Avl med hårløse katte straffes i Holland
Den hollandske fødevaremyndighed griber ind over for avl af hårløse katte. Det er første gang, at en ny lov mod usund avl tages i brug.
![Katte uden hår og funktionelle knurhår lider af mange fysiske skavanker. Fraværet af hår betyder, at kattens hud er mindre beskyttet, hvilket gør den mere tilbøjelig til at blive beskadiget af solskoldning. Der er også en øget risiko for infektioner i hud og ører. Her ses en sphynx kat.](/data/images/public/11749177/13914898/342a5f96-7316-4c76-9efa-efebbaf7fd4e-w_720.jpg)
Opdræt af hårløse katte har siden sidste år været forbudt ved lov i Holland, da dyrene lider på grund af deres udseende. Det har en opdrætter nu fået at mærke. Den hollandske fødevare- og forbrugersikkerhedsmyndighed (NVWA) har for første gang udstedt en officiel advarsel til en opdrætter af racekattene sphynx.
- Det er et stærkt signal, som det hollandske ministerium sender, når de går ind og laver lovgivning, der beskytter dyrene mod dårlig avl. Vi håber, at vi kommer til at se noget lignende i Danmark, siger Jens Jokumsen, familiedyrschef i Dyrenes Beskyttelse.
Hårløshed er en skadelig egenskab, og opdræt af dyr med skadelige ydre egenskaber er forbudt i Holland. Opdræt af hårløse katte betragtes derfor som en alvorlig lovovertrædelse.
Tilsynet med opdrætteren skete efter en henvendelse fra dyreværnsorganisationen Dier&Recht. Da det var første gang, at NVWA håndhævede denne særlige overtrædelse, slap opdrætteren med en advarsel.
Fremover kan hollandske opdrættere, der fortsætter med at avle hårløse katte, forvente en bøde på 1.500 euro per brugt avlsdyr.
Bekendtgørelsen om hårløse katte er en del af den lovgivning, som også omfatter avl med hunde med flade snuder. Lovgivningen blev indført i september 2023.
Problemer med trivsel og sundhed
Katte uden hår og funktionelle knurhår lider af mange fysiske skavanker. Fraværet af hår betyder, at kattens hud er mindre beskyttet, hvilket gør den mere tilbøjelig til at blive beskadiget af solskoldning. Der er også en øget risiko for infektioner i hud og ører.
Fraværet af pels gør, at disse katte hurtigt bliver kolde. Hos killinger, som er ekstra følsomme over for temperaturændringer i de første uger af deres liv, medfører manglen på pels en øget risiko for luftvejsinfektioner.
- Denne type katte mangler også ofte knurhår og taktile hår, og hårene er essentielle for kattene, da de fornemmer den mindste berøring. Uden hår er ikke kun sanseopfattelsen begrænset, men også kommunikationen med andre katte er også dårlig. Katte bruger deres pels og knurhår til at kommunikere, hvordan de har det, og det kan de hårløse katte ikke gøre, siger Jens Jokumsen.
I Danmark er der ikke nogen lov, som beskytter dyr mod usund avl. Men med regeringens dyrevelfærdsaftale fra starten af året bliver kriterier for sund avl af kæledyr undersøgt. Det kan betyde, at det på sigt bliver ulovligt at avle efter et særligt udseende, som påvirker kæledyrenes velfærd negativt. Resultaterne af undersøgelsen skal præsenteres inden udgangen af året.
Nøgleord
Kontakter
Medievagten i Dyrenes Beskyttelse
Dyrenes Beskyttelses medievagt er tilgængelig døgnet rundt for henvendelser pr. mail eller telefon (modtager ikke SMS)
Om Dyrenes Beskyttelse
Vi hjælper dyr i nød, stopper overgreb mod dyr og kæmper for et respektfuldt og bæredygtigt forhold mellem dyr, mennesker og natur.
Følg pressemeddelelser fra Dyrenes Beskyttelse
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Dyrenes Beskyttelse
Ny rapport tyder på kronisk lav dyrevelfærd, og treparten gør ondt værre29.6.2024 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Fødevareministeren roser mælkebønder ovenpå ny dyrevelfærdsrapport. Men der sanktioneres reelt set lige så meget for svigt af kvæg som i tidligere år, og trepartsaftalen vil gøre livet endnu mere surt for landbrugsdyrene.
Ingen grund til bekymring: Mågeungerne klarer sig selv28.6.2024 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Når mågeungerne over sommeren forlader reden, får det mange til at kontakte Dyrenes Beskyttelse. Ungerne kan nemlig ikke flyve endnu, men det er helt normalt.
Landbrugsdyr og klima taber på bekostning af naturen25.6.2024 10:52:41 CEST | Pressemeddelelse
Mens fisk, havdyr og store og små dyr i naturen får en håndsrækning, står landbrugsdyrene og klimaet tilbage som de store tabere i gårsdagens aftale fra den grønne trepart. Sådan lyder reaktionen fra Dyrenes Beskyttelse.
Ny guide skal sætte stopper for lidende kyllinger24.6.2024 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Kyllingerne i de danske supermarkeder har sjældent haft et godt liv. En ny guide fra Dyrenes Beskyttelse skal hjælpe forbrugerne med at finde de kyllinger, der har levet et værdigt liv.
25.000 døde pattegrise om dagen er et svigt af dimensioner20.6.2024 15:41:10 CEST | Pressemeddelelse
Flere end hver femte pattegris i de danske industristalde er dødfødt eller dør kort efter fødslen. Nye tal fra svineproduktionen understreger de omfattende konsekvenser af den ekstreme avl af grise i Danmark.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum