Klar til kør-selv-ferien: Pas på trætheden
Træthed kan være en blind passager på sommerens kør-selv-ferie. Det viser en ny medlemsundersøgelse, foretaget af LB Forsikring, der derfor kommer med gode råd til en sikker bilferie.

Skoleferien venter, bilen er pakket og kursen er sat i mange familier rundt om i landet, men spørgsmålet er, om de også husker at tage trafiksikkerheden med på rejsen. I en ny medlemsundersøgelse har Danmarks største medlemsejede forsikringsselskab, LB Forsikring, spurgt til bilferie og længere køreture. Selskabet har blandt andet spurgt, om medlemmerne har været bekymrede for, om de kunne risikere at falde i søvn bag rattet, mens de var chauffør.
37,5 procent af de adspurgte svarer ja til spørgsmålet, mens 61 procent svarer nej. De resterende svarer ved ikke.
”Vi er nok mange, der kender til, at man kan blive lidt træt på de lange køreture særligt sydpå, men umiddelbart synes jeg, det er mange, der siger, at de har været bekymrede for at falde i søvn bag rattet, Vi vil derfor gerne hjælpe både vores medlemmer og andre trafikanter med at have fokus på trafiksikkerhed, og det handler blandt andet om, at man som bilist holder de nødvendige hvil undervejs,” siger Sune Bille Larsen, der er Chef for Innovation og Forhindring i LB Forsikring.
LB Forsikring har i undersøgelsen også spurgt til følelsen af træthed under bilkørsel. Her svarer 45 procent ja til spørgsmålet om, hvorvidt de har oplevet at køre videre som chauffør, selvom de kunne mærke en vis form for træthed. 53 svarer klart nej. De sidste to procent ved ikke.
”Vi vil selvfølgelig gerne have flere til at sige, at de ikke kører bil, når de er trætte, og vejen dertil er forebyggelse. Vi skal huske at passe på hinanden, og det starter med, at man mærker efter, om man selv er frisk nok til at sidde bag rattet. Vi håber naturligvis, at alle får en god og behagelig køretur på ferien, hvis man planlægger en kør-selv-ferie,” lyder det fra Sune Bille Larsen, der deler følgende gode trafikråd fra Rådet for Sikker Trafik.
Hvordan ved du, at du er træt?
- Du gaber og dine øjenlåg bliver tunge.
- Du har grus i øjnene og blinker ofte.
- Du kan ikke huske, hvordan de sidste par minutter er forløbet eller har ’huller’ i hukommelsen.
- Du har svært ved at læse vejskilte og afmærkninger, og du glemmer måske en afkørsel.
Gode råd, hvis du er træt:
- Kør ind på en rasteplads, tankstation eller andet sted, hvor du kan holde sikkert væk fra vejen.
- Hvis det er muligt og du kan tåle det, drik en kop kaffe eller noget andet koffeinholdigt.
- Tag en powernap på 15-20 minutter.
- Kør derefter maksimalt en time.
- Eller få en anden i bilen til at køre, hvis personen er udhvilet.
- Hvis du skal på længere køretur, så aftal forud for turen, at I er to chauffører, der skiftes fx hver anden time.
Hvis du oplever kortvarig, momentan træthed på kortere ture, bør du som minimum stoppe bilen, holde en pause og sørge for at bevæge dig lidt rundt, inden du kører videre.
Kilde til de gode råd: Rådet for Sikker Trafik
Fakta om LB Forsikrings medlemsundersøgelse:
Medlemsundersøgelsen er foretaget i maj 2024 i LB Forsikrings medlemspanel, der er rekrutteret blandt LB Forsikrings over 440.000 medlemmer.
1316 medlemmer, der alle er over 18 år, har deltaget i undersøgelsen. På spørgsmålene omkring bilferie, er antallet af respondenter 742, da det kun er medlemmer, der selv kører bil, der medvirker i besvarelserne.
LB Forsikrings medlemspanel er et panel af medlemmer på tværs af forsikringsgrupperne Lærerstandens Brandforsikring, Bauta Forsikring og Runa Forsikring, der frivilligt har meldt sig.
For redaktionelle spørgsmål til undersøgelsen kontakt pressechef i LB Forsikring; Line Ernlund, tlf. 31772465, lier@lb.dk
Om LB Forsikring
LB Forsikring er Danmarks største medlemsejet forsikringsselskab, og består af forsikringsgrupperne Lærerstandens Brandforsikring, Runa Forsikring, Bauta Forsikring og LB Forsikring til PFA.
LB Forsikring har lige over 420.000 medlemmer fordelt i hele landet.
Følg pressemeddelelser fra LB Forsikring
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra LB Forsikring
Risiko for lokale skybrud: Her en række gode råd til at undgå skader28.8.2025 12:08:11 CEST | Pressemeddelelse
DMI varsler om risiko for både kraftige regnbyger og lokale skybrud. Størst er risikoen på Bornholm, men også resten af landet kan blive ramt af det våde vejr. LB Forsikring kommer her med en række gode råd til at forebygge vandskader.
Har du styr på forsikringen inden studiestart?26.8.2025 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Med studiestart lige om hjørnet bobler det nok en ekstra gang i maven hos mange unge i disse dage. Flere er også ved at flytte hjemmefra – enten alene eller sammen med vennerne. Midt i alt det praktiske er det derfor vigtigt at skrive en indboforsikring på to-do-listen. Et uheld kan nemlig hurtigt blive en dyr affære. LB Forsikring, Danmarks største medlemsejede privatforsikringsselskab, kommer derfor med en række gode råd til de kommende studerende.
Tryg skolestart: Husk ulykkesforsikringen til både store og små6.8.2025 10:13:17 CEST | Pressemeddelelse
Så er det igen blevet tid til, at landets børn skal vende tilbage til hverdagen i vuggestue, børnehave og skole. Det betyder også, at forældre bør være opmærksomme på, hvordan deres børn er dækket ved uheld. LB Forsikring kommer her med gode råd til et mere sikkert børneliv.
Har du styr på, hvordan du håndterer risikoen for akvaplaning?31.7.2025 09:40:59 CEST | Pressemeddelelse
DMI varsler fortsat kraftige byger og risiko for skybrud. LB Forsikring, der er landets største medlemsejede privatforsikringsselskab, giver her gode råd til at forebygge uheld, hvis vandet skulle samle sig på vejbanerne.
Nyt varsel om risiko for lokale skybrud: Her en række gode råd til at undgå skader29.7.2025 08:50:37 CEST | Pressemeddelelse
DMI har udsendt et varsel om risiko for både kraftige regnbyger og lokale skybrud i løbet af tirsdag aften og onsdag. Størst er risikoen i den vestlige del af Jylland. LB Forsikring kommer her med en række gode råd til at forebygge vandskader.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum