Regionshospitalet Randers udvider kapaciteten for håndkirurgi til gavn for alle Region Midtjyllands patienter
Efter sommerferien bliver Regionshospitalet Randers garantifunktion på håndkirurgi i Region Midtjylland. Det betyder, at hospitalet øger kapaciteten på området, for at kunne hjælpe patienter fra hele regionen.

Hospitalerne i Region Midtjylland har i længere tid haft udfordringer med at overholde udrednings- og behandlingsretten for patienter med håndkirurgiske problemstillinger som f.eks. springfinger og seneknuder.
Regionshospitalet Randers er dog lykkedes med at nedbringe antallet af ventende håndpatienter og har mulighed for at skabe mere kapacitet på området. Derfor har regionsrådet nu besluttet, at hospitalet som en prøvehandling frem til udgangen af 2025 skal agere garantifunktion på netop håndkirurgi.
- I Region Midtjylland skal vi sikre borgerne mest mulig sundhed for pengene, derfor er jeg glad for, at de håndkirurgiske patienter nu får mulighed for fortsat at modtage behandling af høj kvalitet fra det offentlige sundhedsvæsen, selv når deres hjemhospital har svært ved at overholde udrednings- og behandlingsretten. På den her måde kan vi bruge hospitalernes samlede kapacitet til gavn for patienter i hele regionen, og det er rigtigt positivt, siger Anders Kühnau (S), formand for regionsrådet i Region Midtjylland.
Et gunstigt udgangspunkt for at behandle flere patienter
At agere garantifunktion betyder, at Ortopædkirurgi i Randers skaber kapacitet til at hjælpe nogle af de patienter, som resten af regionens hospitaler har svært ved at nå inden for udrednings- og behandlingsgarantien og derfor må sende videre til privathospitaler.
Konkret udvider afdelingen efter sommerferien 2024 årligt sin kapacitet inden for håndkirurgi med ca. 150 operationer i dagkirurgi og ca. 400 mindre operationer i lokalbedøvelse i Ortopædkirurgisk Klinik, samt et tilhørende antal udredninger hvor patienterne ikke behandles operativt.
Når et andet hospital i regionen ikke kan tilbyde udredning og behandling inden for de gældende frister, kan de derfor henvise til Regionshospitalet Randers.
- I Randers har vi et gunstigt udgangspunkt for at hjælpe endnu flere håndkirurgiske patienter, fordi vi i vidt omfang kan rekruttere det personale, vi har brug for til opgaven. Vi glæder os over, at det giver os mulighed for at behandle patienter fra hele regionen, så de hurtigt kan vende tilbage til deres vante hverdag, siger Michael Tjørnild, cheflæge Ortopædkirurgi.
Nøgleord
Kontakter
Anne Brik JensenPresse- og kommunikationskonsulentKommunikation
Tlf:23 28 37 59abrje1@rm.dkAnders Kühnau (S)Regionsrådsformand i Region Midtjylland. Kontakt via pressevagten tlf. 7841 0666
kuhnau@rr.rm.dklink.rm.dk/AndersK%C3%BChnauFølg pressemeddelelser fra Regionshospitalet Randers
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Regionshospitalet Randers
Regionshospitalet Randers får ny administrationschef26.6.2025 12:03:07 CEST | Pressemeddelelse
Nuværende chef for Kvalitet og Sundheds-IT, Thomas Stadil Pinstrup, træder ind i en nyoprettet stilling som administrationschef og skal fremover stå i spidsen for hele Staben på Regionshospitalet Randers.
Urinprøver kan bidrage til at få udryddet livmoderhalskræft12.6.2025 12:40:31 CEST | Pressemeddelelse
Først var der celleskrabet hos lægen, så kom HPV-prøvesættet til hjemmebrug, og nu er der udsigt til, at kvinder fremover kan nøjes med at tisse i en kop for at blive screenet for livmoderhalskræft.
Flot anerkendelse for uddannelsesindsats i Operation og Intensiv på Regionshospitalet Randers11.6.2025 09:36:58 CEST | Pressemeddelelse
Hos anæstesilægerne på Regionshospitalet Randers er uddannelse en holdsport, og det er også blevet bemærket i den flotte inspektorrapport, afdelingen fik for nylig.
Nyt værktøj beskriver den gode stuegang med ældre patienter med skrøbelighed28.4.2025 12:51:43 CEST | Pressemeddelelse
Lene Holst Andersen har som en del af sit ph.d.-projekt på Regionshospitalet Randers udviklet et støtteværktøj, der beskriver, hvordan læger afvikler den gode stuegang med ældre patienter med skrøbelighed.
Fortsat høj patienttilfredshed på Regionshospitalet Randers13.3.2025 06:30:00 CET | Pressemeddelelse
Patienter og fødende, der er indlagt eller har en aftale på Regionshospitalet Randers, er generelt tilfredse med den behandling, de får på hospitalet. Særligt hos patienter, der bliver undersøgt i Røntgen og Skanning, er tilfredsheden høj.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum