Tilpasning af daginstitutionspladser i Rudersdal Kommune
1.7.2024 08:57:07 CEST | Rudersdal Kommune | Pressemeddelelse
Børnetallet er faldende og prognoser viser, at udviklingen formentlig fortsætter. I Rudersdal Kommune er der – og vil fortsat være – for mange ledige pladser i kommunens dagtilbud. Pladserne skal derfor tilpasses det fremtidige behov.

Der må hverken være for få eller for mange pladser i kommunens dagtilbud. Lige nu har flere børnehuse ledige pladser, og ifølge prognoserne fortsætter denne udvikling, hvis ikke antallet af pladser reduceres. Formand for Børne- og Skoleudvalget, Anne Christiansen (L), siger:
-Jeg bliver mødt med, at de ledige pladser giver mere plads og flere hænder til de børn, der er der. Men da Rudersdal Kommune afregner børnehusene for de faktisk indskrevne børn, betyder de tomme pladser en dårligere økonomi i de enkelte børnehuse. Konsekvensen er, at børnehusene løbende skal justere antallet af personale til de indskrevne børn. Vi ønsker at sikre en stabil personalesituation, et godt arbejdsmiljø og at fastholde den nuværende kvalitet. Derfor skal vi tilpasse antallet af pladser i kommunens dagtilbud.
Tilpasningen af pladserne kan være en blanding af flere elementer, herunder lukning og/eller sammenlægninger af børnehuse, reduktion af kapacitet i dagplejen, samt midlertidig reduktion af kapacitet i bestående børnehuse.
Kriterier sendt i høring
På seneste udvalgsmøde godkendte Børne- og Skoleudvalget en tids- og procesplan samt en række kriterier, der skal inddrages, hvis der skal tages stilling til, om et dagtilbud skal lukke. Kriterierne er nu sendt i høring hos forældre- og institutionsbestyrelser, medarbejderrepræsentanter samt de faglige organisationer FOA og BUPL.
Om kriterierne siger udvalgsformanden:
-Der er tale om seks forskelligartede kriterier, der blandt andet handler om, at børnehuse med høje drifts- og vedligeholdelsesudgifter lukkes før andre, men også et hensyn til, at der skal sikres pasning i lokalområdet, og at der skal være forskellige former for dagtilbud, så familierne har noget at vælge imellem.
Alle høringssvar forelægges Børne- og Skoleudvalget i oktober, som herefter beslutter de kriterier, der skal anvendes, hvis der skal lukkes daginstitutioner. Planen er, at forvaltningen herefter udarbejder forslag til en samlet reduktion af pladser, som forelægges Børne- og Skoleudvalget i november. Den konkrete plan sendes efterfølgende i høring og i marts 2025 forelægges Børne- og Skoleudvalget, Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen det endelige forslag til reduktion af pladser.
For mere information
Se Rudersdal Kommunes hjemmeside: Kapacitetstilpasning på dagtilbudsområdet
Kontakter
Anne ChristiansenKommunalbestyrelsesmedlem
Økonomiudvalget, Klima- og Miljøudvalget, Børne- og Skoleudvalget, Vedbæk-udvalget
Om Rudersdal Kommune
Rudersdal Kommune er tæt på og meget grønnere - med både bymiljø, arkitekturperler og naturskønne områder. Kommunen ligger med sine godt 57.000 indbyggere der, hvor Københavns forstæder hører op, og Nordsjællands skove, søer og åbne landskaber begynder. Her er grønt, så langt øjet rækker, med ranke kongebøge, gennem dale og bakker – og med malerisk flotte områder langs Furesøen, Sjælsø, Mølleåen og Øresund.
Følg pressemeddelelser fra Rudersdal Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Rudersdal Kommune
Rudersdal Kommune forventer en befolkningstilvækst og flere børn frem mod 203819.3.2026 12:22:03 CET | Pressemeddelelse
Rudersdal Kommune står over for en befolkningsvækst de kommende 12 år. En ny befolkningsprognose for perioden 2026‑2038 viser, at antallet af Rudersdal borgere forventes at stige med omkring 750 borgere.
Rudersdal går med i front i landsdækkende kvalitetsløft af daginstitutionerne12.3.2026 07:00:00 CET | Pressemeddelelse
Seks børnehuse deltager i programmet ”Alle Børns Dagtilbud”, hvor langsom pædagogik skal skabe bedre rammer for børnene.
Rudersdals sundhed står stærkt trods stigende stress5.3.2026 15:54:26 CET | Pressemeddelelse
Den nye sundhedsprofil for 2025 viser et overordnet positivt billede af sundheden i Rudersdal Kommune. Borgerne ligger forventeligt bedre end Region Hovedstaden på både mental trivsel og fysisk aktivitet. Samtidig fremhæver profilen en tydelig udfordring: Hver fjerde borger scorer højt på stressskalaen – et niveau, der er gradvist stigende og derfor kræver fortsat opmærksomhed.
Politisk ramme for styrket beredskab er nu på plads4.3.2026 15:28:39 CET | Pressemeddelelse
I tæt samarbejde med bl.a. foreninger og frivillige skal nyt udvalg være med til at styrke det lokale beredskab og hjælpe med at gøre kommunens samlede beredskab mere robust.
Jettes Fisk får krogen i Jægerhytten3.3.2026 12:15:25 CET | Pressemeddelelse
Populær butik i Holte er ny forpagter af restauranten ved Sjælsø.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum