En solbeskinnet milepæl for Furesøs klimaselskab
"Kan I mærke solens stråler?" spurgte borgmesteren de mange børn fra Stavnsholtskolen ved dagens fejring. Solen ville nemlig også være med og brød frem, netop da skolens 4. og 5. klasser, Furesø Byråd, medarbejdere, samarbejdspartnere og Klimabevægelsen Danmark mandag kunne indvie de 3 første anlæg i selskabets historie. Ét af dem er anlagt på skolens tag.

Furesø Kommune vil være CO2 neutral i 2030 både som virksomhed og som geografisk område. Solcelleanlæg på kommunens tage blev udpeget som et afgørende middel, men det skulle vise sig at være en umulig opgave – næsten. For nu har Furesø som en af de første kommuner sit eget klimaselskab og har netop holdt indvielse af de første 3 projekter.
”Som reglerne er i dag, kan kommunerne ikke selv etablere solceller på kommunale bygninger. Hvis vores klimaindsats ikke skulle gå totalt i stå, måtte vi etablere vores eget selskab, selv om det har været mere end bøvlet,” fortæller Furesøs borgmester Ole Bondo Christensen (A).
2-3 år! Så lang tid har Furesø Kommune brugt på at få etableret et solcelleselskab. En kommune må ikke tjene penge. Men har man solceller på de kommunale tage, så sælger man i princippet grøn strøm, og så er der pludselig tale om kommerciel virksomhed. Den udfordring har Furesø Kommune løst ved at etablere selskabet ’Furesø Kommunes Klimaselskab af 2023 ApS’.
Claus Torp, by- og kulturdirektør, er udvalgt som direktør for anpartsselskabet: ”På tværs af kommuner og regioner har der været stor interesse for at etablere solceller på kommunernes og regionernes egne bygninger, en indsats som blev sat helt i stå, efter at den daværende regering lukkede hele området ned for nogle år tilbage. Målet er ikke at tjene penge – men sikre grøn strøm og reduktion af CO2 udledning. Hvis der genereres overskud, investeres det i nye klimatiltag”.
De første 3 anlæg er indviet
Furesø Kommune vil sætte 18.500 kvm solcelleanlæg op på kommunale tage. Det svarer til 3 fodboldbaner og vil kunne levere, hvad 1200 husstande i Furesø vil have brug for.
De 3 første anlæg ligger her:
Stavnsholtskolen i Farum (430 kWp i effekt/kapacitet) Lille Stjernen (Indskoling/FFO) ved Syvstjerneskolen i Værløse (68 kWp) Børnehuset Dalgården i Værløse (50 kWp).
Det er de første 3 ud af 8 anlæg, som Furesø Kommune forventer at sætte op i 2024, og som vil producere i alt ca. 1.115 kWp for ca. 11 mio. kr. ekskl. moms.
Furesø Kommune forventer, at de mange solceller vil give en samlet CO2-besparelse fra 2027 på ca. 1.880 tons hvert år.
Står klar til at dele ud af erfaringerne
”Vi har kæmpet os igennem al bureaukratiet ved at stifte et selvstændigt selskab til formålet. Der er tale om en ny mulighed for at opnå CO2-neutralitet, og den vil vi gerne vil dele ud af”, siger Ole Bondo Christensen:
”Etablering af selskabet med stiftelsesdokument, vedtægter og ejerbog, hvad skal der være af aftaler som el-handelsaftale, revisionsaftale, administrationsaftale, forretningsplan og likviditetsbudget m.v. er mange opgaver som følger med selskabet – som vi som kommune gerne vil være med til at evaluere så opsætning af solceller hos kommuner og regioner bliver nemmere og lettere at etablere”.
Fakta om Furesø Kommune Klimaselskab af 2023
- Furesø Kommune har vedtaget et anpartsselskab, der gør det muligt i første omgang at opsætte solcelleanlæg på samlet 18.500 kvm på kommunale tage. De mange solceller vil give en samlet CO2-besparelse fra 2027 på ca. 1.880 tons hvert år.
- Det forventes, at der installeres 777 kWp for de 8,32 mio. kr. der er afsat til selskabet i 2023.
- Selskabet er en kommerciel virksomhed, som kommunen ejer og skal som udgangspunkt sælge sin grønne strøm til kommunen til markedspris og evt. overskudsstrøm sælges til el-nettet ligeledes på markedsvilkår.
Kontakter
Ole Bondo Christensen (A)
Borgmester og formand for Økonomiudvalget i Furesø Kommune
Claus TorpBy- og kulturdirektør
Center for Borgerservice og Kultur, Center for Kommunale ejendomme og Anlæg, Center for By og Miljø.
Kommunikation
Tlf:72354012kommunikation@furesoe.dkwww.furesoe.dkBilleder
Følg pressemeddelelser fra Furesø Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Furesø Kommune
Liv, fællesskab og handel skal sikres på Værløse Bymidte10.7.2025 10:56:49 CEST | Pressemeddelelse
Furesø Byråd vil fremtidssikre Værløse Bymidte: Udkastet til en ny rammelokalplan, der nu er sendt i høring, skal sikre, at den kommende udvikling udføres med fokus på kvalitet og helhed.
Ny ældrelov: En mere personlig og sammenhængende pleje8.7.2025 09:36:23 CEST | Pressemeddelelse
Den 1. juli trådte en ny ældrelov i kraft. Fremover planlægges hjælpen til Furesøs ældre borgere ud fra deres hverdag og behov, de vil blive mødt af velkendte ansigter i faste teams, og så vil indsatsen altid søge at gøre den ældre borgere så selvhjulpen som mulig.
Furesø Kommune opfylder mål for genanvendelse af affald30.6.2025 15:05:05 CEST | Pressemeddelelse
Furesø Kommune har et år før tid nået mål for reel genanvendelse af husholdningsaffald. Desuden er tendensen, at mængden af affald fra husholdninger ikke længere stiger.
Furesø Kulturskole lancerer Kulturpakker til kommunens dagtilbud og skoler23.6.2025 10:47:42 CEST | Pressemeddelelse
Furesø Kulturskole blev en realitet i 2024, da Farum Billedskole blev lagt ind under Furesø Musikskole, og har siden kunnet tilbyde en bred vifte af hold og aktiviteter for børn og unge indenfor kunstneriske og musiske fag. Nu lancerer Kulturskolen et nyt program med tilbud til skoler og dagtilbud under navnet Kulturpakker.
Faglighed og omsorg i højsædet: Kvalitet og nærvær i Børnehuset Vingesus19.6.2025 10:00:00 CEST | Pressemeddelelse
I Børnehuset Vingesus i Furesø Kommune starter relationen mellem barn og dagtilbud ikke ved lågen – den begynder hjemme i stuen. Her møder pædagoger og forældre hinanden for første gang, og et spirende tillidsbånd bliver skabt. Det er ikke bare en gestus – det er en grundsten i den pædagogiske tilgang, hvor tryghed, respekt og ægte nysgerrighed på barnet er i centrum.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum