Saltvandsindsprøjtning til den maritime industri
21.6.2024 14:18:08 CEST | Erhvervshus Nordjylland | Pressemeddelelse
Danmarks fem bedste maritime startups er netop blevet håndplukket til Maritime Stars – et forløb, hvor innovative startups blive hjulpet videre af branchens store, etablerede maritime virksomheder.

Et dommerpanel, bestående af blandt andet Viking Life-Saving Equipment, DESMI, Alfa Laval, MAN Energy Solutions, Semco Maritime, DanPilot, DFDS, Gatehouse og HOYER, har fundet de fem startups, der kan blive Danmarks næste maritime erhvervssuccesser ud fra innovationsniveau, skalerbarhed og holdet bag.
Vinderne er: Crestwing, der arbejder med bølgeenergi. Flowpoint, der arbejder med et maritimt advarselssystem til evakuering. Kanda, der arbejder med avancerede træningssimulationer. Laser-Clean, der har udviklet en kraftfuld laser til afrensning. Og Renable, der arbejder med cirkulært stål.
Ud over æren, får de fem startups plads på det eftertragtede Maritime Stars Acceleratorforløb, hvor de gennem syv måneder skal danne tæt parløb med Det blå Danmark, og bliver hjulpet på vej til at blive levedygtige og skalérbare virksomheder.
HOYER, der er leverandør af intelligente motorløsninger, er en af de 35 virksomheder, der var med i dommerpanelet i år, og som ser et stort potentiale i at samarbejde med startup-virksomheder.
”Personligt er jeg drevet af entrepreneurship, og Maritime Stars er en oplagt måde for HOYER at hjælpe nye talenter ind i branchen. De fem startups har virkeligt noget på hjertet med mange perspektiver på nye løsninger til den maritime industri. Flere beskæftiger sig med grøn omstilling, og det er interessant for os i forhold til vores forretningsstrategi, hvor vi netop gerne vil tilføre vores kunder en ekstra værdi”, fortæller Henrik Sørensen, der er CEO i HOYER.
Undervejs i Maritime Stars får Henrik Sørensen mulighed for at stifte nærmere bekendtskab med startupvirksomhederne, når han sammen med mange andre etablerede virksomheder er del af det netværk, som er mentorer, eksperter og på sigt måske investorer for de fem startups.
Crestwing, Flowpoint, Kanda, Laser-Clean og Renable mødes første gang i regi af Maritime Stars til en af tre camps 10.-11. september 2024 hos Gatehouse A/S i Nørresundby. Bag det landsdækkende initiativ Maritime Stars står Danske Maritime og Erhvervshus Nordjylland som projektleder. Indsatsen er støttet af Den Danske Maritime Fond, og det tidligere Maritime Stars-forløb har haft stor betydning for de medvirkende startups.
”Vi har haft et stærkt ansøgerfelt til pitchkonkurrencen i år. I alt søgte næsten 40 virksomheder om at være med. Ti virkelig gode kandidater var udtaget til at pitche foran branchen, og nu står vi med de fem bedste, der skal videre. Vi glæder os til at komme i gang”, siger projektleder Allan Hejslet fra Erhvervshus Nordjylland.
Om Maritime Stars
Maritime Stars er støttet af Den Danske Maritime Fond, og gennemføres i samarbejde mellem Danske Maritime og Erhvervshus Nordjylland. 30 fyrtårnsvirksomheder deltager som mentorer, herunder: udstyrsproducenter, værfter, rederier, havne og øvrig industri med tilknytning til det maritime erhverv. Derudover deltager de bedste maritime startups i Danmark, særligt inden for grøn omstilling, digitalisering, automatisering og optimering.
Nøgleord
Kontakter
Allan HejsletErhvervshus Nordjylland
Tlf:30 13 30 43ahe@ehnj.dkBilleder







Links
Om Erhvervshus Nordjylland
Erhvervshus Nordjylland en en del af nordjyske erhvervsfremme og tilbyder gratis og uvildig vejledning til alle små- og mellemstore virksomheder i Nordjylland. Virksomhederne kan få kortlagt deres udviklingsmuligheder af uvildige forretningsudviklere med specialiseret viden inden for områder som: Digitalisering, Grøn omstilling, Internationalisering og Arbejdskraft.
Erhvervshus Nordjylland er knudepunkt i nordjysk erhvervsfremme, og kan åbne dørene for virksomheder til et stort netværk af øvrige offentlige og private aktører. Derudover er Erhvervshus Nordjylland operatør på programmer, der gør det muligt at igangsætte målrettede udviklingsforløb i samarbejde med private rådgivere.
Følg pressemeddelelser fra Erhvervshus Nordjylland
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Erhvervshus Nordjylland
Nyt initiativ skal hjælpe virksomheder ud i verden30.9.2026 12:57:01 CEST | Pressemeddelelse
Initiativet hedder Nordjysk Eksportdag. Det skal vise nordjyske virksomheder, hvordan de kan komme ud på nye markeder, få flere kunder, øge omsætning og dermed styrke konkurrencekraften.
Den maritime startup CirQularBox er udvalgt til attraktivt acceleratorforløb19.6.2026 12:01:25 CEST | Pressemeddelelse
CirQularBox er blandt årets i alt fem nye Maritime Stars. Den københavnske startup blev udvalgt efter en intens pitchkonkurrence i Aalborg.
To nordjyske startups udvalgt til maritimt acceleratorforløb19.6.2026 08:07:00 CEST | Pressemeddelelse
De maritime startups, Nereus Dynamics og Viscendia, er to af de i alt fem danske startups, som netop er udvalgt til forløbet Maritime Stars. Et forløb, hvor de får direkte adgang til Det blå Danmark.
Startup fra Syddanmark er udvalgt til attraktivt acceleratorforløb19.6.2026 07:04:00 CEST | Pressemeddelelse
Stonereefs er blandt årets Maritime Stars. Den syddanske startup blev udvalgt efter en intens pitchkonkurrence i Aalborg.
Startup fra Fyn er udvalgt til attraktivt acceleratorforløb19.6.2026 06:58:00 CEST | Pressemeddelelse
NextMariner er blandt årets Maritime Stars. Den fynske startup blev udvalgt efter en intens pitchkonkurrence i Aalborg.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum