Ingen beslutning om nedjustering af dagtilbud
Børne-og Ungdomsudvalget har d. 19. juni 2024 holdt møde om sagen om nedjustering af dagtilbud. Mødet endte med, at sagen blev standset.
Mødets udfald betyder, at der ikke er truffet nogen beslutning om, hvilke daginstitutioner, som skal lukke eller nedjustere og hvilke som skal bevares.
Alternativets medlem af Børne- og Ungdomsudvalget, Emil Sloth Andersen (Å), standsede sagen, og den løftes dermed fra fagudvalg til Borgerrepræsentation.
- Jeg er rigtig ked af sagens udfald. Og jeg forstår faktisk ikke, at Alternativet vælger at kaste børn, forældre og medarbejdere ud i uvished. Jeg synes ikke, at de formår at tage et ansvar for situationen. Vi har 3000 færre børn i byen end for bare fire år siden, så selvfølgelig bliver vi nødt til at nedjustere, og der har været rig lejlighed til både at stille spørgsmål om sagen og tænke sig godt om. Med denne ikke-beslutning skaber vi frustration og usikkerhed hos både forældre og medarbejdere. Det synes jeg ikke, vi kan være bekendt, siger Jakob Næsager (K), børne- og ungdomsborgmester i København.
På udvalgets budgetseminar i februar blev børne- og ungdomsudvalget gjort bekendt med, at der var daginstitutionspladser i overskud, og at udvalget stod overfor at træffe en beslutning.
Forud for mødet i Børne- og Ungdomsudvalget i dag har der været en høringsperiode, hvor berørte daginstitutioner og de relevante faglige organisationer har kunnet indgive et høringssvar, og det er der mange, som har benyttet sig af. Det var et enigt udvalg, der sendte forslag i høring og efterfølgende er der kommet mere end 1.000 høringssvar.
Hvis bare et medlem af et politisk udvalg ønsker, at en sag standses, så stopper udvalgets behandling af sagen og eventuelle beslutninger med tilknytning til sagen bortfalder.
Det er pt. ikke afklaret, hvornår sagen skal behandles i Borgerrepræsentationen.
Kontakter
PressetelefonenBørne- og Ungdomsforvaltningen i Københavns Kommune
Tlf:29 45 40 73presse@buf.kk.dkFølg pressemeddelelser fra Københavns Kommune Børne- og Ungdomsforvaltningen
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Københavns Kommune Børne- og Ungdomsforvaltningen
Unge står ved en skillevej: Her er tre gode råd til at vælge ungdomsuddannelse15.1.2025 06:30:00 CET | Pressemeddelelse
Det er fra i dag muligt at søge om optag på en ungdomsuddannelse. Ungdommens Uddannelsesvejledning i København har tre gode råd til, hvordan man træffer et godt valg.
Københavns Kommune uddeler priser til erhvervspraktikantvirksomheder: Scandic Sydhavnen og Gisselbæk hyldet med priser på rådhuset13.1.2025 14:55:49 CET | Pressemeddelelse
Foran flere hundrede fremmødte blev to virksomheder i dag hyldet for deres evne til at arbejde med erhvervspraktikanter.
Fokuseret indsats i udsatte byområder giver mærkbar forbedring for børnene5.12.2024 06:30:00 CET | Pressemeddelelse
Børn i udsatte byområder i København klarer sig markant bedre end tidligere. Det er konklusionen på en omfattende indsats, Københavns Kommune netop har afsluttet. Indsatsen har blandt andet haft til formål at forbedre børn og unges livsmuligheder, uanset hvilken adresse i byen de er vokset op på.
Højt fagligt niveau i Københavns trækker landsgennemsnittet op ved folkeskolens afgangseksamen11.10.2024 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Den københavnske folkeskole fortsætter med at trække landsgennemsnittet op. Det viser tal fra de landsdækkende resultater for folkeskolens afgangseksaminer i 2024.
Børne- og Ungdomstandplejen i København sætter ind mod et stigende antal nikotinskader blandt unge26.9.2024 06:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Selvom den generelle tandsundhed blandt børn og unge er stigende i København, så stiger antallet af nikotinskader. Det får nu tandplejen til at sætte ind.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum