Energistyrelsen åbner høring om milliardpulje til CO₂-fangst og -lagring

Energistyrelsen har offentliggjort høringsmateriale i forbindelse med lancering af CCS-puljen med et samlet budget på 28,3 milliarder kroner (2024-priser). CCS står for Carbon Capture and Storage – CO₂-fangst og -lagring. Puljen skal dække omkostninger til fangst, transport og geologisk lagring af fossil, biogen eller atmosfærisk CO₂. 

Der er afsat 1,770 mia. kroner årligt fra 2029 til 2044. Midlerne i puljen er bundet op på et krav om idriftsættelse af fangstanlæg senest 1. december 2029 og et mindstekrav om fuld fangst og lagring fra 2030. Virksomheder, der allerede kan fange og lagre fra 2029, kan også modtage støtte for dette. Det skønnede samlede klimabidrag lyder på reduktioner på 2,3 mio. ton CO₂ årligt fra 2030. 

Puljen er designet med henblik på at sikre maksimal konkurrence om midlerne for at få flest mulige CO₂-reduktioner til lavest mulige pris. Støtten udbetales per lagret ton CO₂. Udbuddet bliver gennemført som udbud med forhandling, hvor markedsaktørerne byder ind med en fast mængde pr. år og pris pr. ton CO₂, de skal fange og lagre. Der vil kunne tildeles midler fra puljen til flere tilbudsgivere. 

CCS-puljen vil også bidrage til at hjælpe langsigtet anvendelse af CO₂ (CCU) på vej, da fangst- og transportinfrastrukturen på mange punkter er den samme for CCU. Samtidig gives der er i udbuddet en vis fleksibilitet for at træde ud af kontrakten, hvis operatøren f.eks. ser en bedre forretning i at sælge CO₂ til anvendelsesformål. 

Bidrag til at nå klimamål

Fangst og lagring af CO₂ i undergrunden regnes for et af de vigtigste redskaber mod indfrielsen af både nationale og internationale klimamål.

CCS-puljen skal være med til at sikre, at Danmark opfylder 2030-klimamålet om 70 procents reduktion i udledningen af CO₂ i forhold til 1990. CSS-puljen skønnes at kunne bidrage med 2,3 mio. ton CO₂e årligt fra 2030. Klimastatus- og fremskrivning 2024 (KF24) opgør reduktionsmankoen til ca. 1,5 mio. ton CO₂e.

Europa-Kommissionen har anbefalet, at der for at nå en 90 % reduktion i 2040, bør fanges og lagres ca. 50 mio. ton CO₂ i 2040. Ligeledes vurderer FNs klimapanel, IPCC, at der på globalt plan skal lagres 730 mia. ton CO₂ frem mod 2100 for at leve op til Parisaftalen. CCS-puljen vil bidrage til opfyldelsen af disse målsætninger.

Bred politisk aftale bag

I september 2023 vedtog en bred kreds af Folketingets partier en aftale om styrkede rammevilkår for CCS, Klimahandling – Vejen til fuld fangst og lagring af CO₂ i 2030. I aftalen er der afsat midler til den nye pulje, som er en sammenlægning af to tidligere planlagte støttepuljer – CCUS-puljen fra Klimaaftale for energi og industri mv (2020) og GSR-puljen fra Aftale om grøn skattereform for industri mv. (2022). 

Den nye CCS-pulje består af én samlet udbudsrunde med forhandling, hvor det tidligere var planen at udmønte penge over to udbudsrunder i hhv. juni 2024 og juni 2025. Ændringerne skyldes ny viden fra Energistyrelsens markedshøring og erfaringer fra de to tidligere CCS-puljer. Den vigtigste læring herfra er, at markedsaktørerne har brug for mere tid til idriftsættelse af anlæg, anskaffelse af lagringstilladelser og etablering af værdikæden.

Offentliggørelse og tidsplan

Energistyrelsens høring vil forløbe indtil 20. august 2024 og giver alle, inkl. potentielle tilbudsgivere, mulighed for at give feedback på CCS-puljen. Energistyrelsen forventer at offentliggøre udbudsmaterialet i oktober 2024 og tildele kontrakter i april 2026 efter en prækvalifikations- og forhandlingsrunde. 

Se høringsmaterialet på Energistyrelsens hjemmeside.    

En udbudsbekendtgørelse vil desuden blive offentliggjort på EU’s elektroniske udbudsplatform, Tender Electronic Daily (TED). Materialet er på engelsk.

Fakta:

• CCS-puljen er den tredje pulje administreret af Energistyrelsen med støttemidler til fangst og lagring af CO₂_. 

• Den første pulje, CCUS-puljen, som var på ca. 8 mia. kroner, blev vundet af Ørsted, som vil fange og lagre 430.000 tons CO₂ årligt fra 2026 og 20 år frem. Ørsted forventer allerede at fange og lagre den første CO₂ fra 2025.    

• NECCS-puljen blev afsluttet i maj 2024, hvor Energistyrelsen indgik kontrakt med tre selskaber om at sikre fangst og lagring af 160.350 tons biogent CO₂ årligt i perioden fra 2026 til og med 2032

• Ifølge Energistyrelsens seneste punktkildeanalyse udgør det fulde fangstpotentiale på alle danske punktkilder mellem 6,9-13,7 mio. tons CO₂ i 2030.  

• Danmark har seks tilladelser til efterforskning med henblik på lagring af CO₂.

• Danmark har politiske aftaler med flere lande om grænseoverskridende transport af CO₂ med henblik på geologisk lagring under havbunden.

• Udmøntningen af den samlede CCS-pulje forudsætter statsstøttegodkendelse fra Europa-Kommissionen.