Kandidatudvalget sender en presbold tilbage til politikerne

Kandidatreformens store ambition er at skabe flere åbne døre, knytte universiteterne tættere til erhvervslivet og ikke mindst forbedre mulighederne for livslang læring. Med delrapporten i hånden må man konstatere, at der fortsat udestår svar på en række centrale spørgsmål om fremtidens kandidatlandskab. Forligspartierne har ikke fået den køreplan, de kunne drømme om, men der er stadig tid og handlemuligheder.

”Der er meget på spil for de unge, samfundet og erhvervslivet med kandidatreformen, så delrapporten giver mig en del panderynker. Vi er langt fra målet og de gode ambitioner om tættere kobling til erhvervslivet og stærkere prioritering af livslang læring. Det skal tages alvorligt, for ellers risikerer vi, at reformen slår os tilbage på viden og kompetencer,” siger Lisbeth Lintz, formand for Akademikerne.

Som Akademikerne læser delrapporten, er de reformøkonomiske rammer og hensynet til arbejdsudbud en af hovedårsagerne til, at tiden begynder at blive knap for reformen.

”Min opfordring er, at forligskredsen tager bestik af delrapporten og får rettet op på præmisserne i reformen, så arbejdsudbud og reformøkonomi ikke alene kommer til at definere fremtidens uddannelseslandskab,” siger Lisbeth Lintz, formand for Akademikerne.  

En af Akademikernes bekymringer ved delrapporten er, at reformens ambition om at omlægge 20 pct. kandidatuddannelser til erhvervskandidater og 10 pct. til den afkortede 75 ECTS-kandidat synes meget langt væk. Ifølge delrapporten kan 7 pct. udbydes som erhvervskandidater, mens 23 pct. afkortes.

”Det har aldrig været meningen, at hver fjerde kandidatuddannelse skal afkortes. Derfor skal der gøres alt for at sikre, at de gode perspektiver i en erhvervskandidat bliver realiseret. Det er Akademikerne klar til at spille aktivt ind i, ligesom jeg ved, at erhvervslivet er det. Det kræver mere fleksible rammer og mere fokus på, hvad der faktisk kan lade sig gøre i virkeligheden og ikke i regnearket,” siger Lisbeth Lintz.

Sidste del af Kandidatudvalgets arbejde bliver afgørende, hvis reformen skal lykkes, som den er tænkt. Det indebærer ifølge Akademikerne, at forligskredsen bør tage udvalgets bekymringer alvorligt, men også at de centrale aktører på universitetsområdet bliver inddraget i den sidste fase.

”Vi tror på, at erhvervskandidaten og livslang læring kan og skal spille en større rolle i uddannelseslandskabet. Det er nu, vi har chancen for i fællesskab at finde holdbare, attraktive modeller. Den må vi ikke lade forpasse,” siger Lisbeth Lintz.

Kontakt:

Lisbeth Lintz, formand for Akademikerne, 24888442

Akademikerne varetager interesser for cirka 500.000 medlemmer på det offentlige og private arbejdsmarked.