Sommertrafik og fodboldfeber på Storebæltsbroen
25.6.2024 08:00:00 CEST | Sund & Bælt | Pressemeddelelse

Sidste skoledag på fredag markerer som altid start på ferietid og dermed også rejseaktiviteter. Det betyder ekstra trafik på vejene og således også over Storebæltsbroen, hvor særligt lørdagene bliver travle. Få et overblik over, hvordan trafikken fordeler sig over sommeren, hvor en særlig bane i betalingsanlægget markerer EM-fodboldfeberen.
Der forventes mest trafik i weekenderne. Særligt lørdage fra 10 til 17 og søndage fra 11 til 18 er der travlest.
For at undgå ekstra ventetid på turen er det en god ide at betale med bizz eller nummerplade i de grønne Ekspresbaner, hvor hastigheden er 50 km/t.
– Ud over at undgå den ekstra ventetid, så får man også den billigste tur over broen og sparer mindst 70 kr. pr. tur. Og mon ikke, man kan finde på noget at bruge dem på i ferien, siger chef for betalingsanlægget Jens Kjær Nielsen, og fortsætter
– Det er dog vigtigt at være godt forberedt på turen hjemmefra. Tjek altid, at betalingskortet er opdateret. Så er man sikker på, at bizz eller nummerplade virker, når man kommer til betalingsanlægget.
Det er stadig muligt at få en nummerpladeaftale inden sommerferien. Den kan nemlig benyttes til betaling allerede 20 minutter efter, den er oprettet.
Storebælts betalingsanlæg er opgraderet med ny teknologi, så der nu er selvbetjening i både kort- og kontantbanerne. Der er fortsat hjælp at hente ved et tryk på den røde ”hjælp-knap”. I den anden ende sidder nemlig en medarbejder klar til at få trafikanterne sikkert gennem anlægget og videre på turen.
Fan-bane i betalingsanlægget er klædt i rødt og hvidt
Når trafikanter kører gennem betalingsanlægget denne sommer, vil de desuden blive mødt af en i ekspres-bane klædt i rødt og hvidt.
Den rød-hvide bane er vores fodbold-”fan-bane”, som markerer Danmarks deltagelse i EM-slutrunden i Tyskland.
Gode råd til ferieturen
- Har du fået nyt betalingskort? Så husk at opdatere din aftale. Ellers risikerer du, at bommen ikke går op. Opdater eller tjek dine oplysninger på brobizz.com.
- Har du ikke en bizz, kan du stadig nå at oprette en nummerpladeaftale og spare mindst 70 kr. på turen over Storebælt. Aftalen kan bruges efter 20 min. Opret på brobizz.com.
- Hold dig opdateret om forholdene på broen via trafikmeldinger på Storebaelt.dk og Storebælts Facebook eller tilmeld dig vores SMS-tjeneste (send BRO INFO til 1231).
- Pas altid på dig selv og dine medtrafikanter ved at køre forsigtigt og efter forholdene.
Kontakter
Oskar Leo MatthiesenKommunikationskonsulent, Sund & Bælt
Tlf:21807214olma@sbf.dkBilleder
Vedhæftede filer
Følg pressemeddelelser fra Sund & Bælt
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Sund & Bælt
The Weeknd satte ekstra fart på weekend-trafikken10.7.2026 12:10:12 CEST | Pressemeddelelse
Trafikken over Storebælt var samlet set stabil i andet kvartal af 2026. Men en travl weekend i juni skilte sig ud, da både The Weeknd i Parken og Heartland Festival på Fyn sendte flere biler over broen.
Sund & Bælt udskifter sporskifter på jernbanen over Storebælt6.7.2026 09:34:27 CEST | Pressemeddelelse
For at sikre en stabil og sikker togtrafik over Storebælt opgraderer Sund & Bælt i juli jernbanen mellem Korsør og Nyborg. Arbejdet omfatter udskiftning af otte sporskifter og betyder, at togtrafikken over Storebælt bliver erstattet af togbusser, mens arbejdet står på.
Sund & Bælt nedsænker næste del af Femern Bælt-tunnelen29.6.2026 11:02:06 CEST | Pressemeddelelse
Endnu et tunnelelement til Femern Bælt-forbindelsen er nu på plads på havbunden ud for Lollands kyst.
Sommertrafikken på Storebælt24.6.2026 09:14:58 CEST | Pressemeddelelse
Når skolernes sommerferie begynder på fredag, stiger trafikken betydeligt. Særligt lørdage og søndage mellem 10.00 og 17.00 bliver travle over Storebælt.
Tysk og dansk transportminister besøgte Femern Bælt-tunnelens byggepladser22.6.2026 16:59:53 CEST | Pressemeddelelse
Den danske transportminister Signe Munk og den tyske transportminister Patrick Schnieder har i dag besøgt byggepladserne ved Femern Bælt-tunnelen. Besøget markerede deres første møde og deres første fælles besøg ved det store infrastrukturprojekt. Schleswig-Holsteins transportminister Claus Ruhe Madsen deltog også.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum





