Kemi bliver til kunst i ny udstilling i Rundetaarn
23.10.2025 09:59:06 CEST | Rundetaarn | Pressemeddelelse
Udstillingen Crystalline Memories of Deep Time af Claus Spangsberg præsenterer mikroskopiske strukturer i stor skala i Rundetaarns Bibliotekssal fra 14. november 2025 til 4. januar 2026. Besøgende inviteres til at opleve en visuel rejse gennem dybe tider og reflektere over nogle af de tidligste materialer, vi kender til.

Med en palet af meteoritter, krystalliseret svovl, aminosyrer og enzymer udforsker billedkunstner Claus Spangsberg materialer, der knytter sig til Solsystemets og jordklodens dannelse, livets opståen og nogle af de tidligste spor efter liv.
I stor skala præsenteres mikroskopiske strukturer som fascinerende, abstrakte kunstværker, der balancerer mellem videnskabelig observation og sanselig skønhed, mens publikum ledes gennem tre tider: Før jorden, Ursuppen og Det første liv.
De krystalliserede stoffer opleves i forstørrede mikroskopifotografier og specialbyggede skærmværker med polariserende filtre, der afslører komplekse strukturer og mønstre.
"Mikroskopi åbner en verden, vi normalt ikke har adgang til. Som billedkunstner er det fascinerende at bearbejde materialer, der er ældre end jorden og knytter sig til livets oprindelse. Gennem materialers krystallisering undersøger jeg, hvordan stof organiserer sig i komplekse og delvist uforudsigelige mønstre og strukturer, som danner grundlag for udstillingens billeder og skærminstallationer," udtaler kunstner Claus Spangsberg.
"Vi startede udstillingsåret med at kigge ud i det store Kosmos med en udstilling af storstilede astrofotografier. I årets sidste særudstilling zoomer vi ind på mikroskopisk niveau og oplever nogle af Universets bittesmå bestanddele helt tæt på", udtaler Jeanette Bursche, direktør i Rundetaarn.
Crystalline Memories of Deep Time kan opleves i Bibliotekssalen, Rundetaarn fra den 14. november 2025 til den 4. januar 2026. Udstillingen ledsages af en talk med kunstneren og en familievenlig workshop, hvor man kan selv prøve kræfter med krystallisering.
Claus Spangsberg (f. 1986) er uddannet billedkunstner fra Det Kongelige Danske Akademis Billedkunstskoler. Hans praksis knytter sig til bioteknologien, og han skaber værker i spændingsfeltet mellem kunst og kemi, når han benytter videnskabens visualiseringsteknologier til at skabe billeder inden for billedkunstens domæne.
Udstillingen er støttet af Grosserer L.F. Foghts Fond, Den Hielmstierne-Rosencroneske Stiftelse, Knud Højgaards Fond, Poul Johansen Fonden, Lizzi og Mogens Staal Fonden, OVODAN BIOTECH og Københavns Kommune – Rådet for Visuel Kunst.
Nøgleord
Kontakter
Jeanette BurscheDirektør, Rundetaarn
Tlf:41786611jb@rundetaarn.dkDitte Marie LundProgram- og udstillingschef, Rundetaarn
Tlf:28711408dml@rundetaarn.dkBilleder
Links
Om Rundetaarn
Med sin karakteristiske Sneglegang er Rundetaarn et af Danmarks mest ikoniske bygningsværker. Tårnet blev opført af Christian IV til Københavns Universitets observatorium i 1642. Rundetaarn rummer i dag også skiftende udstillinger, koncerter og andre aktiviteter i Bibliotekssalen halvvejs oppe i tårnet på etagen over Trinitatis Kirke.

Følg pressemeddelelser fra Rundetaarn
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Rundetaarn
Spektakulært lysværk på toppen af Rundetaarn hylder Ole Rømer29.1.2026 09:09:33 CET | Pressemeddelelse
Fra den 6. februar til den 6. april forvandles toppen af Rundetaarn af lysinstallationen "Imens Lyset Tøver" – et sanseligt møde mellem lyskunst og videnskab, skabt af designstudiet Yoke i anledning af 350-året for Ole Rømers opdagelse af lysets hastighed.
Nu sker det: Ikonisk kuppel hejses ned fra Rundetaarn i dag12.1.2026 08:01:21 CET | Pressemeddelelse
Nu er tidspunktet fastlagt: I dag kl. 11 hejses den tre ton tunge kobberkuppel på toppen af Rundetaarn ned med kran for at få lagt nyt kobber på. Løftet tager under 15 minutter og kan opleves fra gadeplan uden for afspærringen, hvor forbipasserende kan følge med.
Nu sker det: Tre ton tung kuppel hejses ned fra Rundetaarn på mandag8.1.2026 13:08:14 CET | Pressemeddelelse
Nu er tidspunktet fastlagt: På mandag den 12. januar kl. 11 hejses den tre ton tunge kobberkuppel på toppen af Rundetaarn ned med kran for at få lagt nyt kobber på. Løftet tager under 15 minutter og kan opleves fra gadeplan uden for afspærringen, hvor forbipasserende kan følge med. Bemærk, at tidspunktet for nedtagningen kan ændre sig helt frem til mandag morgen kl. 8, da vind- og vejrforhold er afgørende for gennemførelsen.
Rundetaarn markerer 350-året for opdagelsen af lysets hastighed med stort program16.12.2025 09:46:28 CET | Pressemeddelelse
I 2026 fejrer Rundetaarn jubilæumsåret for Ole Rømers banebrydende opdagelse af lysets tøven med et særligt årsprogram fyldt med oplysende oplevelser – alt sammen med lyset som omdrejningspunkt. Blandt højdepunkterne er en lysinstallation på tårnets top, fire særudstillinger om lys, foredrag med fysikstjerner som Chamilla Terp og Anja C. Andersen samt alt fra lysshows til lanternevandringer for børn.
Tre ton tung kuppel hejses ned fra Rundetaarn til januar12.11.2025 06:00:31 CET | Pressemeddelelse
Vi skriver historie i nutid, når den tre ton tunge kobberkuppel på toppen af Rundetaarn løftes ned med kran til januar for at få lagt nyt kobber på. Restaureringen skal sikre fremtiden for ét af Danmarks ikoniske vartegn – og Europas ældste aktive observatoriebygning. Alle kan følge med i restaureringsprojektet indtil kuplen vender tilbage på sin plads til foråret.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum

