Fejl i elinstallationer er halveret på markedspladser og festivaler
Selvom elinstallationerne på markedspladser og festivaler kun er midlertidige, skal de stadig følge de nyeste regler, hver gang de bygges op. Det kan nemlig være livsfarligt, når defekte ledninger eller el-apparater bliver brugt.
Når nu musikken begynder at spille på festivalerne, radiobilerne kommer susende til byfesterne, og der handles på markedspladserne, er der nu sørget for mere sikre rammer. Antallet af fejl i midlertidige elinstallationer er faldet, så de frivillige, gæsterne og personalet kan glæde sig over, at det kun er festen, der er stød i.
- Vi glæder os lige nu over, at vores målrettede indsats afspejles i tallene. Når der bliver afholdt begivenheder med mange mennesker, skal der bare være styr på de elektriske installationer for at sikre, at både gæsterne, frivillige og personalet ikke får livsfarligt stød, siger Evy Boe Madsen, kontorchef i Sikkerhedsstyrelsen.
Sidste år foretog Sikkerhedsstyrelsen 48 kontroller, og 15 procent af dem fik et påbud. Det er halvt så mange som for tre år siden, her fik 29 procent et påbud ud af de 31 udførte kontroller. Tilsynene var ikke varslet på forhånd og blev afholdt, inden gæsterne blev lukket ind.
Fremgangen vurderer Sikkerhedsstyrelsen blandt andet kan tilskrives samarbejdet med Dansk Live, hvor der hvert år afholdes møder med branchen. Her samles erhvervsfolk i en weekend for at udveksle erfaring og dele viden. Desuden har Sikkerhedsstyrelsen vejledninger, og der bliver også ført tilsyn på festivaler, byfester og markedspladser hvert år.
Selvom der er sket fremgang de seneste tre år, opfordrer styrelsen stadig til, at alle ansvarlige for festivaler, byfester og markedspladser klikker ind på sik.dk og tjekker autorisationsregisteret. Hvis man er det mindste i tvivl om elinstallationerne, kan man kontakte en autoriseret elinstallatør.
- Det skal understreges, at selvom tallene hvert år er faldende, vil vi fortsat have fokus på området. Vi vil hellere forebygge fejl end først opdage dem, når der er sket en ulykke, siger Evy Boe Madsen.
-----
Branchemødets oprindelse
I foråret 2020 afholdt Sikkerhedsstyrelsen for første gang et møde i samarbejde med Dansk Live om midlertidige elinstallationer på festivaler.
-----
Kontrollen i tal
2023
Antal tilsyn: 48
Antal påbud: 7
2022
Antal tilsyn: 52
Antal påbud: 10
2021
Antal tilsyn: 31
Antal påbud: 9
Links
Kontakt Sikkerhedsstyrelsen
Sikkerhedsstyrelsens pressevagt
Pressetelefon: +45 2238 4451
Mail: presse@sik.dk
Følg pressemeddelelser fra Sikkerhedsstyrelsen
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Sikkerhedsstyrelsen
Lidt flere fyrværkeriulykker ved nytåret 2024/20253.1.2025 09:00:29 CET | Pressemeddelelse
Antallet af fyrværkeriskader, der blev behandlet på landets skadestuer 31. december og 1. januar, var lidt højere end ved forrige nytår. Men andelen af alvorlige skader, som krævede behandling på andre sygehusafdelinger, var noget højere end for et år siden, og en af fyrværkeriulykkerne ved dette nytår resulterede desværre i et dødsfald.
Sådan anmelder du farligt eller defekt fyrværkeri1.1.2025 10:16:39 CET | Pressemeddelelse
Hvert år fejler fyrværkeri på nytårsdagen. Ikke alle fejl bliver opdaget under test. Derfor har du som forbruger muligheden for at hjælpe med at finde fejlene og sikre, at de produkter ikke kommer tilbage på markedet til næste nytår. Se her, hvordan du anmelder fyrværkeri.
Sikkerheden skal tages frem sammen med fyrværkeriet30.12.2024 14:00:00 CET | Pressemeddelelse
Affyringsperioden begynder i morgen, hvor det bliver tilladt at fyre fyrværkeri af til og med den 1. januar. Men man skal huske sikkerheden, uanset om man antænder, eller bare er tilskuer.
Seks forhandlere havde fyrværkeri der ikke må sælges30.12.2024 12:00:00 CET | Pressemeddelelse
Siden 15. december, hvor sæsonens fyrværkerisalg startede, har Sikkerhedsstyrelsen kontrolleret fyrværkeriet på cirka 140 salgssteder landet over. Og resultaterne fra kontrollen viser, at langt de fleste forhandlere har godt styr på, hvilket fyrværkeri det er tilladt at sælge.
Blæsevejr og regn kan sende fyrværkeri på farlig kurs nytårsaften30.12.2024 08:38:27 CET | Pressemeddelelse
Vejrudsigten lyder på blæst og regn. Det påvirker, hvordan fyrværkeri opfører sig, og man skal derfor være ekstra opmærksom i morgen, når man omgås fyrværkeri.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum