Anbefalinger til fremtidens beskæftigelsesindsats minder mere om en spareøvelse end et kvalitetsløft
Vi må for alt i verden ikke slå bunden ud af flexicuritymodellen. Desværre tegner de anbefalinger, som ekspertgruppen for fremtidens beskæftigelse i dag har præsenteret, mere til at blive en spareøvelse end et kvalitetsløft.
Akademikerne kvitterer for et langt og intensivt arbejde fra ekspertgruppens hånd. Desværre stiller anbefalingerne til fremtidens beskæftigelsesindsats skarpt på at finde besparelser frem for at støtte og beskytte den danske flexicuritymodel.
Formand for Akademikerne, Lisbeth Lintz, udtaler:
”Vi må for alt i verden ikke slå bunden ud af flexicuritymodellen. Det har været mit afsæt for at deltage i den følgegruppe, der har været nedsat i forbindelse med ekspertgruppens arbejde. Jeg må dog desværre konstatere, at anbefalingerne, der er blevet præsenteret i dag, mere ligner en spareøvelse end forbedringer af beskæftigelsesindsatsen. For mig at se er vi på vej til at skrue 15 års udvikling tilbage til nul. Og det er næsten ikke til at bære.”
Akademikerne havde gerne set, at a-kasserne havde fået en langt større rolle i fremtidens beskæftigelsesindsats. Det ville både have styrket beskæftigelsen af f.eks. ledige akademikere og sikret arbejdskraftens geografiske mobilitet.
Lisbeth Lintz supplerer:
”For vores grupper, de højtkvalificerede ledige, er systemet i forvejen meget ringe, og vi havde håbet, det ville blive mere attraktivt. Der er så sket det modsatte, og jeg er bange for, at mange akademikere - og andre dagpengegrupper - nu vil overveje andre former for forsikringer eller efterspørge meget lange opsigelsesvarsler. Det vil betyde en kraftig forringelse af vores flexicuritymodel. Og det vil dermed gå ud over fleksibiliteten, især på det private arbejdsmarked. Hertil kommer, at kernetropperne spiller en stor rolle i det delvist selvfinansierende dagpengesystem i dag, men den finansiering risikerer vi også at miste.”
Ekspertgruppen anbefaler, at kommunerne får langt friere tøjler til at tilrettelægge de lokale beskæftigelsesindsatser. Det giver en øget risiko for mindre tværkommunal jobformidling.
Formand for Akademikerne, Lisbeth Lintz, udtaler:
”Vi har argumenteret for, at a-kasserne skulle have en langt større rolle i fremtidens beskæftigelse. Vi har et arbejdsmarked, der skriger på kompetencer, og arbejdskraftens bevægelighed har aldrig været vigtigere. Derfor undrer det mig såre, at ekspertgruppen ikke plukker nogle af de oplagte, lavthængende frugter og lader a-kasserne spille en langt større rolle i fremtidens beskæftigelsesindsats. A-kasserne kender deres medlemmer, de kender deres arbejdsmarkeder, og da de ikke er bundet af kommunale og regionale grænser, kan de aktivt bidrage til at matche ledige kompetencer i Gedser med rekrutterende virksomheder i Skagen.”
Ekspertgruppens anbefalinger har særligt fokus på borgere langt fra arbejdsmarkedet, hvilket er sympatisk og tiltrængt. Tankegodset bag anbefalingerne er fint. Her spiller kommunernes frisættelse forhåbentlig bedre sammen med borgernes komplekse behov
Vidste du at??
|
Dokumentation:
|
Kontakter
Jens AlkjærChefkonsulent
Presse, kommunikation
Om Akademikerne
Akademikerne er en partipolitisk uafhængig paraplyorganisation for 26 faglige organisationer, der organiserer akademisk uddannede i Danmark. Akademikerne repræsenterer pr. 1. januar 2024 ca. 500.000 medlemmer med en lang videregående uddannelse.
Akademikerne samarbejder med medlemsorganisationerne for at sikre et attraktivt akademisk arbejdsmarked. Akademikerne skal øge akademikernes indflydelse i samfundet.
Følg pressemeddelelser fra Akademikerne
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Akademikerne
Ny aftale om Kandidatreform: ”Kræver samarbejde og sammenhold”19.12.2024 16:41:53 CET | Pressemeddelelse
Regeringen har netop lavet en tillægsaftale med forligspartierne bag kandidatreformen. Akademikerne bakker op om justeringerne og vil arbejde for mere konstruktiv inddragelse.
Danske Bioanalytikere har besluttet at melde sig ind i Akademikerne26.11.2024 16:44:28 CET | Pressemeddelelse
Kongressen i Danske Bioanalytikere (dbio) har netop besluttet at træde ud af FH for at melde sig ind i Akademikerne. Derved kommer Akademikerne fremover til at repræsentere tæt på 30 medlemsorganisationer, som hoved og forhandlingsorganisation – og et fællesskab, som allerede er over en halv million medlemmer, der nu vokser yderligere.
Voldsom stigning i 1-årige kandidater: ”Kan aftalepartierne genkende deres aftale?”20.11.2024 10:41:50 CET | Pressemeddelelse
Der kommer langt flere 1-årige kandidatuddannelser i Danmark, end aftalepartierne bag kandidatreformen aftalte sidste år. Det står klart i den endelige afrapportering, som det såkaldte Kandidatudvalg, der skal føre aftalen ud i livet, i dag har offentliggjort.
Ny kvalitetsreform giver ambitiøst svar på de største udfordringer, men har også en høj pris8.10.2024 18:48:48 CEST | Pressemeddelelse
2,1 mia. kr. er ifølge regeringen den samlede uddannelsesprioritering i reformen af de professions- og erhvervsrettede videregående uddannelser. Blandt nøgleelementerne er flere timer, mindre hold, mere vejledning, bedre praktik og nye efteruddannelsesmuligheder.
Akademikerne om DØR-rapport: Produktiviteten bør stadig være i højsædet8.10.2024 12:01:00 CEST | Pressemeddelelse
De Økonomiske Råds rapport: ”Dansk Økonomi, efterår 2024” tegner et særdeles positivt billede af dansk økonomi. Samtidig viser rapporten, at der er store økonomiske fordele – både for den enkelte og for samfundet – ved at unge vælger gymnasiet.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum