Bredere aftale om generationsskifte giver ro til branchen
Sidste uges udspil fra regeringen om generationsskifte har nu udmøntet sig i en bredere, politisk aftale. EjendomDanmark, der i flere år har arbejdet på at sikre ligestilling for ejendomsvirksomheder, er glade for, at et endnu bredere flertal nu tilslutter sig.
Fire ministre kunne i sidste uge præsentere et regeringsudspil om generationsskifte. En del af den aftale var en afskaffelse af den såkaldte pengetanksregel, som gjorde, at ejendomsvirksomheder blev ramt hårdere end andre virksomhedstyper ved generationsskifte.
Nu har regeringsudspillet udmøntet sig i en bred aftale med Danmarksdemokraterne, Liberal Alliance, Det Konservative Folkeparti, Radikale Venstre og Dansk Folkeparti om en styrkelse af erhvervslivet.
EjendomDanmark glæder sig over, at der også i et bredt politisk flertal er opbakning til at ligestillede ejendomsvirksomhederne med andre ved generationsskifte, og at det indgår i dagens aftale. En dagsorden organisationen har arbejdet med i mange år:
”Næste generation skal kunne overtage familievirksomheden på samme måde som i andre brancher. Siden regeringsudspillet har vi hørt fra flere medlemmer, hvor meget det betyder, at ejendommene kan blive i de familier, der lægger hjerteblod og kræfter i at drive og udvikle dem,” siger Peter Stenholm, adm. direktør i EjendomDanmark og fortsætter:
”Med frygt for at gentage mig selv for sidste uge, så må jeg bare understrege, at det ejendomsvirksomhederne både er aktive, og at de bidrager til samfundet. Den anerkendelse er jeg glad for, at et bredere politisk flertal også giver. Jeg ser frem til, at aftalen hurtigt udmøntes til lovgivning i Folketinget.”
I den nye aftale understreges det – som i regeringsudspillet - at der skal være tale om ejendomsvirksomheder med aktivitet, for eksempel ved indgåelse af lejekontrakter, hvis det skal være muligt at gennemføre generationsskiftet med reglerne om succession:
“Vi skal se, hvordan den konkrete lovtekst bliver, og vi vil som altid på branchens vegne sikre, at der er en forståelse for, hvordan branchen fungerer, så vi kan sikre de bedst mulige vilkår,,” siger Peter Stenholm.
Nøgleord
Kontakter
Cathrine Bøgh SørensenPressekonsulent
Tlf:93107001cbs@ejd.dkEjendomDanmark er den samlede brancheorganisation for ejere og administratorer. Vi repræsenterer ejendomsbranchen, der skaber rammerne om danskernes liv, understøtter 137.000 arbejdspladser i Danmark, og som hvert år bidrager til BNP med 161 mia. kr.
Følg pressemeddelelser fra EjendomDanmark
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra EjendomDanmark
Ny analyse viser rekord få ledige lejeboliger: Lokale initiativer kan skabe flere hjem16.11.2025 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
En ny analyse fra EjendomDanmark viser historisk lav boligtomgang på landsplan, og brancheorganisationen peger på, at kommunerne med lokale initiativer kan være med til at sikre flere boliger.
Ny analyse forudser boligmangel i fremtidens København – men regler bremser udviklingen af de nødvendige boliger14.11.2025 06:15:00 CET | Pressemeddelelse
Frem mod 2060 vil København have behov for omkring 75.000 flere boliger, viser en ny analyse fra EjendomDanmark. Især de mindre boliger bliver en mangelvare, men reglerne står i vejen for at bygge til fremtiden.
EjendomDanmark: Nødvendigt med skærpelse af regler for korttidsudlejning8.11.2025 18:52:38 CET | Pressemeddelelse
Regeringen har nu lanceret den del af deres boligudspil, der sigter mod at løse udfordringer med korttidsudlejning som Airbnb. EjendomDanmark har længe efterspurgt mere kontrol på området, fordi reglerne ikke altid overholdes.
Disse tre ejendomsvirksomheder løb med årets branchepriser6.11.2025 12:57:10 CET | Pressemeddelelse
Traditionen tro blev tre virksomheder i dag hædret ved ejendomsbranchens topmøde, EJENDOM2025, hvor de prestigefyldte priser Årets Ejendomsvirksomhed, Årets ESG-pris og Årets Mest Nytænkende Ejendomsvirksomhed blev uddelt. Se vinderne her.
Flere ejerboliger: Realiserbare løsninger er vejen frem5.11.2025 07:30:14 CET | Pressemeddelelse
Regeringen har nu offentliggjort endnu et element fra deres boligpolitiske udspil og gentaget deres ambition om sikre flere ejerboliger. Kravet er dog en vej med faldgruber, mener EjendomDanmark. Nu er det op til kommunerne at få ambitionen i mål.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum