Slå dog de vejgrøfter, når det virkelig batter
År efter år tøver kommuner og vejvæsen med at slå kanterne langs vejene indtil en gang i juni, men så er det ofte for sent at redde en smule biodiversitet for blomster og bier. Det er, som om man venter på, at vegetationen skal vokse sig høj nok, til at det ser ud af noget, når den bliver slået. Også selvom slagleklipperne så må køre med nedsat effekt på grund af faren for forstoppelse i den meterhøje vegetation. En tidligere slåning vil gavne flora og fauna, glæde mange borgere og spare vejvæsenet for både diesel og mandetimer

En hær af traktorer kæmper i disse uger for at forvandle vejkanternes meterhøje bevoksninger af stridbare græsarter til vissen pulp. Ikke en fugl, frø eller farvestrålende blomst overlever den årlige massakre på 74.000 kilometer kommunale og statslige veje, som også koster millioner af skattekroner og tonsvis af diesel til de store græsslåmaskiner. Og alt for ofte udløser nedklipningen rasende protester fra mange af beboerne langs de ramte vejstrækninger.
Sådan behøver det ikke være. En regulær, forskningsbaseret indsats har påvist, at slås vejgrøfterne i begyndelsen af maj i stedet for midten af juni, så får alle hensyn både glæde og gavn af indsatsen. Det gør man faktisk i Rudersdal Kommune med stort udbytte.
Slå de store og beskyt de små
Et flerårigt forsøg (1996-2007) med forskellige tidspunkter for slåning har for længst demonstreret og med overbevisende styrke, at den tidlige slåning sikrer lavt voksende blomsterplanter, grønne vejkanter hele sommeren, masser af blomster i sensommeren til bl.a. anden generation af sommerfugle og insekter samt reducerer produktionen af græspollen kraftigt. Og tidlig slåning betyder i maj måned, gerne første halvdel.
Forvaltningen af vejkanterne, der inkluderer slåning i maj på næringsrige strækninger, fremmer dermed en alsidig natur, rekreative oplevelser og reducerer problemer med græspollen. Hvis næringsrige vejkanter ikke slås eller kun slås om efteråret, fremmes konkurrencestærke arter som vild kørvel og draphavre. Det sker på bekostning af de lavt voksende og mindre konkurrencestærke arter, så vejkanterne mister artsmangfoldighed – og antallet af beboerklager vokser. Ligeledes begunstiges invasive arter som sildig og kanadisk gyldenris af en sen slåning.
Tommelfingerregel
Man kan sige, at jo mere produktiv en vejkant, dvs. masser af især vild kørvel og draphavre, jo tidligere slåning. To gange slåning (tidligt og sent) kan være nødvendigt i disse vejkanter.
For vejkanter med naturpotentiale, men som også er domineret af draphavre og har en relativ stor biomasse produktion, vil en tidlig slåning, dvs. når vild kørvel er i knop fremme dette potentiale. Som tommelfingerregel betyder det slåning i første halvdel af maj. Så kommer hverken kørvel eller draphavre igen, hvorimod en endnu tidligere slåning vil være nyttesløs. De uønskede planter skal være i vækst, før de hugges ned.
Vejkanter med en mindre produktion af biomasse, og hvor de dominerende græsarter er langsomt- og lavt voksende arter som alm. hvene, engrottehale og rød svingel kan man faktisk tillade sig flere års overspring. Den slags vejkanter slås mest for at sikre, at der hverken kommer buske eller træer. Der er forskningsmæssig erfaring for, at det fremmer biodiversitet og blomstring at springe over en gang i mellem.
Som det er langt de fleste steder ”forkæler” den sene slåning (efter midten af juni) de problematiske arter, vild kørvel og draphavre. Disse arter er nærmest tilpasset det gængse kommunale system. Jo senere der slås, jo bedre og højere vokser de. Vandløbsfolk kender det samme fænomen med den dominerede vandløbsplante pindsvineknop.
Kontakter
Kjeld HansenRedaktør
Tlf:26215326kjeld@baeredygtighed.dkBilleder



Links
Om Gylle.dk
Foreningen GYLLE.DK er en nonprofit, uafhængig sammenslutning, der udgiver et journalistisk nyhedsmedie med kritisk journalistik om natur, klima og landbrug. Mediet bringer nyheder, baggrundsartikler og analyser, der tilbyder engagerede borgere, beslutningstagere, lobbyister og andre indsigt med et præcist fokus på emner og årsagssammenhænge, der sjældent eller aldrig publiceres af traditionelle medier.
Publiceringen følger den amerikanske metode: "Tell the Facts, Name the Names".
Da agroproduktion beslaglægger 63 procent af det yndige land, undgås det næppe, at der af og til vil optræde indlæg, som beskæftiger sig med den omdiskuterede industri og dens stadig færre udøvere. Sådan er det bare!
GYLLE.dk anbefaler, at du abonnerer på bloggens RSS-feed, så du løbende orienteres om nye indlæg.
Velkommen til en verden af viden om alt det, der betyder noget for livet omkring os!
Følg pressemeddelelser fra Gylle.dk
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Gylle.dk
Den danske landmand er en sprøjtegris19.2.2025 05:55:00 CET | Pressemeddelelse
Trods 40 års indsats med politiske handlingsplaner for at skrue ned for forbruget af pesticider har danske landmænd aldrig sprøjtet så meget og med så megen giftstof som i dag. Blandt de ubekymrede sprøjtegrise møder man landbrugets førstemand. Han anvender sågar kemiske midler, der er mistænkt for at fremkalde både kræft og fosterskader og med langvarige skadevirkninger for vandlevende organismer
Den danske landmand lader sig hverken gå på af dårligt vejr eller samfundets kritik18.2.2025 05:55:00 CET | Pressemeddelelse
Den danske landmand går glad og tilfreds til dagens arbejde, uanset om han har svin, køer eller dyrker afgrøder. Familien er vigtig for ham, mentale problemer er ikke det store samtaleemne, og stressniveauet er nok ikke værre end i andre job. Det er nogle af konklusionerne fra en ny undersøgelse, "Toppen af isbjerget", lavet af SEGES INNOVATION P/S, der blev færdig i august 2024.
Regnen er forgiftet, men bønderne sprøjtede bare videre som om intet var hændt17.2.2025 05:55:00 CET | Aktuelt
”Fortidens synder” kalder de den store kemiske forurening, som i dag måles overalt i jord, vand, luft og alle levende organismer, men påstanden er i sig selv en løgn. Forureningen hører ikke hjemme i fortiden, når selv landmandens børn tisser sprøjtegifte hver morgen, og vel at mærke rester af de gifte, deres far og hans kolleger hvert år sprøjter ud over knap halvdelen af Danmarks areal. Og der er ingen udsigter til en renere verden – aldrig har danske landmænd sprøjtet så meget og med så store mængder giftstoffer som i dag
Den danske landmand lader sig hverken gå på af dårligt vejr eller samfundets kritik15.2.2025 05:55:00 CET | Pressemeddelelse
Den danske landmand går glad og tilfreds til dagens arbejde, uanset om han har svin, køer eller dyrker afgrøder. Familien er vigtig for ham, mentale problemer er ikke det store samtaleemne, og stressniveauet er nok ikke værre end i andre job. Det er nogle af konklusionerne fra en ny undersøgelse, "Toppen af isbjerget", lavet af SEGES INNOVATION P/S, der blev færdig i august 2024.
Sig det med blomster – men gå udenom de giftige buketter14.2.2025 05:55:00 CET | Pressemeddelelse
Send nogle blomster på Valentinsdag den 14. februar og fejre kærligheden med en buket roser og lidt chokolade! Bare sørg for, at din favoritperson ikke får en giftig buket. Risikoen kan være ret stor... 😉
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum