Greenpeace om landbrugsaftale: Kniv i ryggen på havmiljøet og svigt af vores natur og klima
24.6.2024 22:29:13 CEST | Greenpeace Danmark | Pressemeddelelse
Den grønne trepart har netop landet en aftale om landbrugets fremtid. Her følger kommentarer fra Greenpeace.
Christian Fromberg, kampagneleder for landbrug, natur og skov, Greenpeace (mobil: 29294875):
“Det er et svigt af en fantastisk mulighed for at udvikle vores landbrug, så det i fremtiden kunne producere sunde og klimavenlige fødevarer, sikre plads til natur og lade livet vende tilbage til vores fjorde. I stedet har den grønne trepart leveret et slattent kompromis og en kniv i ryggen på havmiljøet. Nu må vi sætte vores lid til de folkevalgte.”
Reaktion på kvælstof-indsats:
“Da vi i foråret begravede Vejle Fjord, var det med et inderligt håb om snarlig genopstandelse for alle vores fjorde, men vi har en alvorlig frygt for, at denne aftale bliver endnu et søm i kisten. Der skal udtages langt mere landbrugsareal, hvis forureningen af vores havnatur skal stoppes. De frivillige aftaler med landbruget har floppet gang på gang, og det er helt ubegribeligt, at parterne endnu engang sætter deres lid til, at indsatsen for vores natur, hav og klima sker frivilligt.”
Reaktion på CO2-afgift:
“Aftalens forslag til en afgift er så lav, at den er dårligere end eksperternes mindst ambitiøse bud for afgiften i 2030. Det er en model, der er så ringe, at partier fra Konservative og Radikale til SF, Enhedslisten og Alternativet allerede har været ude og afvise det på forhånd. Vi kan ikke acceptere en så lav afgift, der først træder i kraft i 2030, og som fastholder et forurenende landbrug med verdens største kødproduktion.”
Baggrund: Kritikken af klimaafgiften
-
For sent: Indfasning først fra 2030, mens ekspertgruppen for en grøn skattereform lagde op til at indfase fra 2027.
-
For lavt: Den reelle afgift bliver 120 kr i 2030 og 300 kr i 2035. Den tekniske afgift er på 300 kr i 2030 og 750 kr. I 2035 med et bundfradrag på 60 procent.
-
Ringere end ekspertgruppens laveste afgift: Den laveste afgift fremlagt af Ekspertgruppen for en grøn skattereform (model 3) indebar en afgift på husdyr på 250 kr per ton og et bundfradrag på 50%, svarende til en effektiv afgiftssats på 125 kr i 2030. Ekspertgruppens model 3 indeholdt også en markant højere afgift på gødning (750 kr pr ton med 50% bundfradrag i 2030). Trepartens aftale er dermed mindre ambitøs end ekspertgruppens laveste afgift i 2030, mens den i 2035 nærmer sig model 2.
-
Fastholder produktion: Det høje bundfradrag modvirker incitament til at omstille fra dyreproduktion til planteproduktion. Samtidig bruges provenuet på en række teknologitilskud til tung animalsk produktion i stedet for omlægning til et mere plantebaseret landbrug.
Kontakter
Christian FrombergKampagneleder for landbrug, natur og skovGreenpeace Danmark
Christian leder arbejdet for et grønt landbrug i balance med klimaet og naturen. Han er kandidat i Klimaforandringer og har tidligere været med til at skabe dagsordensættende kampagner i Den Grønne Ungdomsbevægelse.
Poul Bonke JustesenPresse- og kommunikationsansvarlig
Primære ansvarsområder: Landbrug og miljø
Greenpeace Danmark
Greenpeace er verdens største uafhængige miljøorganisation. Vi konfronterer nogle af verdens største problemer og fremtvinger løsninger. I Danmark arbejder vi primært med problematikker indenfor klima, energi, landbrug, hav og skov. Vi bestræber os på altid at stå til rådighed for kommentarer på aktuelle sager og debatter - store som små, niche som mainstream.

Følg pressemeddelelser fra Greenpeace Danmark
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Greenpeace Danmark
Ny analyse: Forlænget olie- og gasjagt vil have et enormt klimaaftryk1.9.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Regeringen overvejer lige nu at forlænge olie- og gaslicenserne i Nordsøen fra 2042 til 2050. En ny analyse fra Greenpeace opgør for første gang den samlede klimaregning af sådan en beslutning: 47 millioner ton CO2e, svarende til Danmarks samlede udledning i 1,4 år. Tallet er 34 gange højere end det, som TotalEnergies eget regnestykke viser. Det skyldes at TotalEnergies kun har medtaget udledninger fra selve produktionen og altså har udeladt den efterfølgende afbrænding af olien og gassen.
Greenpeace i aktion hos Landbrug & Fødevarer: “Her starter de døde fjorde”27.8.2026 09:13:56 CEST | Pressemeddelelse
LIGE NU: Greenpeace har netop indledt en fredelig protestaktion ved Axelborg, Landbrug & Fødevarers hovedkvarter, for at protestere fredeligt over årtiers forurening og svigt af Danmarks fjorde og kystvande.
Greenpeace efter ekspedition med røde badeflag for fisk: Vi kan stå overfor en voldsom iltsvindssæson14.8.2026 09:36:46 CEST | Pressemeddelelse
Mens varmen lokker badegæster i bølgerne, gør iltsvindssæsonen nu for alvor livet farligt for fiskene og dyrene i vandet i Danmarks fjorde og kystvande. I mandags lancerede Greenpeace det røde badeflag for fisk, som advarer om svære livsvilkår for fiskene. Nu har organisationen afrundet en ekspedition, hvor de har dokumenteret iltforhold og miljøtilstanden rundt i landet.
Greenpeace lancerer rødt badeflag for fisk på iltsvindsekspedition10.8.2026 19:18:07 CEST | Pressemeddelelse
Greenpeace hejser et nyt rødt badeflag - i vand og på land - for fiskene, der advares om de livsfarlige forhold i vandet, der er presset af iltsvind og kvælstofforurening. Organisationen dokumenterer den aktuelle iltsvindssæson på ekspeditioner i fjorde og kystvande.
Grøn koalition i fælles opråb: Det er et politisk spørgsmål om Danmark skal give nye olie- og gastilladelser i Nordsøen19.6.2026 15:00:52 CEST | Pressemeddelelse
KØBENHAVN – Med dagens demonstration mod udbygningen af Hejre-feltet i Nordsøen sender en bred koalition af klima- og ungdomsorganisationer et klart budskab til regeringen: Beslutningen om at tillade ny olie- og gasproduktion er ikke en teknisk formalitet for embedsmænd, men et fundamentalt politisk valg, som politikerne skal stå til ansvar for.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum