Forslag til jobreform risikerer at hjælpe færre i arbejde

Ironien er ikke til at tage fejl af. Følger regeringen anbefalingerne fra den ekspertgruppe, som i dag har fremlagt sine forslag til en omkalfatring af beskæftigelsessystemet, risikerer vi at gøre afstanden til arbejdsmarkedet endnu større, end den er i dag for en lang gruppe af ledige.

Sådan lyder advarslen fra FOAs to fagpolitiske ordførere, Helena Mikkelsen og Maria Klingsholm, efter at have set de forslag, som den af regeringen nedsatte ekspertgruppe netop er kommet med.

”Ekspertgruppen har haft til opgave at spare en fjerdedel af udgifterne til beskæftigelsesområdet – 3 milliarder ud af 12 - væk. Det vil man så blandt andet gøre ved at indskrænke de lediges ret til uddannelse og kompetenceudvikling. Men det giver ingen mening, for dermed gør man vejen tilbage på arbejdsmarkedet endnu sværere for rigtig mange ledige. Svækkelsen af uddannelsesrettigheder konflikter også med, at fremtiden er faglært og hele fokusset på den grønne omstilling, som der skal til for at passe på vores klode. Det kræver uddannelse både af ledige og beskæftigede,” siger Helena Mikkelsen.

Hun henviser til, at ikke mindst inden for velfærdsfagene, som FOAs medlemmer arbejder inden for, er der mange, der i løbet af deres arbejdsliv oplever at have brug for at skifte retning og fag. Det kan eksempelvis være efter et længerevarende sygdomsforløb, som er relateret til arbejdet. For dem er eksempelvis retten til seks ugers uddannelsesforløb virkelig værdifuld for at finde andre veje til tilbagevenden til arbejde.

I stedet for en rettighed efter kort tids ledighed vil det først være efter 26 uger, en stor gruppe af ledige vil have ret til uddannelse. De skal nemlig helst ikke bruge tid på at være på kursus eller under uddannelse. I stedet skal de så hurtigt som muligt i job igen, lyder beskeden fra ekspertgruppen.

”Problemet er bare, at der sker en stor nedslidning blandt velfærdsansatte. De skal gribes, før de bliver slidt ned til sokkeholderne og have mulighed for at skifte arbejdsmæssig retning gennem opskoling og omskoling. Den mulighed skal vi ikke fjerne, hvis vi vil have folk til at holde til at være på arbejdsmarkedet i mange år. Mange af FOAs medlemmer er uddannet inden for områder, som de ikke kan holde til at arbejde inden for, til de er 70 eller 72 år, som pensionsalderen stiger til,” siger Helena Mikkelsen, der også er skuffet over, at a-kasserne ikke kommer til at spille en større rolle i anbefalingerne.

”Det var ellers en klart formuleret opgave i regeringens oplæg i kommissoriet,” siger Helena Mikkelsen.

For dem, der allerede er hårdt ramt efter et slidsomt arbejdsliv eller regulær sygdom, er der heller ikke meget godt nyt at hente i anbefalingerne, fortsætter Maria Klingsholm. Opgaven for ekspertgruppen var ellers, at den skulle finde veje til en mere værdig behandling af de mest udsatte på arbejdsmarkedet.

”Godt nok lyder anbefalingerne, at de virkningsløse jobafklarings- og ressourceforløb afskaffes, men samtidig kan man kun få forlænget sine sygedagpenge, hvis man er livstruende syg. I stedet henvises langtidssyge til en ydelse på samme lave niveau som kontanthjælpsmodtagere. Det er en meget voldsom økonomisk usikkerhed. Også revalidering afskaffes, selv om vi ved, ordningen er virkningsfuld,” siger Maria Klingsholm.

Hun bliver ikke tryggere af, at anbefalingerne fra ekspertgruppen også lyder, at kommunerne skal frisættes i forhold til, hvordan beskæftigelsesindsatsen skal organiseres. Samtidig med, at der altså for borgerne alene sker en forringelse af rettigheder.

”Den såkaldte frisættelse betyder bare, at det bliver op til den enkelte kommune at afgøre, om den overhovedet synes, det enkelte menneske er værd at investere i eller ikke. Jeg er godt klar over, at der er brug for en forenkling af systemet, men jeg havde ikke forestillet mig, at forenklingen bare skulle bestå i færre rettigheder til borgerne. Det er stærkt bekymrende,” siger Maria Klingsholm.