
Generalforsamlingsgeneralen stopper efter 50 år
Frank Müller-Bøgh skal lære ikke at have travlt. Derfor indstiller han karrieren i den finansielle branche efter næsten 50 år, hvor han senest som sekretariats- og ledelseskonsulent i Fynske Bank har været en del af nær ved alle beslutninger i både banken og bankens fond.

Frank Müller-Bøgh har altid haft det administrative overblik; først som afdelingschef i Sydbank og siden som udviklingschef i Svendborg Sparekasse, hvor han havde ansvar for HR, IT og markedsføring, indtil banken fusionerede med Vestfyns Bank og blev til Fynske Bank i 2013.
En dag kom han til at nævne for Fynske Banks daværende direktør, at han havde skrevet referater fra bankens repræsentantskabsmøder. Dengang vidste han ikke, hvad han satte i gang, men snart var han fast inventar på bestyrelses- og direktionsmøder, fik ansvar for bankens generalforsamlinger og fungerede som supporter og konsulent i både banken og bankens ejerfond, Fonden for Fynske Bank.
Det er med andre ord en arbejdsom mand, der har sidste arbejdsdag i Fynske Bank 21. juni.
- Jeg forlader da Fynske Bank med en vis mængde vemod, for ens job er en stor del af ens identitet. Kollegerne vil jeg savne, men derudover ser jeg også frem til mit otium. Det seneste år har jeg arbejdet på deltid, så jeg langsomt har kunne vænne mig til ikke længere at have så travlt, siger han.
Skal lære ikke at have travlt
Frank Müller-Bøgh har prøvet lidt af hvert gennem sin lange karriere og var blandt andet i ledelsesgruppen, da fusionen mellem Vestfyns Sparekasse og Svendborg Sparekasse blev gennemført i 2013. Han husker, at personalet jublede og klappede i hænderne, da det hele endelig var faldet på plads.
- Man snakker meget om ligeværdighed i fusioner. Ofte er det svært, for der vil altid være nogen, som føler, at de afgiver for meget eller mister noget identitet, når to virksomheder lægges sammen. Alligevel synes jeg, vi lykkedes godt med den mission. Der var ikke nogen, der blev trynet, og vi havde tålmodighed med hinanden. Det synes jeg bestemt, jeg havde en anpart i, siger Frank Müller-Bøgh.
Nu skal hverdagen fyldes med andre gøremål end driftskonsultationer, ledelsesreferater og strategiske overvejelser. Heldigvis har Müller-Bøgh allerede lagt planer.
- I forvejen laver jeg gudskelov andet end at arbejde. Jeg er blandt andet engageret i foreningslivet i Svendborg udover selv at dyrke en del motion. Jeg har været bestyrelsesmedlem i Svendborg Håndboldklub i 20 år, i Svendborg Sunds Sejlklub i 15 år og i øjeblikket er jeg formand for hallerne i Svendborg og medlem af kommunens folkeoplysningsudvalg. Det skulle undre mig, om der ikke kommer flere ting i stand, nu hvor der bliver tid til det, men derudover skal jeg nok bare lære ikke at have travlt, siger han.
Sidste arbejdsdag er fredag 21. juni. Dagen markeres med fælles morgenkaffe for kolleger i Fynske Banks hovedsæde på Centrumpladsen i Svendborg.
Blå bog
-
Programmør, Fyns Data Service (1974-1976)
-
Afdelingschef, Sydbank (1976-1993)
-
Sekretariatschef, Svendborg Sparekassen (1994-2013)
-
Sekretariatschef, Fynske Bank (2013-2023)
-
Ledelseskonsulent, Fynske Bank (2023-2024)
-
Bor i Svendborg
-
Gift med Ulla, far til Line og Kasper, svigerfar til Mark og Line, 5 børnebørn
Kontakter
Helle LassenMarketingkonsulent
Tlf:6371 5098hl@fynskebank.dkBilleder

Kort om Fynske Bank
Fynske Bank har i alt 11 afdelinger på Fyn, i Trekantområdet samt i Aarhus. Banken beskæftiger i dag 214 medarbejdere. Mere information på www.fynskebank.dk
Følg pressemeddelelser fra Fynske Bank
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Fynske Bank
Erfaren bankmand bliver regionsdirektør i Fynske Bank3.6.2024 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Fra d. 1. juni 2024 skifter den tidligere regionsdirektør i Danske Bank, Jan Reifling, til Fynske Bank, hvor han skal være ny regionsdirektør for Odense-regionen. Her skal han være en af drivkræfterne i bankens organisatoriske og strategiske planer for fremtiden.
Fynske Bank fortsætter væksten9.11.2023 10:35:22 CET | Pressemeddelelse
Fynske Banks regnskab for årets første tre kvartaler ender med et historisk overskud takket være blandt andet takket en stærk vækst i udlånet, stigende renteindtægter og positive kursreguleringer.
Erfaren kunderådgiver til Fynske Bank i Fredericia10.8.2023 13:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Pr. 1. august er Mads Veje ny kunderådgiver i Fynske Banks filial i Fredericia.
40-års jubilæum i Fynske Bank28.7.2023 08:38:23 CEST | Pressemeddelelse
Lone Foged gik ind ad døren hos Fynske Bank i Assens for 40 år siden og har været i banken lige siden.
Erfaren erhvervsrådgiver til Fynske Bank10.7.2023 08:04:00 CEST | Pressemeddelelse
Fra 1. juli 2023 er Kristopher Skøtt Larsen ny erhvervsrådgiver i Fynske Banks Erhvervscenter Svendborg.