Databrud hos logistikvirksomhed: Oplysninger om brug af TENA-produkter kan være lækket
Borgere i Lolland Kommune, der modtager TENA-produkter, kan potentielt være berørt af et datalæk hos logistikvirksomheden Skanlog. De lækkede oplysninger vedrører navn, adresse og valg af produkter. Alle vil få direkte besked.
Lolland Kommune er blevet orienteret om, at der i april er sket et datalæk hos logistikvirksomheden Skanlog som følge af et cyberangreb.
Skanlog er blandt de største logistikvirksomheder i Skandinavien, og står blandt andet for håndtering, opbevaring og pakning af TENA-produkter til forbrugere i Danmark. Herunder også til borgere i Lolland Kommune.
Hvilke oplysninger er blevet lækket?
De første undersøgelser har vist, at lækket omfatter interne dokumenter, men det kan hverken be- eller afkræftes om yderligere data er lækket, eller om nogle af de lækkede data vedrører borgere i Lolland Kommune.
Hvis der er sket et læk af data om borgere i Lolland Kommune, vil det alene vedrøre navn, adresse og valg af produkter. Ikke personnumre eller andre følsomme oplysninger.
Casper Schneidereit, der er informationssikkerhedskonsulent i Lolland Kommune, forklarer:
”Lækket er sket hos Skanlog, ikke hos Lolland Kommune. Lækket vedrører derfor kun oplysninger, som er blevet udleveret for, at de har kunnet løse deres opgave og levere de ønskede produkter. De har ikke haft adgang til f.eks. CPR-numre eller andre følsomme data, og der er derfor ingen fare for, at den form for information er en del af lækket”.
Han fortsætter:
”Vi kan ikke afvise, at der kan være en risiko for, at oplysninger om, hvilke TENA-produkter man modtager, kan være blevet delt, men der er på nuværende tidspunkt ingen indikationer på, at det er sket”.
Hvem er berørt?
Datalækket vedrører borgere, der modtager eller har modtaget TENA-produkter via en bevilling fra Lolland Kommune.
Casper Schneidereit forklarer:
”Det er uklart, hvem de lækkede data præcist handler om. Så da vi ikke kan sige med sikkerhed, om nogle af de lækkede oplysninger vedrører borgere i Lolland Kommune, har vi som dataansvarlig valgt at informere alle, der potentielt kan være berørt”.
Det drejer sig om cirka 1.400 borgere.
Lolland Kommune har mandag den 24. juni udsendt information til alle via e-boks eller pr. brev.
Alle produkter leveres
Alle borgere i Lolland Kommune har fået og vil fortsat få deres TENA-produkter leveret helt som normalt.
Efter cyberangrebet blev der hurtigt etableret en backup-løsning til håndtering af bestillinger på TENA-produkter i Danmark. Den løbende drift har derfor ikke været påvirket.
Kan det ske igen?
Lolland Kommune fører løbende tilsyn med kommunens leverandører og databehandlere for at sikre, at borgernes data bliver behandlet forsvarligt og i henhold til de indgåede aftaler.
”Et brud på datasikkerheden kan være en alvorlig sag, og vi forstår til fulde, hvis man bliver bekymret. Data bør altid håndteres med stor omhu, da vi desværre aldrig helt kan gardere os mod cyberangreb. Vi vil nu evaluere forløbet, og vurdere om der er behov for at sætte ind med yderligere tekniske eller organisatoriske foranstaltninger”, afslutter Casper Schneidereit.
Spørgsmål?
Har man spørgsmål, er man velkommen til at kontakte:
Casper Schneidereit
Informationssikkerhedskonsulent i Lolland Kommune
E-mail: cassc@lolland.dk
Telefon: 54 67 68 62
Kenneth Berg
Databeskyttelsesrådgiver i Lolland Kommune
E-mail: kb@BBFadvokater.dk
Telefon: 88 77 88 77
Nøgleord
Kontakter
Casper SchneidereitInformationssikkerhedskonsulent
Tlf:54 67 68 62cassc@lolland.dkFølg pressemeddelelser fra Lolland Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Lolland Kommune
Ny folkeskolestrategi vedtaget31.10.2025 08:11:13 CET | Pressemeddelelse
Høj kvalitet, et stærkt fællesskab og en varieret og spændende undervisning. Det er lidt af det, der skal gøre fremtidens folkeskole robust, attraktiv og bæredygtig. En vision, der netop er vedtaget som et led i Lolland Kommunes nye folkeskolestrategi.
Lolland Kommune ændrer praksis for udsendelse af pressemeddelelser28.10.2025 14:30:02 CET | Pressemeddelelse
Fra lørdag den 1. november 2025 vil Lolland Kommune ikke længere anvende Ritzaus udsendelsessystem Via Ritzau til udsendelse af pressemeddelelser.
Rødbyhavn bliver ny national industripark28.10.2025 09:35:29 CET | Pressemeddelelse
Smidig sagsbehandling, kort ekspeditionstid og en erhvervsrelevant infrastruktur. Det er lidt af det, der skal gøre det let og enkelt at etablere nye produktions-aktiviteter i en industripark. Et stempel, der kan skabe ekstra arbejdspladser og sikre vækst og udvikling lokalt.
Lolland Kommune sætter ind for at få flere til stemmeurnerne27.10.2025 06:05:00 CET | Pressemeddelelse
Færre og færre stemmer til kommunalvalg, og den tendens gør sig også gældende i Lolland Kommune, hvor stemmeprocenten i 2021 kun nåede op på 63,1. Den lave valgdeltagelse er en demokratisk udfordring, som kræver handling. I samarbejde med lokale aktører sætter Lolland Kommune derfor ind med en række indsatser, der skal give flere lyst til og mod på at bruge deres stemme til Kommunalvalget den 18. november 2025.
Fast læge på Center for Handicaps botilbud skaber tryghed og styrker sundheden29.9.2025 06:10:00 CEST | Pressemeddelelse
Beboerne på Center for Handicaps fire botilbud skal have lettere og mere direkte adgang til sundhedsfaglig hjælp og rådgivning i hverdagen. Fremover er der derfor tilknyttet en fast læge på Krogsbølleparken, Stormarken 1-5, Flintebjerg Nord/Syd og Flintebjerg Øst/Vest.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum