Ingen beslutning om nedjustering af dagtilbud
19.6.2024 16:10:15 CEST | Københavns Kommune Børne- og Ungdomsforvaltningen | Pressemeddelelse
Børne-og Ungdomsudvalget har d. 19. juni 2024 holdt møde om sagen om nedjustering af dagtilbud. Mødet endte med, at sagen blev standset.
Mødets udfald betyder, at der ikke er truffet nogen beslutning om, hvilke daginstitutioner, som skal lukke eller nedjustere og hvilke som skal bevares.
Alternativets medlem af Børne- og Ungdomsudvalget, Emil Sloth Andersen (Å), standsede sagen, og den løftes dermed fra fagudvalg til Borgerrepræsentation.
- Jeg er rigtig ked af sagens udfald. Og jeg forstår faktisk ikke, at Alternativet vælger at kaste børn, forældre og medarbejdere ud i uvished. Jeg synes ikke, at de formår at tage et ansvar for situationen. Vi har 3000 færre børn i byen end for bare fire år siden, så selvfølgelig bliver vi nødt til at nedjustere, og der har været rig lejlighed til både at stille spørgsmål om sagen og tænke sig godt om. Med denne ikke-beslutning skaber vi frustration og usikkerhed hos både forældre og medarbejdere. Det synes jeg ikke, vi kan være bekendt, siger Jakob Næsager (K), børne- og ungdomsborgmester i København.
På udvalgets budgetseminar i februar blev børne- og ungdomsudvalget gjort bekendt med, at der var daginstitutionspladser i overskud, og at udvalget stod overfor at træffe en beslutning.
Forud for mødet i Børne- og Ungdomsudvalget i dag har der været en høringsperiode, hvor berørte daginstitutioner og de relevante faglige organisationer har kunnet indgive et høringssvar, og det er der mange, som har benyttet sig af. Det var et enigt udvalg, der sendte forslag i høring og efterfølgende er der kommet mere end 1.000 høringssvar.
Hvis bare et medlem af et politisk udvalg ønsker, at en sag standses, så stopper udvalgets behandling af sagen og eventuelle beslutninger med tilknytning til sagen bortfalder.
Det er pt. ikke afklaret, hvornår sagen skal behandles i Borgerrepræsentationen.
Kontakter
PressetelefonenBørne- og Ungdomsforvaltningen i Københavns Kommune
Tlf:29 45 40 73presse@buf.kk.dkFølg pressemeddelelser fra Københavns Kommune Børne- og Ungdomsforvaltningen
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Københavns Kommune Børne- og Ungdomsforvaltningen
Fakta om de københavnske folkeskoler13.3.2026 14:21:00 CET | Pressemeddelelse
Folkeskolen er et varmt emne i valgkampen, og for at give debatten et godt afsæt kommer her fakta om folkeskolerne i København.
København sætter dato på, hvornår det bliver billigere at være børnefamilie i hovedstaden12.3.2026 06:01:00 CET | Pressemeddelelse
Det bliver billigere at have børn i dagtilbud fra d. 1. maj i København. Det har et enigt Børne- og Ungdomsudvalg i Københavns Kommune onsdag eftermiddag besluttet.
Rigshospitalet og A.M.S. Auto bliver hyldet for at gøre en særlig indsats for københavnske elever19.2.2026 15:09:04 CET | Pressemeddelelse
Foran et stort publikum på Københavns Rådhus blev A.M.S. Auto og Rigshospitalet hyldet for deres ekstraordinære indsats for byens erhvervspraktikanter.
Skoleborgmester: S nye forslag vil spænde ben for trivslen på skolerne4.2.2026 13:57:49 CET | Pressemeddelelse
Børne- og ungdomsborgmester Jakob Næsager (C) mener, at Socialdemokratiets forslag om små klasser på 14 elever giver anledning til flere bekymringer.
Skoleelevers viden om Rigsfællesskabet skal styrkes: Enig Borgerrepræsentation giver grønt lys29.1.2026 06:01:00 CET | Pressemeddelelse
Onsdag aften besluttede Borgerrepræsentationen i København at sende et forslag videre til Børne- og Ungdomsudvalget. Forslaget skal styrke københavneres og særligt skoleelevers kendskab til Rigsfællesskabet.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum