Selskabet for Naturlærens Udbredelse fejrer 200 års jubilæum med udstilling i Rundetaarn
Fra 17. august til 20. oktober markerer Selskabet for Naturlærens Udbredelse (SNU) sit 200 års jubilæum. Det sker i Rundetaarn med en udstilling om forskningens betydning for vores hverdag, særlige skoleforløb for naturfagene og en række foredrag med talere fra videnskabens verden – heriblandt astrofysiker Anja C. Andersen, professor dr.med. Liselotte Højgaard og museumsinspektør ved Steno Museet, Hans Buhl.
SNU blev stiftet af H.C. Ørsted i 1824 for at gøre de nyeste opdagelser inden for fysik og kemi tilgængelige for alle. Gennem 200 år har SNU formidlet naturvidenskab og teknologi til den danske befolkning. Nu fejrer selskabet jubilæum i Rundetaarn, der i århundreder var et centrum i dansk videnskabs historie i kraft af Københavns Universitets observatorium på toppen og det tidligere Universitetsbibliotek på etagen over Trinitatis Kirke.
"Vi glæder os over, at videnskab og lærdom finder tilbage til Rundetaarn, der oprindeligt blev bygget til universitetets lærde. Efterårets udstilling præsenterer nogle af Danmarks betydningsfulde videnskabsfolk og SNUs vigtige arbejde for at formidle naturlæren og bringe den i øjenhøjde med flere", udtaler Jeanette Bursche, direktør i Rundetaarn.
Fra Ørsted til Andersen
Flere store forskere og formidlere har stået i spidsen for SNU gennem tiden, heriblandt H.C. Ørsted selv, havforskeren Martin Knudsen, atomfysikeren Niels Bohr og astrofysikeren Anja C. Andersen, der i dag er selskabets præsident.
"Det er en stor glæde at kunne fremvise eksempler på hvordan grundforskning skaber konkrete ændringer i vores hverdag, og SNUs rolle i forbindelse med disse. For menneskehedens bæredygtige udvikling er afhængig af vores evne og vilje til konstant at lære verden og os i den bedre at kende", udtaler Anja C. Andersen.
Fra forsker til folk
Med udgangspunkt i fem danske videnskabspersoner viser jubilæumsudstillingen “Fra forsker til folk” hvordan forskning har skabt konkrete ændringer i vores hverdag – fra Ørsteds opdagelse af elektromagnetisme, der gav os elektricitet overalt i samfundet og muliggør vindmøller og elbiler, til Niels Bohrs atommodel, der har ført til nye diagnosemetoder, atomkraft og vores moderne elektronik.
Foredragsprogram
Udstillingen ledsages også af en række foredrag i Rundetaarns Bibliotekssal:
- 19. august kl. 20 – Liselotte Højgaard: Fra fortidens forskere til nutidens nuklearmedicin
- 26. august kl. 20 – Anja C. Andersen: Fra Ole Rømer til Andreas Mogensen
- 2. september kl. 20 – Hans Buhl: Poulsen, Pedersen og buesenderen
- 9. september kl. 20 – Asbjørn Drachmann: Danmark som udviklingscentrum for fremtidens kvanteteknologier
- 16. september kl. 20 – Jørgen Schou: Martin Knudsen – Danmarks pioner i vakuumfysik
- 23. september kl. 20 – Karl Anker Jørgensen: Livets naturlige drejning - og hvorfor går Rundetaarns Sneglegang højre om
- 7. oktober kl. 20 – Morten Meldal: Alt omkring os er kemi
For skoler: Book et klassebesøg i udstillingen
Skole- og gymnasieklasser har mulighed for at booke et særligt forløb i udstillingen, der primært henvender sig til naturfagene i 7.–9. klasse samt 1.–3.g i gymnasiet og andre ungdomsuddannelser.
Klasserne opdeles i hold, vises rundt i udstillingen, deltager i fysikforsøg og løser opgaver, der er udviklet til at dække dele af det almindelige pensum.
Pladser kan bookes her.
SNUs jubilæumsudstilling "Fra forsker til folk" præsenteres af Rundetaarn i Bibliotekssalen mellem den 17. august og 20. oktober.
Udstillingen og SNUs 200 års jubilæum er støttet af Aage og Johanne Louis-Hansens Fond, Augustinus Fonden, Ellehammerfonden, Knud Højgaards Fond, Novo Nordisk Fonden, Otto Mønsteds Fond, Thomas B. Thriges Fond, William Demant Fonden, Carlebergfondet, Ticra Fond, Torkil Holms Fond, Topsoe og Ørsted.
Nøgleord
Kontakter
Jeanette BurscheDirektør, Rundetaarn
Tlf:41786611jb@rundetaarn.dkAnja C. AndersenAstrofysiker og præsident for Selskabet for Naturlærens Udbredelse
Tlf:51483688anja@nbi.ku.dkDitte Marie LundProgramchef, Rundetaarn
Tlf:28711408dml@rundetaarn.dkRosa LembckeKommunikation, Rundetaarn
Tlf:28518230rl@rundetaarn.dkLinks
Om Rundetaarn
Med sin karakteristiske Sneglegang er Rundetaarn et af Danmarks mest ikoniske bygningsværker. Tårnet blev opført af Christian IV til Københavns Universitets observatorium i 1642. Rundetaarn rummer i dag også skiftende udstillinger, koncerter og andre aktiviteter i Bibliotekssalen halvvejs oppe i tårnet på etagen over Trinitatis Kirke.
Følg pressemeddelelser fra Rundetaarn
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Rundetaarn
KOSMOS: Rundetaarn inviterer til astrofestival i historiske rammer19.12.2024 14:31:03 CET | Pressemeddelelse
Fra den 7. februar til den 21. marts bliver Rundetaarn omdannet til et univers af stjernestunder, når festivalen KOSMOS finder sted i Christian IV's gamle observationstårn på Købmagergade. Blandt højdepunkterne er en udstilling af astrofotograf Jakob Arthur Andersen, talks med blandt andre David Arge Klevang, Anja C. Andersen og Frederik Dirks Gottlieb, en hyldest til videnskabens kvinder på Kvindernes Internationale Kampdag, astronomi-gastronomi med Tina Ibsen, et kosmisk kærlighedsevent med Maria Jencel fra "112 for knuste hjerter" og en intimkoncert med jazzduoen Bremer/McCoy.
Fra romantisk scenografi til nutidens brandtaler: Filip Vest præsenterer udstilling og forestilling i Rundetaarn4.11.2024 13:00:00 CET | Pressemeddelelse
Mellem 21. november og 12. januar indtager performance- og billedkunstner Filip Vest Bibliotekssalen i Rundetaarn med "Prøvedage" – en stedsspecifik udstilling og forestilling, som inviterer publikum med på en tankevækkende rejse gennem fortællinger om arbejde, identitet, kriser og håb.
Oplev korallernes skønhed og forfald: Ny udstilling i Rundetaarn4.10.2024 09:44:35 CEST | Pressemeddelelse
I efteråret præsenterer Rundetaarn en sanselig udstilling, der forener forskning og kunst, når video- og lydinstallationen "Koralvæsen" om klodens forsvindende koraller indtager Bibliotekssalen.
Rundetaarn starter astronomiklub for børn17.6.2024 10:10:25 CEST | Pressemeddelelse
Er man mellem 9 og 12 år og vild med rummet, kan man til efteråret gå til astronomi i sin fritid med astrofysiker Christina Toldbo, når Rundetaarn lancerer et nyt formidlingstilbud til børn og unge – en astronomiklub i Christian IV's gamle observationstårn.
Arv, affald og alternative virkeligheder: International kunstnerduo indtager Rundetaarn7.6.2024 11:35:20 CEST | Pressemeddelelse
Hvad efterlader vi os, når vi tager herfra? Hvad gemmes, hvad glemmes, og hvilke brudstykker lever videre, når vi dør? Det spørger de tysk-svenske kunstnere Christoph og Sebastian Mügge om, når de rykker ind i Rundetaarns Bibliotekssal med en spektakulær stedsspecifik udstilling.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum