Faldende brændselsforbrug til el og fjernvarme
Energiproducenttællingen for 2023 viser et fald i forbruget af brændsler til el og fjernvarme. Det er først og fremmest kulforbruget, der er faldet. En stigende del af produktionen leveres af brændselsfrie energikilder.
Brændselsforbruget til el- og fjernvarmeproduktion er faldet med 10 pct. sammenlignet med forbruget i 2022, og det er især bemærkelsesværdigt, at kulforbruget er faldet med 39 pct. Faldet i brændselsforbrug hænger sammen med, at en større og større andel af energien kommer fra brændselsfrie energikilder som vindmøller, solceller, varmepumper og elkedler.
Andelen af elektricitet, der produceres af vind, sol og andre brændselsfrie energikilder, er steget fra 60 pct. i 2022 til 68 pct. i 2023. For fjernvarme er det især produktionen fra varmepumper og elkedler, der er steget. Samlet set er fjernvarmeproduktionen fra brændselsfrie energikilder steget fra 11 pct. i 2022 til 14 pct. i 2023.
Energiproducenttællingen består af en indsamling af data fra alle værker, som leverer el og/eller varme til offentlige net med undtagelse af elproducerende solcelleanlæg og vindkraftanlæg. De indsamlede data omfatter oplysninger om de tekniske anlæg, energiforbrug samt varme- og elproduktion for hvert anlæg.
Læs resultaterne af Energiproducenttællingen for 2023. Pdf-fil.
Se data for enkeltanlæg. Excel-fil.
Kontakt:
Fuldmægtig Emil Rasmussen, mail: emrm@ens.dk, tlf: 33 95 12 56
Fuldmægtig Christian Sjøstrann, mail: csj@ens.dk, tlf: 51 67 43 99
Kontakter
Energistyrelsens pressetelefon (modtager ikke SMS'er)
Tlf:33 95 08 00presse@ens.dkLinks
Energistyrelsen
I Energistyrelsen gør vi en forskel hver dag. I Danmark og i lande verden over. Vores vision om at opnå et klimaneutralt samfund i vækst og balance er den største opgave, vi skal være med til at løse. Vi ved, at vi skal tænke ambitiøst, og vi ved, at vi skal tænke nyt. Vores mål er en klog, grøn omstilling, hvor Danmark går foran, og danske erfaringer anvendes globalt. Hvor grønne løsninger, sikker og effektiv forsyning og økonomi tænkes sammen.
Følg pressemeddelelser fra Energistyrelsen
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Energistyrelsen
Energistyrelsen åbner høring om milliardpulje til CO₂-fangst og -lagring28.6.2024 09:43:46 CEST | Pressemeddelelse
Udbuddet af den nye CCS-pulje på 28 mia. kroner over 16 år sættes nu i gang med offentliggørelse af høringsmaterialet. Fangst og lagring af CO₂ regnes for afgørende for opfyldelse af Danmarks klimamål
Høring af ændret bekendtgørelse om investeringsstøtte til forsøgsvindmøller på land27.6.2024 11:30:43 CEST | Nyhed
Energistyrelsen har den 19. juni 2024 sendt ændring af bekendtgørelse om investeringsstøtte til forsøgsvindmøller på land i offentlig høring. Frist for høringssvar er 2. august.
Nye regler skal fremskynde tilladelser til VE-anlæg26.6.2024 13:08:32 CEST | Nyhed
Den 1. juli 2024 træder nye regler i kraft om tilladelser til VE-anlæg. Reglerne skal gøre det hurtigere og enklere at få de nødvendige tilladelser til VE-anlæg og skal dermed være et bidrag til at fremskynde udbygningen af vedvarende energi.
Energiklagenævnet har truffet afgørelse i tre klager under åben dør-ordningen25.6.2024 11:00:49 CEST | Pressemeddelelse
Energistyrelsen har modtaget Energiklagenævnets afgørelser i de tre klager over Energistyrelsens afslag på forundersøgelsestilladelse under åben dør-ordningen.
ELFORSK: 12 millioner kroner til grønne digitaliseringsprojekter25.6.2024 10:43:48 CEST | Pressemeddelelse
Tre projekter, der skal være med til at effektivisere energisystemet gennem digitalisering og sektorkobling, har netop modtaget tilsagn om støtte fra ELFORSK-programmet. De tre projekter får tilsammen tilskud på knap 12 millioner kroner.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum