Filminstituttet åbner nyt kulturtilbud med film under åben himmel
27.6.2024 14:21:11 CEST | Det Danske Filminstitut | Pressemeddelelse
FILMTAGET. Filmudstilling, open air-biograf, legeområde, spiseri og bar – og en formidabel udsigt over byen. Københavns nye tagterrasse på toppen af Filmhuset i Gothersgade åbner for publikum 16. august.

Filmtaget er et nyt, utraditionelt kulturtilbud midt i København. På den 1700 m2 store tagterrasse kan man se film, udforske den danske filmskat, opleve byen fra nye vinkler og nyde et let måltid i Meyers Spiseri & Bar. Filmtaget er åbent for besøgende fra kl. 10 – 23 hele året, og der er gratis adgang.
Oplevelser for alle
På Filmtaget kan både børn og voksne gå på opdagelse i dansk film. En række interaktive udstillingspavilloner præsenterer højdepunkter fra filmmediets fødsel og frem til i dag. Her kan man se ikoniske klip fra populære folkekomedier, eksperimentere med dogmereglerne, blive klogere på de store filmkunstnere og læse fanbreve til stumfilmens stjerner. For de yngste er der to børneområder med bl.a. filmquiz og børnefilm. Dansk film er omdrejningspunktet i udstillingen.
I open air-biografen Himmelbio vil der i dagtimerne være walk-in-biograf, hvor man kan se kort- og dokumentarfilm. Om aftenen og i weekender vil der være biografvisninger med entré, målrettet både voksne og børn.
Filmtagets Spiseri & Bar drives af Meyers, der også står Cinematekets restaurant og café i stueetagen.
Den danske filmskat
Filmtaget er knyttet til Filminstituttets eksisterende filmformidling, men giver publikum helt nye muligheder for at engagere sig i og blive klogere på danske film.
"Ambitionen er at gøre Filmtaget til et nyt samlingssted fyldt med levende filmformidling," siger Filminstituttets vicedirektør Jakob Buhl Vestergaard.
"Vi skal som kulturinstitution hele tiden udvikle vores formidling og nytænke vores møde med publikum. Med Filmtaget inviterer vi nye grupper til at besøge os og opleve de mange facetter af den danske filmskat."
Fakta om Filmtaget
- Filmtaget er åben året rundt fra kl. 10 - 23, og der er gratis adgang
- Filmtaget ligger på Gothersgade 55 på toppen af Filminstituttet og Cinemateket – også kendt som det gamle Gutenberghus.
- Arealet er 1.700 kvadratmeter
- Det er gratis at se filmudstillingen. Man skal bestille billetter for at se film i open air-biografen Himmelbio, der er et supplement til Cinematekets biografsale og har 127 pladser.
- Bygherre: Ejendomsselskabet Gothersgade 55 (ejet af Egmont) i samarbejde med Filminstituttet.
- Hovedentreprenør: Juul & Nielsen
- Totalrådgiver: Rambøll / Henning Larsen
- Udstillingsrådgiver og grafiske elementer: No Parking og Exponent
Nøgleord
Kontakter
Eva HeinKommunikationschef
Tlf:+45 3374 3610evah@dfi.dkBilleder







Links
Om Det Danske Filminstitut
Det Danske Filminstitut er en kulturinstitution under Kulturministeriet. Vores mål er at skabe de bedst mulige vilkår for, at dansk film, spil og billedbårne fortællinger kan udgøre en bærende kulturfaktor med høj kunstnerisk kvalitet og kulturel værdi, og at fastholde dansk films stærke position i både ind- og udland.
Følg pressemeddelelser fra Det Danske Filminstitut
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Det Danske Filminstitut
’Mr. Nobody Against Putin’ vinder historisk Oscar-guld16.3.2026 04:31:52 CET | Pressemeddelelse
David Borensteins ’Mr. Nobody Against Putin’ hjemtog Oscar-statuetten for Bedste dokumentarfilm natten til mandag, hvor den amerikanske filmfest løb af stablen i Los Angeles. Det er første gang, at en dansk dokumentar vinder en Oscar.
Mr. Nobody Against Putin Oscar-nomineret22.1.2026 15:18:53 CET | Pressemeddelelse
David Borensteins ’Mr. Nobody Against Putin’ er nomineret til en Oscar i kategorien for bedste dokumentarfilm. Derudover er Dan Laustsen nomineret for ‘Frankenstein’, Olivier Bugge Coutté for ‘Sentimental Value’ og Thomas Foldberg og Anne Cathrine Sauerberg for ‘Den stygge stedsøster’.
Dansk dokumentarserie udtaget til Sundance19.1.2026 07:00:00 CET | Pressemeddelelse
Andreas Dalsgaards dokumentarserie ’The Oligarch & The Art Dealer’ er udtaget til Sundance Film Festival 2026, hvor den får verdenspremiere i programmet Episodic: Nonfiction Pilot Showcase.
'Mr. Nobody Against Putin' shortlistet til en Oscar16.12.2025 20:11:11 CET | Pressemeddelelse
OSCAR 2026. Det Amerikanske Filmakademi har shortlistet David Borensteins 'Mr. Nobody Against Putin' i kategorien for bedste dokumentarfilm.
Gyldent år for dansk film15.12.2025 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
Dansk film går ind i 2026 efter et historisk stærkt biografår. Aktuelle opgørelser fra Det Danske Filminstitut viser, at dansk film i 2025 har en markedsandel på 40 %, hvilket er den højeste andel nogensinde i et normalt biografår siden målingerne begyndte i 1980. Samtidig er der solgt 3,7 mio. billetter til danske film – det højeste niveau i et årti.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum