Trepartsaftalen sikrer naturen og havet, men fejler ved at fastholde problematisk animalsk produktion

“Forhandlingerne har bestemt ikke været en nem opgave, og vi er glade for at erfare, at Treparten har haft et bredt fokus. Aftalen leverer på kvælstof og natur med en ny arealfond samt en langt mere håndfast kvælstofregulering, der tilsammen ser ud til at kunne sikre, at vi når vores kvælstofmål i 2027 – det er meget positivt. Desværre halter CO2-afgiften så tilsvarende bagefter, da bundfradraget på 60 % og store teknologitilskud fastholder den nuværende intensive animalske produktionsform,” siger Niklas Sjøbeck Jørgensen, seniorrådgiver for Fødevarer og Bioressourcer i Rådet for Grøn Omstilling. 

Rådet for Grøn Omstilling havde også gerne set et øget tempo og et større incitament til at omlægge til mere plantebaseret mad til mennesker. 

"Vi har brug for en hurtigere indfasning og at man giver et kraftigt incitament til ændringer i, hvad vi producerer – den såkaldte strukturelle omlægning. Det betyder, at miljø- og klimabelastende animalsk produktion skal omlægges til naturarealer eller til plantebaseret produktion. Vi får via den nye arealfond udtaget 390.000 hektar jord svarende til 15 % af landbrugsarealet, men incitamentet til at bevæge sig væk fra animalsk produktion udebliver i denne aftale," siger Niklas Sjøbeck Jørgensen. 

Derudover stiller Rådet for Grøn Omstilling sig kritisk over for aftalens store fokus på teknologiske virkemidler. 

“Bundfradraget vil give landmændene incitament til at bruge flere teknologiske virkemidler i stedet for helt at omstille produktionen væk fra miljø- og klimabelastende animalsk produktion. Derfor bør man se på om bundfradraget kan nedjusteres og udfases – det vil give incitament til at skifte fra animalsk produktion til planteproduktion," siger Trine Langhede, Rådgiver for Fødevarer og Bioressourcer i Rådet for Grøn Omstilling og fortsætter:

“Det er vigtigt, at de teknologier der investeres i, som en del af aftalen, har en klimaeffekt, og ikke får negative konsekvenser for miljø, klima eller dyrevelfærd. For eksempel viser vores beregninger, at klimaeffekten er meget afhængig af, hvilken biomasse, der bruges til at lave biokul, og at der kan gå over 40 år før pyrolyse får en positiv klimaeffekt. Derfor er det uholdbart, at aftalen tager udgangspunkt i, at pyrolyse kan bidrage væsentligt til at indfri Danmarks klimamål allerede i 2030 og frem mod 2045. Desuden er det enormt afgørende, at vi ikke er urealistiske med, hvilken biomasse der bruges til at lave biokul, da vi skal bruge biomasse til mange ting i fremtiden,” afslutter Trine Langhede.