Søsterhormon til GLP-1 kan gøre overvægtsmedicin bedre
10.7.2024 06:45:00 CEST | Københavns Universitet | Pressemeddelelse
Data fra over 500.000 mennesker giver grundlæggende forståelse af, hvordan GIP-hormonet fungerer i hjernen og kroppen.

Som i den kolde krigs rumkapløb konkurrerer verdens store medicinalgiganter om, hvem der først kan lave den bedste medicin mod overvægt.
Det gælder om at være først til at udforske kroppens afkroge og sammenhænge for i sidste ende at kunne udvikle den rigtige medicin.
GLP-1 har både virkninger i hjernen og i mavetarmsystemet. Så det er oplagt at tænke, at så måtte der være det samme potentiale i søsterhormonet GIP
- Professor Mette Rosenkilde
Lige nu er flere medicinalgiganter lodret uenige om, hvad det næste skridt er.
Det handler om kroppens GIP-hormon. Et søsterhormon til det kendte GLP-1-hormon, som Wegovy er baseret på.
For at få den bedste vægttabsmedicin mener nogle medicinalgiganter, at GIP-hormonet skal styrkes, mens andre mener, det skal hæmmes. Forsøg har nemlig vist effektivt vægttab ved både at hæmme og aktivere GIP-receptoren kombineret med eksisterende vægttabsmedicin.
Med et nyt grundforskningsstudie fra Københavns Universitet bliver vi nu klogere på, hvad der er op og ned.
|
Hvad er GIP-hormonet GIP står for glucose-dependent insulinotropic polypeptide og er et hormon, der i 1970 blev isoleret fra tyndtarmen. Hormonets hovedvirkning er at stimulere frisætningen af insulin fra bugspytkirtlen. GIP udgør således en væsentlig del reguleringen af kroppens insulin sammen med blandt andet GLP-1. GIP har også virkning på fedtoptagelse, vores kardiovaskulære system, og har muligvis en indvirkning på hjernens kvalmecenter. |
Ledende forfattere på studiet er professor Mette Rosenkilde, der leder laboratoriet for molekylær og translationel farmakologi, lektor Niels Grarup, forskergruppeleder på Center for Basic Metabolic Researh indenfor genetisk forskning og lektor Alexander Hauser, forskergruppeleder indenfor farmaceutisk informatik på det sundhedsvidenskabelige fakultet.
”Der er et uudnyttet potentiale i at forstå, hvordan GIP-receptoren fungerer i kroppen og hvordan dette kan udnyttes i udvikling af ny medicin, og med vores studie er vi et skridt tættere på det,” siger Mette Rosenkilde.
Data fra studiet viser, at hæmmes GIP-receptoren, så kan det give et vægttab. Men måden GIP-receptoren hæmmes og aktiveres på er enorm vigtigt, forklarer Mette Rosenkilde.
“GIP-hormonet har en finere signaleringsregulering end GLP-1-hormonet. Det er meget vigtigt for dens funktion at den binder arrestiner. Disse er en gruppe af molekyler, der fungerer som en stopklods for hormonets signal.”
Mens det gør GLP-1 til et virkelig godt lægemiddel, når man fjerner stopklodsen, så er det essentielt for GIP med stopklodsen.
“Med andre ord skal GIP-receptoren både kunne aktiveres og have sit stopsignal for at virke optimalt,” forklarer Mette Rosenkilde.
Forskerne baserer deres resultater på undersøgelser af data fra over 500.000 mennesker. Omkring 10.000 er danskere, der har været med i et nationalt forskningsprojekt, og resten er fra UK Biobank.
“I den danske population har vi lavet kliniske tests, så som blodprøver og målt højde og vægt, og så har vi kortlagt testpersonernes medfødte variationer af GIP-receptoren ved at sekventere deres gener,” siger lektor på Novo Nordisk Center for Basic Metabolic Research Niels Grarup, der har lang erfaring med at studere genetiske variationer forbundet med type 2-diabetes.
“Så vi brugte de danske data til at gå i UK Biobank og kigge på rigtig mange mennesker for at se, om vi så kunne se de samme tendenser,” siger lektor Alexander Sebastian Hauser ved Institut for Lægemiddeldesign og Farmakologi, og som arbejder med farmakogenomik og farmaceutisk datavidenskab.
Derudover har forskerne også undersøgt mus og celler og sammenlignet resultaterne med resultaterne fra UK Biobank og de danske undersøgelser.
Hjernens kvalmecenter
GLP-1 og GIP har samme grundlæggende funktion: At regulere insulinniveauet, når vi spiser. Men både GIP og GLP-1 har vist sig at kunne meget andet.
“GLP-1 har både virkninger i hjernen og i mavetarmsystemet. Så det er oplagt at tænke, at så måtte der være det samme potentiale i søsterhormonet GIP,” siger Mette Rosenkilde.
Og noget tyder på, at det er rigtigt, forklarer lektor Alexander Sebastian Hauser ved Institut for Lægemiddeldesign og Farmakologi:
“GIP-receptoren har givetvis en funktion i hjernen, hvor den også er med til at styre kvalmecentret. Og generelt er familien af de her receptorer utrolig vigtige i hjernen. Både i normal hjernefunktion og i forbindelse med sygdom.”
Derfor kunne man forestille sig, at medicin, der kombinerer GIP og GLP-1, kunne give en meget effektiv vægttabseffekt, men samtidig undgå medicinens kvalme-bivirkning, forklarer Mette Rosenkilde. Hun understreger samtidig:
“Studiet giver en grundlæggende forståelse af, hvordan denne receptor fungerer i den sunde krop, og det håber jeg i sidste ende kan bruges som grundlag for at udvikle ny medicin.”
Du kan læse "Characterization of genetic variants of GIPR reveals a contribution of β-arrestin to metabolic phenotypes“ i Nature Metabolism.
Kontakter
Sascha Kael RasmussenPressemedarbejder
Tlf:93565168sascha.kael.rasmussen@sund.ku.dkOm Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet
Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet på Københavns Universitet leverer international anerkendt sundhedsvidenskabelig forskning, uddannelse og innovation.
Vores vision er at flytte grænserne for erkendelse og skabe ny sundhedsvidenskabelig viden og indsigt til gavn for den fortsatte videnskabelige udvikling, for samfundet og for det enkelte individ.
Følg pressemeddelelser fra Københavns Universitet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Københavns Universitet
Sprogbarrierer og kulturclash: Frustrationer hos ukrainske flygtninge over det danske sundhedsvæsen3.7.2026 06:05:00 CEST | Pressemeddelelse
Flere ukrainske flygtninge har søgt alternativ lægehjælp og modtaget medicin fra hjemlandet på trods af hurtig adgang til det danske sundhedsvæsen. Vi risikerer at frustrerede patienter falder igennem, påpeger forskere.
Researchers to teens: get to bed – it’s good for your blood sugar1.7.2026 09:15:38 CEST | Press release
If you’re 18, getting a bit more sleep could matter more than you think. New research from the University of Copenhagen and COPSAC shows that even in healthy young people, longer nights of sleep are linked to more stable blood sugar levels the next day. What’s more, the relationship appears to go both ways. The findings suggest that sleep may play an important role in our metabolism long before conditions such as diabetes develop.
Forskere til teenagere: I seng med jer – det gavner jeres blodsukker!1.7.2026 07:22:00 CEST | Pressemeddelelse
Er du 18 år, kan ekstra søvn betyde mere, end du tror. Ny forskning fra Københavns Universitet og COPSAC viser, at selv hos raske unge hænger længere nattesøvn sammen med et mere stabilt blodsukker dagen efter – og resultaterne peger på, at sammenhængen går begge veje. Dermed tyder det på, at søvn kan spille en vigtig rolle for vores stofskifte, længe før sygdomme som diabetes opstår.
Diagnoser i ADHD og autisme stiger: Ny forskning peger på bredere diagnoser som en vigtig forklaring1.7.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Langt flere bliver diagnosticeret med ADHD og autisme end tidligere, men et nyt studie fra Københavns Universitet peger på, at den genetiske risiko faktisk er faldet de seneste 20 år.
Nye datacentre kræver helhedsorienteret blik1.7.2026 05:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Hyperscale-datacentre kan lægge pres på både Danmarks elnet, miljø og lokalsamfund. Et nyt forskningsbrief fra CAISA efterlyser, at borgernes perspektiv inddrages tidligere og i langt højere grad.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum