Ny asfalt på Holbækmotorvejen ved Holbæk
21.6.2024 08:00:00 CEST | Vejdirektoratet | Pressemeddelelse
Vejdirektoratet lægger ny asfalt på Holbækmotorvejen mellem frakørsel 18 Holbæk Ø og tilkørsel 19 Holbæk C i vestgående retning. Arbejdet bliver udført i weekenden samt på hverdage i aften- og nattetimerne, hvor det er til mindst gene for trafikanterne.

Fra lørdag morgen den 22. juni og frem til fredag morgen den 28. juni bliver der udført vejarbejde på en godt 3,5 kilometer lang strækning af Holbækmotorvejen (rute 21) i vestgående retning mellem frakørsel 18 Holbæk Ø og broen over Ringstedvej ved tilkørsel 19 fra Holbæk C.
Arbejdet er nødvendigt, fordi den nuværende asfalt på motorvejen og på frakørselsrampe 19 Holbæk C er nedslidt og trænger til at blive udskiftet.
Sådan foregår arbejdet
Første opgave går ud på at fjerne den gamle belægning, så der er plads til at foretage reparationer af den underliggende belægning.
Når det er gjort, skal der udlægges ny asfalt, og som afslutning skal kørebanen have nye vejstriber.
Information til trafikanterne
Arbejdet vil foregå som weekendarbejde fra lørdag kl. 06.00 til søndag kl. 05.00. Derefter vil det blive udført som aften- og natarbejde mellem kl. 20.00 og 05.00. Lørdag d. 22. juni vil motorvejen være reduceret til ét spor mellem kl. 06.00 og 16.00. I øvrige tidsrum er motorvejen spærret i begge spor.
Vejarbejdet betyder, at den vestgående trafik mod Holbæk, Odsherred og Sj. Odde bliver ledt fra ved frakørselsrampe 18 Holbæk Ø. Der vil være skiltet med omkørsel ad Roskildevej, Omfartsvejen og Ringstedvej, hvorefter trafikanterne bliver ledt tilbage til motorvejen mod Odsherred og Sj. Odde. Frakørsel 19 Holbæk C vil samtidig være spærret, så bilister kan med fordel benytte frakørsel 18 Holbæk Ø i stedet.
Der må i forbindelse vejarbejdet forventes lidt længere rejsetid. Trafikken i østgående retning mod Roskilde vil ikke blive påvirket af asfaltarbejdet.
Mens der arbejdes ved rampetilslutningen ved Ringstedvej, skal cyklister og fodgængere være ekstra opmærksomme, da arbejderne udføres tæt på cykelsti og gangareal.
Fordi vejarbejde er vejrafhængigt, er der altid en risiko for, at det kan blive udskudt på grund af vejrforhold.
Vejdirektoratet beklager på forhånd de gener, som arbejdet måtte påføre naboer og trafikanter.
På Vejdirektoratets trafikkort kan man altid holde sig opdateret om den aktuelle situation på statsvejene og få viden om restriktioner for trafikken, konkrete vejarbejder og øvrige trafikmeldinger.
Nøgleord
Kontakter
Bo WamslerEntrepriselederVejdirektoratet
Tlf:72 44 71 88bow@vd.dkVejdirektoratets pressetelefon
Tlf:51 83 33 93Vejdirektoratets Trafikcenters pressetelefon
Tlf:20 61 26 64Følg pressemeddelelser fra Vejdirektoratet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Vejdirektoratet
Tilkørsel 63 Bramdrupdam spærres i sydgående retning15.4.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Fra den 19. april til den 9. maj 2026 spærrer Vejdirektoratet for tilkørslen til E45/E20 Sønderjyske Motorvej ved 63 Bramdrupdam.
E20 får ny asfalt mellem Nyborg og Langeskov14.4.2026 09:10:00 CEST | Pressemeddelelse
Vejdirektoratet udskifter asfalten på E20 Fynske Motorvej mellem Nyborg Ø og Langeskov. Arbejdet bliver udført om aftenen og natten for at påvirke trafikken mindst muligt.
Flere oplever længere kø ved Kolding - Vejdirektoratet justerer13.4.2026 14:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Vejdirektoratet følger trafikken tæt på E45/E20 ved Kolding, hvor et større vejarbejde er i gang. Flere trafikanter oplever i øjeblikket længere rejsetid end forventet. Vejdirektoratet justerer løbende forholdene.
Viborgvej ved Hammel og Svenstrup får ny asfalt13.4.2026 12:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Fra fredag 17. april og cirka to uger frem lægger Vejdirektoratet ny asfalt på Viborgvej mellem Hammel og Svenstrup. Arbejdet foregår i aften- og nattetimerne og medfører spærringer og omkørsler.
Motorvej E20 spærres kortvarigt ved Odense V natten til den 14. april13.4.2026 12:09:09 CEST | Pressemeddelelse
E20 Fynske Motorvej spærres kortvarigt i begge retninger mellem Odense SV <52> og Odense V <53> tirsdag den 14. april 2026 klokken 01:00 til 01:30.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum