Gylle.dk

Hvem har fjernet fedtemøget i Lammefjorden?

Del

Med uhørt hast breder fedtemøget sig langs de danske kyster i år. De trådformede alger, som vokser sig dobbelt så store på en dag, hvis der bare er godt med næringsstoffer fra landbruget, er i år dukket op tidligere end normalt. Samtidig er der mere af det. Men en fjord er helt fri for fedtemøg, og det bekymrer en marinbiolog

For et årti siden kunne der stryges op til 4 kilo rejer i gennemsnit på en enkelt nat og så sent som i 2018 gav Lammefjorden stadig mere end 1,5 kilo rejer i gennemsnit. I dag kan fem nætters anstrengelser dårligt nok dække et stykke brød. Foto: Gunni Ærtebjerg
For et årti siden kunne der stryges op til 4 kilo rejer i gennemsnit på en enkelt nat og så sent som i 2018 gav Lammefjorden stadig mere end 1,5 kilo rejer i gennemsnit. I dag kan fem nætters anstrengelser dårligt nok dække et stykke brød. Foto: Gunni Ærtebjerg

Allerede omkring den 20. marts i år fik Danmarks Sportsfiskerforbund at vide, at der var lystfiskere, der havde set masser af fedtemøg ved kysten. Det skriver DR Nyheder 19. juni 2024.

- Situationen er helt klart værre i år, fordi vi har set det tidligere, vi har set mere af det, og vi ser det rigtig mange steder, hvor det ikke normalt kommer, udtaler Kaare Manniche Ebert, der er biolog i Danmarks Sportsfiskerforbund til DR.

Men der er en fjord uden fedtemøg. Det er Lammefjorden i Odsherred, men det vækker ingen glæde. Der er nemlig heller ingen rejer, torsk, ålekvabber eller kutlinger og kun få skrubber for den sags skyld.

Dræber pesticiderne fedtemøget?

Det er marinbiolog Gunni Ærtebjerg, der har gjort observationerne i den våde Lammefjorden ud for den inddæmmede Lammefjord og Sidinge Fjord. I en mail til redaktionen 3. maj skriver han:

”Mere end halvdelen af kvælstofbelastningen til hele Isefjords-området udledes fra de inddæmmede Lammefjord og Sidinge Fjord til den våde Lammefjord.

Alligevel er der intet fedtemøg i Lammefjorden, men så snart man kommer ud i Yderbredningen er der masser af fedtemøg. Se vedlagte billeder taget i dag. De første 5 er fra Unnerud Strand i Yderbredningen og de sidste 4 fra Abildøre Strand i Lammefjorden.

Min teori er, at udvaskningen af pesticider fra sprøjtning af især kartofler vasker ud i Lammefjorden og dræber fedtemøg og grønalger, som det dræber ukrudt og græs på landbrugsjordene. Markerne ligger jo under naturligt grundvandsniveau, drænene ligger lige under rodzonen, leder vandet ud i midterkanalerne, hvorfra det hurtigt pumpes ud i fjorden. Når kartoffelmarkerne sprøjtes op til 18 gange med forskellige sprøjtemidler i løbet af en vækstsæson, kan det ikke undgås, at der vasker pesticider ud i fjorden.

Men ingen ved noget som helst om, hvor meget der udvaskes eller deres effekter i fjordmiljøet.

Det kunne være rart at få sat fokus på problemstillingen. Forsøg til undersøgelse af effekter af pesticider på fedtemøg osv. er ganske simple. Det bliver noget vanskeligere at få faktuelle målinger på, hvor meget der rent faktisk bliver pumpet ud i fjorden.”

Bruger 51 forskellige sprøjtegifte på en sæson

Takket være de lovpligtige indberetninger af sprøjteforbruget til Miljøstyrelsen er det muligt at danne sig et overblik over, hvilke sprøjtegifte og hvilke mængder der udbringes hvert år på de 5500 hektar næringsrig landbrugsjord i den inddæmmede Lammefjord og den 690 hektar store Sidinge Fjord.

Det er helt overvejende konventionelle kartofler og grøntsager, der produceres. Det er afgrøder, som forudsætter højt forbrug af sprøjtegiftet, hvilket automatisk medfører en betydelig udvaskning til den brede midterkanal, der pumpes ud gennem Audebo-pumpestation. Samme situation gør sig gældende for Sidinge Fjord, der ligger nord for Lammefjorden, men udleder sit drænvand til samme fjordområde.

Som eksempel på kemiforbruget kan tjene en af de største kartoffelproducenter på Lammefjorden, Ole Kolind Nielsen, Lovtholm.

I planperioden 2021-22 sprøjtede Kolind Nielsen sine kartofler med 18 forskellige gifte i løbet af vækstsæsonen. Han tegnede sig for 128 indberetninger af sprøjtninger med 51 forskellige sprøjtegifte, heriblandt den nu forbudte Reglone, det stærkt omdiskuterede ukrudtsmiddel  Asulox og flere PFAS-baserede sprøjtegifte som DFF, Propulse SE 250 og Mateno M.

Cocktaileffekten af at sammenblande så mange forskellige sprøjtegifte er ikke beskrevet udover i generelle vendinger, men uønskede resultater kan ikke afvises, og forbrugerrådet Tænk advarer mod sammenblandingerne.

Kommunen ved ingenting - og det gør Miljøstyrelsen heller ikke

Det er velkendt, at en mindre eller større del af de udsprøjtede kemikalier transporteres via markdræn og grøfter ud i de egentlige afvandingskanaler, der udleder deres vand til fjorden. Denne udvaskning er delvis afhængig af vejret, så hvis der sprøjtes umiddelbart før større regnskyl, vil der ske en større udvaskning. Men hvor stor en koncentration af sprøjtegifte er der rent faktisk i drænvandet?

Vi har spurgt miljøadministrationen i Odsherred Kommune og fik 28. maj dette svar fra kommunens spildevandssagsbehandler:

”Odsherred Kommune går ikke og tager vilkårlige vandprøver i vandløb og kanaler og derfor har vi ingen analyseresultater for kemiske parametre i afvandingskanalerne i Lammefjorden.

Vi kan henvise til Miljøstyrelsen der er myndighed på vandområdeplanerne og dermed også NOVANA overvågningsprogrammet. Dog ved jeg at de fleste vandløb i Danmark og således alle i Odsherred Kommune har en ukendt kemisk tilstand, hvilket skyldes at Miljøstyrelsen heller ikke måler for kemiske parametre i vandløb og kanaler.”

For en ordens skyld skal nævnes, at heller ikke DCE-rapporten med resultaterne fra overvågningen af miljøfarlige stoffer i overfladevand i hele Danmark i perioden 2008-2019 giver nogen konkret viden. Der er ingen af rapportens 25 målestationer, som ligger i nærheden af Lammefjorden eller Sidinge Fjord.

Så her stopper jagten efter en forklaring på fraværet af fedtemøg i den våde del af Lammefjorden.

Kontakter

Billeder

Så få skrubber er der tilbage i den våde del af Lammefjorden. Foto: Gunni Ærtebjerg
Så få skrubber er der tilbage i den våde del af Lammefjorden. Foto: Gunni Ærtebjerg
Download
For et årti siden kunne der stryges op til 4 kilo rejer i gennemsnit på en enkelt nat og så sent som i 2018 gav Lammefjorden stadig mere end 1,5 kilo rejer i gennemsnit. I dag kan fem nætters anstrengelser dårligt nok dække et stykke brød. Foto: Gunni Ærtebjerg
For et årti siden kunne der stryges op til 4 kilo rejer i gennemsnit på en enkelt nat og så sent som i 2018 gav Lammefjorden stadig mere end 1,5 kilo rejer i gennemsnit. I dag kan fem nætters anstrengelser dårligt nok dække et stykke brød. Foto: Gunni Ærtebjerg
Download
Takket være de lovpligtige indberetninger af sprøjteforbruget til Miljøstyrelsen er det muligt at danne sig et overblik over, hvilke sprøjtegifte og hvilke mængder der udbringes hvert år på de 5500 hektar næringsrig landbrugsjord i den inddæmmede Lammefjord og den 690 hektar store Sidinge Fjord. Foto: Kjeld Hansen
Takket være de lovpligtige indberetninger af sprøjteforbruget til Miljøstyrelsen er det muligt at danne sig et overblik over, hvilke sprøjtegifte og hvilke mængder der udbringes hvert år på de 5500 hektar næringsrig landbrugsjord i den inddæmmede Lammefjord og den 690 hektar store Sidinge Fjord. Foto: Kjeld Hansen
Download
Øverst: Isefjord Ydre Bredning med fedtemøg. Nederst: Lammefjorden uden fedtemøg. Fotos: Gunni Ærtebjerg
Øverst: Isefjord Ydre Bredning med fedtemøg. Nederst: Lammefjorden uden fedtemøg. Fotos: Gunni Ærtebjerg
Download

Vedhæftede filer

Links

Om Gylle.dk

Foreningen GYLLE.DK er en nonprofit, uafhængig sammenslutning, der udgiver et journalistisk nyhedsmedie med kritisk journalistik om natur, klima og landbrug. Mediet bringer nyheder, baggrundsartikler og analyser, der tilbyder engagerede borgere, beslutningstagere, lobbyister og andre indsigt med et præcist fokus på emner og årsagssammenhænge, der sjældent eller aldrig publiceres af traditionelle medier.

Publiceringen følger den amerikanske metode: "Tell the Facts, Name the Names".

Da agroproduktion beslaglægger 63 procent af det yndige land, undgås det næppe, at der af og til vil optræde indlæg, som beskæftiger sig med den omdiskuterede industri og dens stadig færre udøvere. Sådan er det bare!

GYLLE.dk anbefaler, at du abonnerer på bloggens RSS-feed, så du løbende orienteres om nye indlæg.

Velkommen til en verden af viden om alt det, der betyder noget for livet omkring os!

Følg pressemeddelelser fra Gylle.dk

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Gylle.dk

Uligheden er blevet så stor nu, at det går ud over demokratiet.19.7.2024 05:55:00 CEST | Pressemeddelelse

Demokratisk sindede mennesker kan naivt mene, at under en procent af befolkningen næppe kan spille den store rolle i demokratiet, men de tager fejl. Landbrugets gæld og de oppustede værdier, der er skabt af offentlig støtte, giver magt, og staten står i en næsten umulig opgave, hvis eller når den vil købe en væsentlig del af jorden for at sikre klima og natur. Uligheden nu er blevet så stor, at den påvirker hele samfundet og også den politiske beslutningsproces

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye