Nyt værktøj beskriver den gode stuegang med ældre patienter med skrøbelighed

Selvom stuegang er den mest hyppige procedure på medicinske afdelinger, er det ikke beskrevet i den lægelige videreuddannelse, hvordan den bedst gribes an.

Derfor har læge Lene Holst Andersen udviklet et støtteværktøj til læger, der beskriver den gode stuegang med ældre patienter med skrøbelighed. Værktøjet er lavet som en del af hendes ph.d.-projekt på Regionshospitalet Randers og Aarhus Universitet.

- Ældre patienter med skrøbelighed kommer til at fylde mere og mere i sundhedsvæsenet, men vi har svært ved at inddrage dem tilstrækkeligt i stuegang og deres behandling, fordi de er meget svækkede og har svært ved at give deres mening til kende. Men bare fordi man pga. sygdom kan virke passiv, betyder det ikke, at man ikke har en mening om, hvordan man ønsker sit forløb, fortæller Lene Holst Andersen. 

Med udgangspunkt i et interviewstudie med en række patienter og pårørende, samt en konsensusundersøgelse blandt læger og kommunikationseksperter har hun udviklet et støtteværktøj med 16 punkter, der beskriver, hvordan læger kan forberede sig på og afvikle stuegang. 

Relation og information er vigtig for patienter og pårørende
Punkterne beskriver f.eks., hvordan lægen kan arbejde med at skabe en fælles agenda med patienten, hvordan lægen afklarer patientens ønske i forhold til inddragelse i egen behandling, og hvordan lægen skaber en god relation til patienten.

Du kan finde støtteværktøjet i sin fulde form her. 

- For de her ældre patienter med skrøbelighed var relationen til lægen meget vigtig. Det handler ikke om dig og mig, men vi. For vi skal sammen prøve at finde ud af, hvordan vi hjælper ham/hende, forklarer Lene. 

- For de pårørende handlede den gode stuegang om at få information om patientens forløb. De pårørende følte sig fuldstændig ansvarlige for, at deres pårørende fik et godt forløb. Men faktisk inviterer vi dem ikke systematisk med til stuegang, selvom de mange gange er dem, der er med til at tegne det store billede af, hvad patienterne faktisk har brug for. Derfor burde de også være en del af alle stuegange for den her patientgruppe, fortsætter hun. 

Støtteværktøjet er testet i et gennemførbarhedsstudie ved at give det til en gruppe læger og ikke til en anden. Herefter er stuegangen evalueret med læger og pårørende. 

- Tilbagemeldingen var generelt god, men jeg ser også perspektiver i at gøre det her værktøj endnu lettere tilgængeligt, så det lettere for lægerne at anvende det i hverdagen, siger hun. 

Bag om forskningen:
Støtteværktøjet til den gode stuegang er lavet på baggrund af et interviewstudie med 15 patienter og 15 pårørende, samt en konsensusundersøgelse blandt 35 læger og kommunikationseksperter via et delphi-studie. Ældrerådet i Randers Kommune har ligeledes været med til at kvalificere værktøjet. 

Samarbejdspartnere: Ældrerådet i Randers og Aarhus Kommune, Ældresygdomme, Aarhus Universitetshospital

Ekstern finansiering: Videreuddannelsen Nord, Koncern HR, Region Midtjylland

Interessekonflikter: Ingen