Første Lidl Innovate produkt er allerede på hylderne
3.7.2024 06:30:00 CEST | Lidl Danmark | Pressemeddelelse
I december lancerede dagligvarekæden Lidl i samarbejde med Food & Bio Cluster Lidl Innovate. Formålet er at støtte danske iværksættere og små virksomheder med innovative fødevareprodukter og give dem hyldeplads. Nu kommer de første produkter fra forløbet på hylderne. Det er produkterne fra det danske startup BRØL, som brygger øl af overskudsbrød.

I december lancerede dagligvarekæden Lidl i samarbejde med Food & Bio Cluster et nyt innovations- og udviklingskoncept kaldet Lidl Innovate. Formålet er at støtte danske iværksættere og mindre virksomheder i at få deres produkter ud på hylderne og samtidig finde nyskabende danske produkter til Lidls butikker – både i Danmark og på sigt potentielt internationalt.
Blandt 39 ansøgende startups blev ni udvalgt til at pitche deres produkter for Lidls indkøbere på Lilds hovedkontor i maj. Her gik fem videre efter pitch-runden, heriblandt bryggeriet BRØL, som brygger øl af overskudsbrød, der ellers ville blive kasseret. Nu er BRØL de første fra Lidl Innovate-programmet til at få deres to økologiske øl på Lidls hylder i alle 160 danske butikker.
Anders Hermann Jensen fra BRØL deltog i Lidl Innovate-forløbet, og for ham og resten af BRØL har oplevelsen overgået deres forventninger:
”Lidl Innovate har været en virkelig fed indgangsvinkel til en virksomhed som Lidl. Ud over at få chancen for at pitche direkte til indkøberne, har vi også haft stor glæde af at møde de andre iværksættere i forløbet. Vi har haft mange tværfaglige samtaler og kan fortsætte med at sparre med hinanden fremover. Forløbet har været overraskende kort og effektivt, og der er ingen tvivl om at samarbejdet med Lidl giver os en unik mulighed for at nå ud til rigtig mange danskere,” siger Anders Hermann Jensen, Account Manager hos BRØL.
At nå ud til mange forbrugere og formidle idéen om en mere cirkulær livsstil er en central del af BRØLs mission. Jo mere øl de kan brygge, desto mere brød kan de redde fra at blive smidt ud. Derfor er det vigtigt for bryggeriet, at deres øl både smagsmæssigt og prismæssigt er tilgængeligt for de fleste og ikke kun for en lille målgruppe. Dette var også en af grundene til, at Lidl valgte netop BRØL.
"BRØL har formået at nytænke ølproduktion og samtidig reducere madspild. Udover at have en mission, der matcher vores værdier, er det afgørende, at smag og kvalitet er i top – og det leverer de med deres øl. BRØL er nu de første fra Lidl Innovate til at komme på hylderne, og vi glæder os til at se, hvad vores kunder synes om produkterne," udtaler Maria Lovecchio, indkøbsdirektør i Lidl.
Lidl kan hjælpe danske startups med at nå nye markeder i Europa
De seneste tre år har danske Lidl-leverandører hævet eksporten med over 400 mio. kr. I dag har over 60 danske Lidl-leverandører eksport til andre Lidl-lande. Da Lidl er en international dagligvarekæde har fødevareproducenterne, der har været igennem Lidl Innovate-forløbet, mulighed for på sigt at nå ud til andre eksportmarkeder, hvor Lidl er repræsenteret med butikker.
Hos BRØL er der også drømme om et eksporteventyr – og selvom bryggeriet i øjeblikket drives af et mindre, solidt team på fire fastansatte, har de allerede kapacitet til at producere 1 million liter øl om året, så opskalering skræmmer ikke iværksætterne.
"Lidl er en vigtig samarbejdspartner for os, når det handler om at turde drømme stort. Som en international dagligvarekæde giver Lidl os en unik mulighed for på sigt at arbejde mod international distribution gennem deres mange udenlandske butikker. Men lige nu er vores fulde fokus på at få en god start på det danske marked," fortæller Anders Hermann Jensen, Account Manager hos BRØL.
De to øl fra BRØL, Upcycled American wheat ale øko 5,0% og Upcycled session IPA øko 4,8%, kan købes i alle Lidls butikker til 19,95 DKK pr. 33cl dåse.
Nøgleord
Kontakter
Thomas SejersenPresseansvarlig - Lidl
Tlf:76 35 00 10presse@lidl.dkBilleder

Følg pressemeddelelser fra Lidl Danmark
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Lidl Danmark
Lidl ændrer markedet: Sætter permanent priserne ned på over 200 populære hverdagsvarer1.5.2026 10:04:31 CEST | Pressemeddelelse
Fra søndag den 3. maj lancerer Lidl et nyt priskoncept under mottoet “Nyd hver dag - til fast lav pris”. Fremover kan danskerne være sikre på, at Lidl har en fast lav pris på over 200 af de mest populære dagligvarer og dermed spare hundredvis af kroner på dagligvareindkøb - hver dag.
Lidl runder skarpt hjørne i Smilets By: Velkommen til butik nr. 10!30.4.2026 11:10:00 CEST | Pressemeddelelse
I dag slog Lidl dørene op til butik nr. 10 i Aarhus på Vestergaardsvej 16 i Viby. Den erfarne butikschef Pia Laursen står i spidsen for den nye butik, og sammen med sit team bød hun aarhusianerne velkommen med kaffe, rundstykker og gode åbningstilbud.
30 års erfaring i spidsen for ny butik: Pia åbner Aarhus’ tiende Lidl i Viby16.4.2026 07:20:00 CEST | Pressemeddelelse
Torsdag den 30. april slår Lidl dørene op til en spritny butik på Vestergaardsvej 16 i Viby. Bag roret står den rutinerede butikschef Pia Laursen, der med 30 års brancheerfaring glæder sig til at give aarhusianerne en moderne indkøbsoplevelse med fokus på friskhed og stærke priser.
International pris til Madværket: Lidls danskproducerede skyr naturel kåret som den bedste i Europa10.4.2026 11:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Lidl Danmarks skyr naturel fra serien Madværket er netop blevet kåret som vinder ved den prestigefyldte European Private Label Awards. Med sejren slår Lidl og Mammen Mejerierne fast, at danskproduceret skyr hører til i den absolutte europæiske topklasse.
Vigtig kundeinformation: Spaghetti-ske fra Livarno home tilbagekaldes1.4.2026 08:08:05 CEST | Pressemeddelelse
Lidl Danmark tilbagekalder Spaghetti-ske fra Livarno home, da produktet ikke overholder grænseværdierne for afgivelse af nikkel.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum