Gammel afgrøde har stort potentiale som fremtidens kvægfoder
Siden 2021 har forskere fra AU Viborg i samarbejde med en række projektpartnere undersøgt nye metoder til igen at bruge roer til kvægfoder. Roen har stort potentiale, blandt andet på grund af plantens høje udbytte.
Tidligere var roen en populær foderafgrøde til køer i vinterhalvåret, men fordi den har været svær at håndtere for landmændene, har andre afgrøder som majs vundet terræn.
Men majs er følsom overfor klimaforandringer, og derfor har en række forskere fra Institut for Husdyr- og Veterinærvidenskab ved AU Viborg siden 2021 undersøgt, om man ved hjælp af ensilering kan give roen et comeback som foder til malkekvæg.
De foreløbige resultater er lovende, forklarer Mogens Larsen, der er seniorforsker med speciale i kvægernæring ved AU Viborg. Resultaterne bliver præsenteret til Roens Dag den 23. oktober.
Lang vækstsæson
En af de faktorer, der gør roen til et godt fodermiddel, er plantens lange vækstsæson. Det betyder, at roen er mindre overfølsom overfor ekstremt vejr.
”Hvis der er en periode i løbet af sommeren, hvor det er for vådt eller tørt, har roen et par måneder i efteråret, hvor den kan indhente det tabte, fordi den vokser, indtil frosten sætter ind,” forklarer Mogens Larsen.
Det er modsat majs, hvor en dårlig sommer potentielt kan ødelægge høsten.
”Roen er god til at tilpasse sig, og kan gå lidt i dvale, hvis vækstforholdene ikke er gode i en periode. Det er en mere taknemmelig og stabil afgrøde,” siger han.
Højt udbytte
Desuden viser undersøgelser, at roer har et noget større udbytte end andre foderafgrøder, forklarer forskeren.
”Det er ikke bare en procent eller to, vi taler om. Forskellene i udbytte er ret markante,” forklarer forskeren.
Roer kan nemlig give over 18.000 foderenheder per hektar, hvor majs som udgangspunkt ligger omkring 12.000 foderenheder per hektar.
”Det gør den jo også til en god klimaafgrøde, fordi vi skal bruge mindre plads til at dyrke den,” siger Mogens Larsen.
Ensilering løser håndteringsproblem
En af grundene til, at man er gået væk fra roer som foder er, at håndteringen har været et stort arbejde, men det udvikler projektet ”UNBEETABLE” en løsning på.
”Når man har fodret med friske roer, har man skullet skære dem hver dag, og det har krævet ekstra arbejdsgange,” siger Mogens Larsen.
Men hvis roerne i stedet ensileres, koncentreres det arbejde på en eller to dage efter høst, og så kan landmanden fodre med roeensilagen uden at have den ekstra daglige håndtering.
Formålet med ”UNBEETABLE” er at videreudvikle og demonstrere en teknologi til at ensilere roer, så de kan bruges til kvægfoder hele året.
Roens dag
Vil du høre mere om roens potentiale som foder til malkekøer året rundt?
Så kom til Roens Dag den 23. oktober 2024 på Elmegaarden ved Frederiks. Her vil delresultater fra projektet ”UNBEETABLE” og forskellige ensileringsmetoder vil blive præsenteret.
På dagen bliver der mulighed for at følge roen fra optagning i marken, over rensning og til knusning og indlægning i siloen ovenpå eksisterende ensilage.
Der udleveres protokoller for ensilering af roer og der bliver mulighed for at få svar på de spørgsmål, der kan opstå ved denne forholdsvis nye metode til at lagre og fodre med roer.
Som er særskilt del af dagen deltager der udstillere af maskiner til dyrkning, rensning og knusning, samt producenter af hjælpestoffer til dyrkning.
Reserver allerede nu den 23. oktober 2024 fra 9:30-16:00 til ”Roens dag” hos landmand Lars Kristensen på Elmegården i Frederiks på adressen Benslehøjvej 1, 7470 Karup J.
Deltagelse er gratis, og du behøver ikke tilmelde dig.
Se Facebook-eventet her.
Supplerende oplysninger |
|
Vi bestræber os på, at alle vores artikler lever op til Danske Universiteters principper for god forskningskommunikation. På den baggrund er artiklen suppleret med følgende oplysninger: |
|
Projektnavn |
UNBEETABLE: "Beet silage for future sustainable dairy production" |
Finansiering |
Projektet har modtaget 7.273.004 kroner i tilskud fra Grønt Udviklings- og Demonstrationsprogram (GUDP) under Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri. |
Samarbejdspartnere |
KWS Scandinavia A/S |
Projektperiode |
2021-2025 |
Kontakt |
Mogens Larsen, seniorforsker ved Institut for Husdyr- og Veterinærvidenskab, Aarhus Universitet |
Kontakter
Mette BjerreJournalist og kommunikationskonsulentDCA - Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug
Tlf:93588283mb@dca.au.dkFølg pressemeddelelser fra Aarhus Universitet Technical Sciences
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Aarhus Universitet Technical Sciences
Regenerativt landbrug er en bevægelse fyldt med både håb og bekymring - forstå hvorfor13.1.2025 09:33:40 CET | Pressemeddelelse
Regenerativt landbrug præsenteres i øjeblikket som løsningen på mange af landbrugets klimaproblemer. Men der er ingen konsensus om, hvad det dækker over, og der er stor usikkerhed om, hvad effekterne vil være.
Aarhus-professor: Græs og biogas er den eneste vej til mere økologi inden 20306.1.2025 06:05:00 CET | Pressemeddelelse
Danmark skal fordoble det økologiske landbrugsareal inden 2030, og der er kun een vej frem, lyder det fra ny professor på Aarhus Universitet, der i årtier har forsket i biogas, kvælstof og landbrug.
Ny forskning: Med CO2-ædende bakterier kan vi rense skorstensrøg og genbruge kulstoffet i nye produkter19.12.2024 09:59:58 CET | Pressemeddelelse
Forskere fra Aarhus Universitet viser, hvordan vi kan gøre det langt billigere at indfange og samtidig omdanne CO2 fra vores industrier til brugbare produkter. Den nye forskning er netop publiceret i Nature Communications.
NOVANA 2023 giver status på Danmarks natur9.12.2024 13:22:31 CET | Pressemeddelelse
Resultaterne af Det Nationale Overvågningsprogram for Vandmiljø og Natur (NOVANA) for 2023 er nu tilgængelige.
Vågehvaler har langt bedre hørelse, end vi troede27.11.2024 08:08:52 CET | Pressemeddelelse
For første gang nogensinde har forskere målt vågehvalens hørelse. Hvalen kan, overraskende, høre meget højfrekvente lyde. Vi skal derfor tage mere hensyn, når eksempelvis vi undersøger havbunden med sonar, lyder det fra dansk forsker bag resultatet.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum