Enlige og arbejdsløse kvinder har sværere ved at følge livsvigtig brystkræftbehandling
Ny undersøgelse afslører, at kvinder, der bor alene eller står uden for arbejdsmarkedet, oftere afbryder deres antihormonbehandling tidligt, hvilket øger risikoen for tilbagefald af brystkræft. Forskere opfordrer til målrettede støtteprogrammer.
![Postdoc Julie A. Schmidt](/data/images/public/12670528/13932641/3dd51c00-6acb-4178-a5f6-dcde39cdc54e-w_720.jpg)
Sociale faktorer hænger sammen med, hvorvidt kvinder med brystkræft følger deres antihormonbehandling.
Et nyt omfattende studie fra Aarhus Universitet, hvor forskerne har analyseret data fra en landsdækkende kohorte, afslører, at enlige kvinder og kvinder uden for arbejdsmarkedet har væsentligt sværere ved at følge antihormonbehandlingen sammenlignet med kvinder med en partner og kvinder i arbejde.
”Vi ved ikke, hvorfor behandlingen afbrydes, men nogle kvinder kan måske have brug for ekstra støtte til at fuldføre deres behandling og derved mindske risikoen for tilbagefald af brystkræft,” siger Julie A. Schmidt, der er postdoc ved Klinisk Epidemiologisk Afdeling, Institut for Klinisk Medicin på Aarhus Universitet og Klinisk Epidemiologisk Afdeling på Aarhus Universitetshospital.
Stor social ulighed
Undersøgelsen er baseret på data fra 4353 kvinder, der var under 55 år da de blev diagnosticeret med brystkræft mellem 2002 og 2011.
Forskerne brugte oplysninger fra nationale registre om kvindernes sociale forhold (samlivsstatus, uddannelse, beskæftigelse og indkomst) og information indsamlet under deres behandlingsforløb for at undersøge, hvorvidt de gennemførte behandlingen.
83 procent af deltagerne gennemførte behandlingen, men sandsynligheden for at afbryde behandlingen før tid var i studiet 48 procent højere for enlige kvinder og 44 procent højere for kvinder uden for arbejdsmarkedet sammenlignet med kvinder med en partner og kvinder i arbejde.
”Det er positivt, at så stor en andel af kvinderne følger og gennemfører behandlingen. Generelt klarer deltagerne i vores studie sig bedre end deltagerne i mange andre studier. Men det er nedslående at se, at der er social ulighed i om antihormonbehandlingen følges,” siger Julie A. Schmidt.
Behov for målrettet støtte
Antihormonbehandlingen varer mindst fem år, og hvis man afbryder den før tid, kan det have alvorlige konsekvenser for patienterne. Patienter, der ikke gennemfører den anbefalede behandling, har højere risiko for tilbagefald af brystkræft end patienter, der fuldfører behandlingen.
Undersøgelsen understreger ifølge forskerne behovet for målrettet støtte til de kvinder, der har mest brug for det.
”Vores resultater har identificeret to grupper af kvinder med brystkræft, der kan have brug for yderligere støtte til at følge antihormonbehandlingen, og jeg håber, at studiet kan sætte fokus på noget af den sociale ulighed, der er i efterlevelsen af kræftbehandlingen,” siger Julie A. Schmidt.
Bag om forskningsresultatet:
Studietype: Nationalt, populations-baseret kohortestudie baseret på data fra administrative registre og Danish Breast Cancer Group.
Samarbejdspartnere: Klinisk Epidemiologisk Afdeling, Institut for Klinisk Medicin, Aarhus Universitet og Klinisk Epidemiologisk Afdeling, Aarhus Universitetshospital, Afdeling for Kræftbehandling, Rigshospitalet, Institut for Klinisk Medicin, Københavns Universitet. Danish Breast Cancer Group, Rigshospitalet, Institut for Klinisk Medicin, Københavns Universitet.
Ekstern finansiering: Studiet blev støttet af bevillinger til Professor Deirdre Cronin Fenton fra Novo Nordisk Fonden, Danmarks Frie Forskningsfond og Kræftens Bekæmpelse, samt en rejsebevilling til Julie A Schmidt fra Kræftens Bekæmpelse (bevillingsnummer. Bevillingsgiverne havde ingen rolle i udformningen af studiet, i indsamlingen, analysen og fortolkningen af data, i udarbejdelsen af manuskriptet eller i beslutningen om at indsende manuskriptet til publikation.
Interessekonflikt: Klinisk Epidemiologisk Afdeling, Aarhus Universitet, modtager finansiering til andre studier fra Det Europæiske Lægemiddelagentur og fra virksomheder i form af forskningsbevillinger til og administreret af Aarhus Universitet. Professor Bent Ejlertsen oplyser følgende: Institutionelle bevillinger fra: Astra Zeneca, Daiichi Sankyo, Eli Lilly, Merck, Novartis, Pfizer og Samsung; rådgivende bestyrelse: Eli Lilly; og rejsebevillinger: Daiichi Sankyo og Merck. Ingen af de oplyste forhold har nogen relation til det aktuelle studie.
Link til videnskabelig artikel: https://ascopubs.org/doi/10.1200/JCO.23.02643 Publiceret i Journal of Clinical Oncology
Kontakter
Postdoc Julie A. Schmidt
Aarhus Universitet, Klinisk Epidemiologisk Afdeling, Institut for Klinisk Medicin og
Aarhus Universitetshospital.Klinisk Epidemiologisk Afdeling.
Mail: js@clin.au.dk
Telefon: 87168896
Health er det sundhedsvidenskabelige fakultet på Aarhus Universitet, hvis hovedopgaver er forskning og uddannelse. Fakultetet udbyder en lang række sundhedsuddannelser, bl.a. læge, tandlæge, idræt og folkesundhedsvidenskab. Health består af fem institutter, ca. 4.400 studerende, 1.500 ansatte og 600 ph.d.-studerende.
Følg pressemeddelelser fra Aarhus Universitet: Health
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Aarhus Universitet: Health
Forskningsgennembrud gør kræftbekæmpende virus mere effektiv28.6.2024 09:20:51 CEST | Pressemeddelelse
Ny forskning fra Aarhus Universitet viser, at lægemidlet 4-OI øger effektiviteten af en kræftbekæmpende virus. Det kan potentielt føre til behandling af kræfttyper, der ellers er resistente overfor behandling.
Musik sætter swing i hjernebølgerne20.6.2024 13:52:53 CEST | Pressemeddelelse
Når vi lytter til musik, sætter det gang i en kompleks kædereaktion af aktivitet i vores hjerne, viser et nyt studie fra Aarhus Universitet og University of Oxford. Resultaterne kan måske føre til nye måder at screene for demens.
Ny teknologi baseret på kunstig intelligens kan afsløre kræft tidligere end standard-metoder14.6.2024 12:58:25 CEST | Pressemeddelelse
Forskere fra Aarhus Universitet har været med til at udvikle en ny teknologi, der ved hjælp af kunstig intelligens gør det muligt at opdage selv meget små mængder kræft-DNA i blodprøver. Det baner vej for tidligere og mere præcis behandling af patienter.
Cancernetværket på Aarhus Universitet inviterer til Kræftforskningsaften 202414.5.2024 14:02:51 CEST | Pressemeddelelse
Den banebrydende kræftforskning er i højsædet, når Cancernetværket på Aarhus Universitet inviterer patienter, pårørende, politikere, borgere samt erhvervslivet til Kræftforskningsaften 2024.
Tollundmandens hoved scannet i hemmelighed på Aarhus Universitet7.5.2024 06:40:15 CEST | Pressemeddelelse
Verdens bedst bevarede oldtidsmenneske har været i en avanceret scanner på Institut for Retsmedicin. Det har givet nye informationer om både hans indre tilstand og dødsårsag.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum