Nye tal: 200.000 danskere har oplevet ikke at have råd til nok mad
En undersøgelse fra Kirkens Korshær og Epinion viser, at 3-5 % af danskerne lider basale afsavn. Blandt andet har 239.000 danskere oplevet, at der det seneste år har været situationer, hvor de ikke havde råd til nok mad.
Kirkens Korshær og Epinion har sammen undersøgt afsavn blandt danskerne. Og resultaterne er foruroligende.
4 % af danskerne (svarende til 191.000 personer) oplever i høj grad, at deres økonomiske situation forhindrer dem i at opfylde basale behov.
5 % af danskerne (svarende til 239.000 personer) har oplevet, at der i løbet af året har været situationer, hvor de ikke har fået nok mad, fordi de ikke havde råd. Og 5 % oplever ugentligt, at nogen i deres husstand springer et hovedmåltid over, fordi de ikke har råd.
De tal bekymrer chef for Kirkens Korshær, Jeanette Bauer:
- Det er stærkt bekymrende, at der i Danmark er mennesker, som ikke har råd til det mest basale, herunder mad. Men vi i Kirkens Korshær er ikke overraskede over tallene. I vores sociale arbejde møder vi hver dag mennesker, som mangler det basale. Og vi ser, hvordan det skaber mistrivsel og smerte hos både børn og voksne.
For mange er fattige
Undersøgelsen viser bl.a. også, at 3 % af danskerne ugentligt har oplevet ikke at have råd til at kunne holde hjemmet tilstrækkeligt opvarmet. Ligesom 5 % af danskerne ugentligt har været bekymret for ikke at have råd til at blive boende, hvor de bor.
Overordnet set er det 3-5 % af danskerne, der gennem det seneste år svarer, at de har oplevet basale afsavn. Det svarer til mellem 140.000-239.000 danskere.
Det stemmer overens med andre undersøgelser på området. Ifølge Danmarks Statistik lever 3,7 % af danskerne (eksklusive studerende) i relativ fattigdom. Og Levevilkårsundersøgelsen 2023 anslår, at 139.000 husstande oplever ikke at have råd til kød, kylling, fisk eller tilsvarende vegetarret hver anden dag.
For Jeanette Bauer understreger tallene, at der er brug for politisk handling for at komme fattigdom til livs:
- Fattigdommen i Danmark er mindre end andre steder. Men den gør stadig ondt på folk. Det er uacceptabelt. Derfor arbejder vi i Kirkens Korshær for en fattigdomslov, som forpligter Folketinget til at leve op til vores internationale forpligtelse om at halvere andelen af fattige i Danmark inden 2030. Der er akut brug for, at politikerne kommer meget stærkere på banen.
Fakta
- Undersøgelsen er foretaget i foråret blandt 2.144 repræsentativt udvalgte danskere.
- 3 % af danskerne (svarende til 144.000 personer) har i løbet af det seneste år oplevet...
- at deres husstand ugentligt har manglet penge til at købe nødvendige dagligvarer som fødevarer og husholdningsartikler.
- at de ugentligt ikke har kunnet holde hjemmet tilstrækkeligt opvarmet, fordi de ikke har haft råd.
- at nogen i deres husstand ugentligt ikke har kunnet deltage i sociale sammenhænge og fritidsaktiviteter eller invitere venner og familie hjem, fordi de ikke havde råd.
- 4 % af danskerne (svarende til 191.000 personer)...
- har i løbet af det seneste år oplevet, at de har undladt at betale regninger eller husleje, fordi de ikke havde råd.
- oplever i høj grad at deres økonomiske situation forhindrer dem i at opfylde basale behov.
- 5 % af danskerne (svarende til 239.000 personer) har i løbet det seneste år oplevet...
- at nogen i deres husstand ugentligt har sprunget et hovedmåltid over, fordi de ikke havde råd.
- ugentligt at være bekymret for ikke at have råd til at blive boende, hvor de bor nu.
- at der har været situationer, hvor de ikke har fået nok mad, fordi de ikke havde råd.
- Den statistiske usikkerhed ligger mellem på 0,7 % (+/-) og 0,9 % (+/-).
Nøgleord
Kontakter
Pressechef Jeanette Ellen Bauer, tlf. 52 88 18 00, j.bauer@kirkenskorshaer.dk
Tobias Sonne OlsenPressekonsulent
Tlf:29321372tso@kirkenskorshaer.dkBilleder
Kirkens Korshær har 450 ansatte og 9000 frivillige, som blandt andet driver varmestuer, herberger og genbrugsbutikker med glæde. Vores arbejde er baseret på det kristne menneskesyn og støttes af stat og kommuner, men finansieres grundlæggende af private midler, doneret af mennesker, som tror på den store værdi af de små, gode øjeblikke.
Følg pressemeddelelser fra Kirkens Korshær
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Kirkens Korshær
18 organisationer i opråb: Lovændring vil skabe mere hjemløshed9.12.2024 13:10:00 CET | Pressemeddelelse
Mens vi med den ene hånd bekæmper hjemløshed, planlægger Folketinget med den anden hånd at vedtage et lovforslag, som risikerer at skabe mere hjemløshed. Det er uacceptabelt – og stik mod de politiske løfter – mener 18 organisationer.
21 organisationer lancerer handleplan mod børnefattigdom25.11.2024 05:59:00 CET | Pressemeddelelse
Tusindvis af børn vokser op i fattigdom i dag. Det kan vi ikke være bekendt i et rigt samfund som det danske. Derfor lancerer 21 organisationer, der til dagligt arbejder med børn i fattigdom, et udspil, der skal bekæmpe børnefattigdom og afbøde børnenes afsavn.
Kirkens Korshær om statsministerens åbningstale: Lovende nybrud for mennesker i social udsathed1.10.2024 17:14:07 CEST | Pressemeddelelse
Statsministeren havde dedikeret en stor del af sin åbningstale i Folketinget til mennesker i udsathed og lover bl.a. flere stofindtagelsesrum. Det glæder Kirkens Korshær, der driver tre ud af fem eksisterende stofindtagelsesrum og længe har kæmpet for bedre vilkår for mennesker med et stofbrug.
Flere ældre i hjemløshed: Kirkens Korshær kalder på socialplejehjem5.9.2024 07:37:34 CEST | Pressemeddelelse
Ny kortlægning afslører mere end en fordobling af ældre hjemløse i Danmark. Desværre er mængden af tilbud ikke fulgt med udviklingen. Det betyder, at langt fra alle får en værdig alderdom med den pleje og støtte, de har behov for. Kirkens Korshær kalder på socialplejehjem som en del af løsningen.
Kirkens Korshær åbner nyt værested for udsatte i Holbæk27.8.2024 07:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Den 30. august 2024 slår Kirkens Korshær dørene op for en ny varmestue i Holbæk. Varmestuen er en del af et projekt, som udvikler fremtidens væresteder for mennesker i udsathed.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum