Flere oplever længere kø ved Kolding - Vejdirektoratet justerer
13.4.2026 14:00:00 CEST | Vejdirektoratet | Pressemeddelelse
Vejdirektoratet følger trafikken tæt på E45/E20 ved Kolding, hvor et større vejarbejde er i gang. Flere trafikanter oplever i øjeblikket længere rejsetid end forventet. Vejdirektoratet justerer løbende forholdene.

Da arbejdet med at udvide motorvejen blev meldt ud, forventede Vejdirektoratet en begrænset ekstra rejsetid set i lyset af de i forvejen lange køer på strækningen. I praksis viser det sig dog, at forsinkelserne i perioder har været større end antaget.
”Vi forstår godt, at det er frustrerende for trafikanterne at holde i kø i længere tid. Det er også derfor, at vi løbende følger trafikken tæt og justerer, hvor det er muligt,” siger projektchef i Vejdirektoratet, Mette Vikjær.
Motorvejen ved Kolding er i forvejen en af landets mest trafikerede, og med et omfattende vejarbejde er kapaciteten ekstra presset. Det giver øget risiko for kø – særligt i myldretiden.
Vejdirektoratet følger trafikken tæt og justerer løbende. Blandt andet bliver skiltningen justeret, så det bliver tydeligere for trafikanterne, hvordan de skal placere sig på motorvejen i god tid. Formålet er at skabe et mere jævnt trafikflow og reducere opbremsninger.
”Vi forventer, at trafikken vil glide lidt bedre, efterhånden som justeringerne implementeres, og trafikanterne vænner sig til forholdene. Men kapaciteten på strækningen er presset, og der er ikke nogen hurtig løsning. Det betyder, at det under vejarbejdet bliver mere besværligt, før det bliver bedre,” siger Mette Vikjær.
Vejdirektoratet opfordrer trafikanter til at følge den aktuelle trafikinformation.
Nøgleord
Kontakter
Mette Menne VikjærProjektchefVejdirektoratet
Tlf:72442258mevi@vd.dkTrine Brandt HelboKommunikationskonsulentVejdirektoratet
Tlf:40 31 74 87tbh@vd.dkVejdirektoratets pressetelefon
Tlf:51 83 33 93Billeder
Følg pressemeddelelser fra Vejdirektoratet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Vejdirektoratet
Ny asfalt på Randersvej ved Hadsund8.5.2026 13:55:23 CEST | Pressemeddelelse
Fra søndag den 10. maj udskifter Vejdirektoratet asfalten på Randersvej ved Hadsund. Arbejdet forventes at vare cirka fem uger og vil i perioder påvirke fremkommeligheden.
Kortvarig spærring ved frakørsel 64 Kolding V7.5.2026 12:40:40 CEST | Pressemeddelelse
Frakørsel 64 Kolding V på E45/E20 Sønderjyske Motorvej vil være spærret en enkelt aften og natten over i sydgående retning mod Kolding fra mandag den 11. maj klokken 18.30 til tirsdag den 12. maj klokken 06.00.
Vejdirektoratet inviterer til dialog om vejarbejde mellem Ålbæk og Skagen6.5.2026 12:30:50 CEST | Pressemeddelelse
I et nyt forum vil Vejdirektoratet sikre en tæt dialog med naboerne til det kommende vejarbejde mellem Ålbæk og Skagen. Her kan gener fra udbygningen drøftes og håndteres i fællesskab.
Informationsmøde om ny støjafskærmning ved Stavtrup6.5.2026 08:45:12 CEST | Pressemeddelelse
Vejdirektoratet inviterer til møde om støjvold og støjskærm langs Aarhus Syd Motorvejen – arbejdet forventes at gå i gang i 2029
Natarbejde giver kortvarige spærringer på Hillerødmotorvejens forlængelse (opdateret)5.5.2026 15:02:07 CEST | Pressemeddelelse
Natten til onsdag og natten til fredag vil der være kortvarige spærringer på Hillerødmotorvejens forlængelse i perioden fra klokken 22:00 til 05:00. Trafikken bliver ledt af vejen og udenom vejarbejdet.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum


