Diplomater bruger sociale medier til at gemme konflikter
Normalt forsøger folk at få opmærksomhed på sociale medier, men der er én gruppe, som helst vil gå i ét med tapetet. En ny undersøgelse analyserer ved hjælp af kunstig intelligens over 55.000 billeder på X, delt af mere end tusind diplomater verden over, og afslører en bemærkelsesværdig ensartethed.

Som stort set alle andre offentlige personer gør verdens diplomater brug af sociale medier for at skilte med deres arbejde. Men hvor de fleste forsøger at vække opsigt og udvise personlighed, når de lægger billeder på X (tidligere Twitter), afslører et nyt studie en udtalt uniformitet og gentagelse blandt diplomaters visuelle præsentationer.
”Diplomaternes billeder fremstiller en harmonisk udgave af situationer, hvor internationale konflikter omhyggeligt skjules. Gentagelsen af de samme harmoniske scener, præget af en vestlig æstetik, kommunikeres i fortællingen om et fælles ”vi” – en fortælling der også handler om autoritet og status,” siger Anna Helene Kvist Møller, Ph.d.-stipendiat ved SODAS, Københavns Universitet.
Sammen med Rebecca Adler-Nissen, professor og forskningsleder, Yevgeniy Golovchenko, adjunkt, og Kristin Anabel Eggeling, adjunkt, står hun bag studiet ”The Social Aesthetics of Digital Diplomacy”, som er publiceret i det videnskabelige tidsskrift International Political Sociology.
En iscenesat harmoni
Ved at udnytte den seneste udvikling inden for kunstig intelligens, herunder billedklassificering med neurale netværk, har de fire forskere analyseret indholdet af et unikt datasæt med 55.559 billeder fra tweets delt af over tusind forskellige ambassadører verden over.
Studiet fokuserer særligt på to centrale aspekter af diplomatbilledernes sociale æstetik.
”For det første er det slående, at diplomater verden over viser billeder med det samme smalle repertoire, hvad enten de bliver delt af fra Senegal eller Vietnam. 96 pct. af alle billederne viser de samme få kategorier, som mødeborde, håndtryk og flag. Modsat hvad eksisterende forskning forventede, udtrykker de idealer om harmoni og internationalt samarbejde og skjuler underliggende konflikter,” fortæller Rebecca Adler-Nissen.
Den anden dimension af social æstetik handler om grænser og hierarkier. Når ambassadører og diplomater deler billeder på de sociale medier, fortæller de historier om et kollektivt ”vi”, et velfungerende diplomatisk system i arbejdstøjet, der ikke er præget af internationale magt-statusforskelle.
”Ved at bruge computer vision-teknologi kan vi se, at diplomaterne i vid udstrækning holder sig til et vestligt visuelt repertoire. Det er næsten arketypiske handlinger og objekter – som det velorganiserede mødebord eller det klassiske ”familiefoto” – der vises frem,” fremhæver Anna Helene Kvist Møller.
"Denne undersøgelse viser desuden, hvordan tilsyneladende 'kedelige' billeder understøtter politiske effekter. Ved at blive gentaget igen og igen opretholder billederne eksisterende sociale grænser og hierarkier. Det vil sige idéer om, hvem der er hvem, og hvem der er hvor vigtig. Det taler ind i et større spørgsmål om at projicere idealer om international orden, æstetisk enhed og samarbejde, mens man opretholder eksisterende magtstrukturer,” tilføjer Kristin Anabel Eggeling.
Stilen præger international politik
Ifølge forskerne har analysen flere konsekvenser for vores forståelse af diplomati og sociale medier i global politik.
”Først og fremmest er det vigtigt at huske, at de mønstre, som vi identificerer på X, ikke er et udtryk for, at verdens diplomater er ens. Men vores kortlægning viser, at ambassadører over hele verden vælger at fremhæve de samme sider af deres profession i omhyggeligt kuraterede billeder, forklarer Yevgeniy Golovchenko.
”Ved systematisk at analysere så stort et datamateriale, kan vi vise, at diplomaters brug af sociale medier udtrykker tradition snarere end nybrud. Og vi ser ingen tegn på, at f.eks. asiatiske, afrikanske eller sydamerikanske ambassadører viser et andet billede af deres arbejde end deres europæiske og nordamerikanske kolleger gør,” påpeger Rebecca Adler-Nissen.
Undersøgelsen viser, at sociale medieplatforme ikke nødvendigvis bryder med sociale koder, men også kan reproducere eksisterende former og dyder i diplomatiet.
Forskerne foreslår, at fremtidige undersøgelser kan dykke dybere ned i konsekvenserne af den særlige visuelle formidling af diplomati, dens globale udstrækning og lokale kontekst og bruge kunstig intelligens til at kortlægge andre former for selvfremstilling i digital international politik.
Studiet blev finansieret af Rebecca Adler-Nissens bevillinger fra Det Europæiske Forskningsråd og Carlsbergfondet. Du kan læse hele studiet her.
Kontakter
Rebecca Adler-Nissen
Professor, Institut for Statskundskab, og vicecenterleder, SODAS
Mail: ran@ifs.ku.dk
Tlf.: 30 22 40 75
Simon Knokgaard HalskovPresse- og kommunikationsrådgiver
Tlf:+45 93 56 53 29sih@samf.ku.dkOm Det Samfundsvidenskabelige Fakultet
Det Samfundsvidenskabelige Fakultet ved Københavns Universitet har forskningsmiljøer inden for antropologi, psykologi, statskundskab, sociologi og økonomi.
Fakultetets forskning er førende inden for en lang række sociale, økonomiske og politiske områder. Læs mere om fakultetet samt dets institutter og centre.
Følg pressemeddelelser fra Københavns Universitet - Det Samfundsvidenskabelige Fakultet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Københavns Universitet - Det Samfundsvidenskabelige Fakultet
Forskere: Derfor kan du tvivle på egne evner, selv når du gør det godt3.4.2025 20:07:42 CEST | Pressemeddelelse
En ny undersøgelse fra Københavns Universitet og University College London har opklaret, hvorfor nogle mennesker føler sig usikre på deres evner – selv når de faktisk er gode til det, de laver.
Beviser på diskrimination øger ikke opbakning til politiske løsninger11.3.2025 06:30:00 CET | Pressemeddelelse
Forskning og oplysning sikrer et mere præcist billede af diskriminationen i samfundet, men flytter ikke holdninger til politiske initiativer, der vil imødegå problemet. Nyt studie fra Københavns Universitet sætter spørgsmålstegn ved effekten af oplysningskampagner.
Eksportfremme er til stor hjælp for danske virksomheder24.2.2025 05:00:00 CET | Pressemeddelelse
Det øger danske virksomheders afsætning på internationale markeder betydeligt, når de støttes af eksportrådgivere. Det viser en ny undersøgelse, som forskere fra Københavns Universitet står bag.
Kunstig intelligens skaber nye vindere og tabere på arbejdsmarkedet29.1.2025 06:10:00 CET | Pressemeddelelse
Efterspørgslen på en række faglige kompetencer ændrede sig markant, da ChatGPT blev lanceret i slutningen af 2022, viser nyt internationalt studie. Men billedet er sammensat. Mens der blev færre job inden for bl.a. simpel tekstskrivning og oversættelse, steg efterspørgslen efter andre kvalifikationer.
Ny guide skal hjælpe lokale landskabsprojekter på vej3.1.2025 09:30:00 CET | Pressemeddelelse
Det danske landskab står foran historisk store omlægninger som svar på klima-, miljø- og biodiversitetskrisen. Nu har forskerne fra projektet Lokale Landvindinger lavet en guide til projektledere, som vil udvikle helhedsløsninger gennem et stærkt lokalt engagement.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum