”Mørke” personlighedstræk trives i samfund med korruption og ulighed
En ny global undersøgelse viser, at mennesker i samfund præget af korruption, ulighed, fattigdom og vold er mere tilbøjelige til at udvikle aversive, ”mørke” personlighedstræk såsom egoisme eller ondskabsfuldhed.

Hvorfor er nogle mennesker mere tilbøjelige til at snyde, manipulere eller skade andre for egen vinding? En ny, omfattende undersøgelse med data fra næsten 2 millioner mennesker i 183 lande og alle 50 amerikanske stater peger på et vigtigt svar:
Det handler ikke blot om medfødte personlighedstræk, men også om det samfund, man vokser op i.
Mørk personlighed som overlevelsesstrategi
Undersøgelsen, der er offentliggjort i det videnskabelige tidsskrift PNAS, har undersøgt, hvordan aversive sociale forhold (høj korruption, ulighed, fattigdom og vold) hænger sammen med det, de kalder ”personlighedens mørke faktor”. Det dækker over aversive personlighedstræk såsom narcissisme, psykopati og sadisme.
Ved at kombinere personlighedsspørgeskemaer med objektive data om landenes (og de amerikanske delstaters) sociale forhold, der blev vurderet ca. 20 år tidligere, fandt forskerne en klar – omend moderat – sammenhæng:
”Jo mere ugunstige forhold, der er i et samfund, jo højere er niveauet af den mørke personlighedsfaktor blandt borgerne. Dette gælder både globalt og inden for USA,” siger Ingo Zettler, professor ved SODAS og Institut for Psykologi.
Han er en af tre forskere fra Københavns Universitet, der står bag undersøgelsen.
”I samfund, hvor regler brydes uden konsekvenser, og hvor forholdene for mange borgere er dårlige, opfatter og lærer individer, at man faktisk skal tænke på sig selv først,” påpeger han.
Undersøgelsen viser, at lande som Indonesien og Mexico eller amerikanske delstater som Louisiana og Nevada har højere niveauer af den mørke faktor end lande som Danmark og New Zealand eller delstater som Utah og Vermont, der har bedre samfundsforhold med mindre korruption, ulighed, fattigdom og vold.
Små forskelle – store konsekvenser
Selvom den påviste sammenhæng mellem sociale forhold og udviklingen af aversive personlighedstræk er moderat, kan den have en betydelig indvirkning i praksis.
”Aversive personlighedstræk er forbundet med adfærd som aggression, snyd og udnyttelse – og dermed med høje sociale omkostninger. Derfor kan selv små variationer føre til store forskelle i, hvordan samfund fungerer,” påpeger Ingo Zettler.
Ifølge forskerne kan undersøgelsen have betydning for vores syn på sociale reformer.
”Vores resultater underbygger, at personlighed ikke kun er noget, vi er født med, men også formes af det samfund, vi vokser op i og lever i. Det betyder, at reformer, der mindsker korruption og ulighed, ikke kun skaber bedre levevilkår her og nu – de kan også bidrage til at mindske negative personlighedstræk blandt borgerne i fremtiden,” foreslår Ingo Zettler.
Fakta om undersøgelsen
- Studiet ”Aversive societal conditions explain differences in ’dark’ personality across countries and US states” er baseret på data fra 1,8 millioner mennesker i 183 lande og 144.000 mennesker i USA.
- Forskerne fandt en stærk sammenhæng mellem sociale forhold og forekomsten af aversive, ”mørke” personlighedstræk blandt befolkningerne.
- Bag undersøgelsen står fem forskere: Ingo Zettler, Lau Lilleholt og Martina Bader (Københavns Universitet) samt Benjamin E. Hilbig (Kaiserslautern-Landau Universitet) og Morten Moshagen (Ulm Universitet).
- Læs hele studiet her.
Kontakter
Simon Knokgaard HalskovPresse- og kommunikationsrådgiverKøbenhavns Universitet
Tlf:93 56 53 29skha@adm.ku.dkIngo ZettlerProfessorInstitut for Psykologi
Tlf:35 32 48 50ingo.zettler@psy.ku.dkOm Københavns Universitet
Københavns Universitets forskere og studerende har siden 1479 udvidet horisonter og bidraget til at bevæge verden fremad. Med sit internationale forsknings- og studiemiljø er universitetet placeret blandt de bedste i verden. Læs mere om Københavns Universitet samt dets institutter og centre.
Følg pressemeddelelser fra Københavns Universitet - Det Samfundsvidenskabelige Fakultet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Københavns Universitet - Det Samfundsvidenskabelige Fakultet
I dag åbner Danmarks nye AI-forskningscenter9.5.2025 05:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Udvikling af kunstig intelligens, som gavner befolkningen, kræver et tæt samarbejde mellem forskere, beslutningstagere og virksomheder. Netop sådan et samarbejde søsættes i dag, når snoren klippes til CAISA, Danmarks nye forskningscenter for kunstig intelligens.
Forskere: Derfor kan du tvivle på egne evner, selv når du gør det godt3.4.2025 20:07:42 CEST | Pressemeddelelse
En ny undersøgelse fra Københavns Universitet og University College London har opklaret, hvorfor nogle mennesker føler sig usikre på deres evner – selv når de faktisk er gode til det, de laver.
Beviser på diskrimination øger ikke opbakning til politiske løsninger11.3.2025 06:30:00 CET | Pressemeddelelse
Forskning og oplysning sikrer et mere præcist billede af diskriminationen i samfundet, men flytter ikke holdninger til politiske initiativer, der vil imødegå problemet. Nyt studie fra Københavns Universitet sætter spørgsmålstegn ved effekten af oplysningskampagner.
Eksportfremme er til stor hjælp for danske virksomheder24.2.2025 05:00:00 CET | Pressemeddelelse
Det øger danske virksomheders afsætning på internationale markeder betydeligt, når de støttes af eksportrådgivere. Det viser en ny undersøgelse, som forskere fra Københavns Universitet står bag.
Kunstig intelligens skaber nye vindere og tabere på arbejdsmarkedet29.1.2025 06:10:00 CET | Pressemeddelelse
Efterspørgslen på en række faglige kompetencer ændrede sig markant, da ChatGPT blev lanceret i slutningen af 2022, viser nyt internationalt studie. Men billedet er sammensat. Mens der blev færre job inden for bl.a. simpel tekstskrivning og oversættelse, steg efterspørgslen efter andre kvalifikationer.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum