Gylle.dk

Slå dog de vejgrøfter, når det virkelig batter

Del

År efter år tøver kommuner og vejvæsen med at slå kanterne langs vejene indtil en gang i juni, men så er det ofte for sent at redde en smule biodiversitet for blomster og bier. Det er, som om man venter på, at vegetationen skal vokse sig høj nok, til at det ser ud af noget, når den bliver slået. Også selvom slagleklipperne så må køre med nedsat effekt på grund af faren for forstoppelse i den meterhøje vegetation. En tidligere slåning vil gavne flora og fauna, glæde mange borgere og spare vejvæsenet for både diesel og mandetimer

En slåning tidligt (i maj) er helt afgørende for fremme af mange blomsterarter og lav vegetation. Gerne suppleret med en sensommer slåning, men det er ofte unødvendigt. Vejkanten til højre er slået den 10. maj, mens vejkanten til venstre er omdannet til pulp den 13. juni. Foto: forfatteren
En slåning tidligt (i maj) er helt afgørende for fremme af mange blomsterarter og lav vegetation. Gerne suppleret med en sensommer slåning, men det er ofte unødvendigt. Vejkanten til højre er slået den 10. maj, mens vejkanten til venstre er omdannet til pulp den 13. juni. Foto: forfatteren

En hær af traktorer kæmper i disse uger for at forvandle vejkanternes meterhøje bevoksninger af stridbare græsarter til vissen pulp. Ikke en fugl, frø eller farvestrålende blomst overlever den årlige massakre på 74.000 kilometer kommunale og statslige veje, som også koster millioner af skattekroner og tonsvis af diesel til de store græsslåmaskiner. Og alt for ofte udløser nedklipningen rasende protester fra mange af beboerne langs de ramte vejstrækninger.

Sådan behøver det ikke være. En regulær, forskningsbaseret indsats har påvist, at slås vejgrøfterne i begyndelsen af maj i stedet for midten af juni, så får alle hensyn både glæde og gavn af indsatsen. Det gør man faktisk i Rudersdal Kommune med stort udbytte.

Slå de store og beskyt de små

Et flerårigt forsøg (1996-2007) med forskellige tidspunkter for slåning har for længst demonstreret og med overbevisende styrke, at den tidlige slåning sikrer lavt voksende blomsterplanter, grønne vejkanter hele sommeren, masser af blomster i sensommeren til bl.a. anden generation af sommerfugle og insekter samt reducerer produktionen af græspollen kraftigt. Og tidlig slåning betyder i maj måned, gerne første halvdel.

Forvaltningen af vejkanterne, der inkluderer slåning i maj på næringsrige strækninger, fremmer dermed en alsidig natur, rekreative oplevelser og reducerer problemer med græspollen. Hvis næringsrige vejkanter ikke slås eller kun slås om efteråret, fremmes konkurrencestærke arter som vild kørvel og draphavre. Det sker på bekostning af de lavt voksende og mindre konkurrencestærke arter, så vejkanterne mister artsmangfoldighed – og antallet af beboerklager vokser. Ligeledes begunstiges invasive arter som sildig og kanadisk gyldenris af en sen slåning.

Tommelfingerregel

Man kan sige, at jo mere produktiv en vejkant, dvs. masser af især vild kørvel og draphavre, jo tidligere slåning. To gange slåning (tidligt og sent) kan være nødvendigt i disse vejkanter.

For vejkanter med naturpotentiale, men som også er domineret af draphavre og har en relativ stor biomasse produktion, vil en tidlig slåning, dvs. når vild kørvel er i knop fremme dette potentiale. Som tommelfingerregel betyder det slåning i første halvdel af maj. Så kommer hverken kørvel eller draphavre igen, hvorimod en endnu tidligere slåning vil være nyttesløs. De uønskede planter skal være i vækst, før de hugges ned.

Vejkanter med en mindre produktion af biomasse, og hvor de dominerende græsarter er langsomt- og lavt voksende arter som alm. hvene, engrottehale og rød svingel kan man faktisk tillade sig flere års overspring. Den slags vejkanter slås mest for at sikre, at der hverken kommer buske eller træer. Der er forskningsmæssig erfaring for, at det fremmer biodiversitet og blomstring at springe over en gang i mellem.

Som det er langt de fleste steder ”forkæler” den sene slåning (efter midten af juni) de problematiske arter, vild kørvel og draphavre. Disse arter er nærmest tilpasset det gængse kommunale system. Jo senere der slås, jo bedre og højere vokser de. Vandløbsfolk kender det samme fænomen med den dominerede vandløbsplante pindsvineknop.

Kontakter

Billeder

Sådan ser mange vejkanter ud med meterhøj vegetation af stridbare græsarter og ikke meget andet, før kommunen rykker ud. Foto: forfatteren
Sådan ser mange vejkanter ud med meterhøj vegetation af stridbare græsarter og ikke meget andet, før kommunen rykker ud. Foto: forfatteren
Download
En slåning tidligt (i maj) er helt afgørende for fremme af mange blomsterarter og lav vegetation. Gerne suppleret med en sensommer slåning, men det er ofte unødvendigt. Vejkanten til venstre er slået den 10. maj, mens vejkanten til højre er omdannet til pulp den 13. juni. Foto: forfatteren
En slåning tidligt (i maj) er helt afgørende for fremme af mange blomsterarter og lav vegetation. Gerne suppleret med en sensommer slåning, men det er ofte unødvendigt. Vejkanten til venstre er slået den 10. maj, mens vejkanten til højre er omdannet til pulp den 13. juni. Foto: forfatteren
Download
Hvis næringsrige vejkanter kun slås om sommeren, fremmes konkurrencestærke arter som vild kørvel og draphavre, og vejkanterne mister artsmangfoldigheden, når biomassen forvandles til pulp. Foto: forfatteren
Hvis næringsrige vejkanter kun slås om sommeren, fremmes konkurrencestærke arter som vild kørvel og draphavre, og vejkanterne mister artsmangfoldigheden, når biomassen forvandles til pulp. Foto: forfatteren
Download

Links

Om Gylle.dk

Foreningen GYLLE.DK er en nonprofit, uafhængig sammenslutning, der udgiver et journalistisk nyhedsmedie med kritisk journalistik om natur, klima og landbrug. Mediet bringer nyheder, baggrundsartikler og analyser, der tilbyder engagerede borgere, beslutningstagere, lobbyister og andre indsigt med et præcist fokus på emner og årsagssammenhænge, der sjældent eller aldrig publiceres af traditionelle medier.

Publiceringen følger den amerikanske metode: "Tell the Facts, Name the Names".

Da agroproduktion beslaglægger 63 procent af det yndige land, undgås det næppe, at der af og til vil optræde indlæg, som beskæftiger sig med den omdiskuterede industri og dens stadig færre udøvere. Sådan er det bare!

GYLLE.dk anbefaler, at du abonnerer på bloggens RSS-feed, så du løbende orienteres om nye indlæg.

Velkommen til en verden af viden om alt det, der betyder noget for livet omkring os!

Følg pressemeddelelser fra Gylle.dk

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Gylle.dk

Danmarks mest almindelige orkidé lokker hvepse til med en pubcrawl12.7.2024 05:55:00 CEST | Pressemeddelelse

Fordi dens nektar er alkoholholdig, flyver hvepsene lidt mere slingrende op i blomsten, og det øger chancen for, at de ramler hovedet ind i de gule støvkøller, som sidder lige over "bardisken". Så flyver hvepsene videre med et par fluffy horn i panden og højt humør og afleverer lidt støv i den næste blomsts støvfang. Det er som en pubcrawl for hvepse, der besøger Skov-hullæbe i disse uger.

Fedtemøgets fader har sagt undskyld – men vil ikke stoppe forureningen11.7.2024 05:55:00 CEST | Aktuelt

Da Lars Løkke Rasmussen var statsminister i 2015, gav han velvilligt landbruget grønt lys til at slippe mere kvælstof ud, selvom en lang række eksperter sagde, det ville gå helt galt. Og nu ser vi resultatet her om sommeren, hvor der ligger stinkende bunker af alger overalt langs kysterne i de indre farvande. Men Løkke har ingen planer om at trække tilladelsen tilbage. Faktisk hjalp han selv Landbrug & Fødevarer med at tilkæmpe sig mere kvælstof til erhvervet!

Holstebro Kommune bør bidrage til EU's ambitiøse naturgenopretningsmål9.7.2024 05:55:00 CEST | Pressemeddelelse

Næppe noget sted i landet vil det være nemmere og mere oplagt at genoprette naturen end i vestjyske Græm Kær, for der er ingen huse eller anden menneskeskabt infrastruktur – der er blot et dræningssystem, som skal fjernes, og så vil vådområdet genopstå mere eller mindre af sig selv. Ovenikøbet ligger Græm Kær lige op ad den kommende Naturnationalpark Husby Klitplantage, så hvorfor tøver Holstebro Kommune?

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye