Akademikerne om DØR-rapport: Produktiviteten bør stadig være i højsædet
8.10.2024 12:01:00 CEST | Akademikerne | Pressemeddelelse
De Økonomiske Råds rapport: ”Dansk Økonomi, efterår 2024” tegner et særdeles positivt billede af dansk økonomi. Samtidig viser rapporten, at der er store økonomiske fordele – både for den enkelte og for samfundet – ved at unge vælger gymnasiet.
DØR advarer mod at føre en ekspansiv finanspolitik i en økonomi, hvor der allerede er et stort kapacitetspres. Akademikerne deler vurderingen og opfordrer til at prioritere tiltag, der styrker produktiviteten på lang sigt uden at puste til økonomien på kort sigt.
Livstidsindkomsten er 1,2 mio. kr. højere for personer, der går gymnasievejen, sammenlignet med personer, der går erhvervsskolevejen. Gevinsten for statskassen er 250.000 kr., når unge vælger gymnasiet. Det skyldes især, at der er højt frafald på erhvervsuddannelserne.
Lisbeth Lintz, formand for Akademikerne, udtaler:
”Vismændene dokumenterer, at der er en betydelig økonomisk gevinst, når unge vælger gymnasievejen. Det skyldes, at der er højt frafald på erhvervsuddannelserne, men selvfølgelig også, at der er mange fordele ved at gå den almene vej. Dette gør det indlysende for mig, at vi skal løfte kvaliteten af uddannelserne.”
Lisbeth Lintz peger på, at det er oplagt at prioritere tiltag, der øger produktiviteten:
”Uddannelsespolitik er et af de vigtigste redskaber til at øge produktiviteten i en vidensbaseret økonomi som den danske. Den erkendelse mangler nogle gange lidt. Det er vigtigt, at uddannelsespolitikken ikke bliver et nulsumsspil, hvor penge til at løfte en gruppe skal findes ved besparelser på andre uddannelser – det er bedre at prioritere området.”
”Det er af afgørende vigtighed for vores velstand og produktiviteten i samfundet, at uddannelsesniveauet er højt, og at uddannelserne er så gode, som de overhovedet kan være. Jeg mener, at vi skal have en ambitiøs, fornuftig og solidarisk uddannelsespolitik for alle samfundslag,” siger Lisbeth Lintz.
Kontakter
Jens AlkjærChefkonsulent
Presse, kommunikation
Om Akademikerne
Akademikerne er en partipolitisk uafhængig paraplyorganisation for 26 faglige organisationer, der organiserer akademisk uddannede i Danmark. Akademikerne repræsenterer pr. 1. januar 2024 ca. 500.000 medlemmer med en lang videregående uddannelse.
Akademikerne samarbejder med medlemsorganisationerne for at sikre et attraktivt akademisk arbejdsmarked. Akademikerne skal øge akademikernes indflydelse i samfundet.
Følg pressemeddelelser fra Akademikerne
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Akademikerne
Akademikerne: Stærkt, modigt og rigtigt med lempeligere pensionsalder5.3.2026 13:30:19 CET | Pressemeddelelse
Akademikernes formand bakker op om tiltrængt opgør med den automatisk stigende folkepensionsalder, som i dag stiger hurtigere end levealderen. Det var det afgørende i Akademikernes pensionsudspil fra sidste efterår. Socialdemokratiets udspil skaber en række mere rimelige og realistiske balancer, som ikke mindst kommer de unge generationer til gode, så de ikke bliver de store tabere i pensionsdebatten.
OK-forlig for 43.000 akademikere i regionerne4.3.2026 16:15:04 CET | Pressemeddelelse
Hovedorganisationen Akademikerne har i dag indgået et 3-årigt forlig på det regionale område. Forliget forbedrer reallønnen og indeholder derudover en ny Fritvalgsordning, en familiepakke, der skal gøre det slut med ”Panodil-børn”, samt stressforebyggende tiltag for de ca. 43.000 akademisk ansatte i regionerne. Akademikernes formand, Tomas Kepler, glæder sig over en økonomisk ramme, der sikrer generelle lønstigninger på 6,27 pct. og et gennembrudsforlig på fleksibilitet og stress.
OK-forlig for 40.000 akademikere i kommunerne3.3.2026 10:11:58 CET | Pressemeddelelse
Akademikerne har i dag indgået et 3-årigt forlig på det kommunale område for de ca. 40.000 akademiske ansatte i kommunerne. Tomas Kepler, Akademikernes formand, glæder sig over forliget, der sikrer en lønstigning på 6,27 pct., og bl.a. indeholder en ny Fritvalgsordning, en familiepakke, der skal gøre op med ”Panodil-børn”, samt en række stressforebyggende tiltag.
OK26 på plads for 90.000 statsansatte akademikere: Nybrud med Fritvalgs Lønkonto og mere fri med løn ved barns sygdom11.2.2026 10:30:00 CET | Pressemeddelelse
Ny 3-årig overenskomstaftale for akademikere i staten byder blandt flere tydelige aftryk på en ny Fritvalgs Lønkonto, en række stressforebyggende tiltag og et opgør med ”Panodil-børn”. Akademikernes formand, Tomas Kepler, kalder det et nybrud og glæder sig samtidig over en markant lønstigning på 6,37 pct.
OK26 Akademikerne: En mur af krav som værn mod stress og slut med panodilbørn15.12.2025 13:05:44 CET | Pressemeddelelse
Akademikerne, der repræsenterer ca. 90.000 akademikere i staten, vil med deres krav til OK26 tvinge arbejdsgiverne til at tage ansvar for stress-epidemien, sikre sig at fleksibilitet er noget, der både gavner arbejdsgiver og arbejdstager samt tage det endelig opgør med panodilbørn. Og så skal udhulningen af løn og vilkår for offentligt ansatte akademikere stoppe.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum