Kristendemokraterne

Handicappolitik skal handle om mennesker, ikke regler!

Del

KristenDemokraterne ønsker en socialpolitik, hvor borgerens behov og velfærd altid er i fokus. Vi foreslår ændringer i magtanvendelsesreglerne, flere ressourcer til faglighed, og en ny lovgivning for borgere med handicap. Vores mål er at sikre, at alle får den nødvendige hjælp og støtte uden bureaukratiske barrierer.

Nærbillede af mandshånd på kørestolshjul
Kørestolsbrugere og andre handicappede skal leve et godt liv, ikke køre forhindringsløb i regeljungle DC Studio/Adobe Stock Fri anvendelse på alle kanaler

De seneste måneder har vi set en strøm af initiativer, der påvirker det specialiserede socialområde: Først kom Tranæs-rapporten, så forslaget til nye magtanvendelsesregler, efterfulgt af aftaler mellem regeringen og KL. Senest blev den årlige økonomiske aftale mellem KL og regeringen offentliggjort, som indeholder en række mulige tiltag til regelforenkling. Denne udvikling har vakt højlydte og fagligt funderede bekymringer fra stort set alle handicaporganisationer, dele af oppositionen, private tilbud, og store erhvervsorganisationer som DI. Samtidig har borgere fra alle samfundslag, især pårørende på forskellige sociale mediekanaler, udtrykt deres bekymring. Dette kulminerede i en demonstration foran Christiansborg den 22. maj, hvor KristenDemokraterne deltog og talte med pårørende, der frygter for deres børns og søskendes fremtid.

Hvis KristenDemokraterne havde været en del af forhandlingerne, ville vi have lagt vægt på følgende:

  1. Regler om magtanvendelse: Magtanvendelse skal altid tage udgangspunkt i borgerens bedste. Selvfølgelig skal en borger med et handicap kunne fastspændes i sin kørestol, hvis det er nødvendigt, uden at det kræver unødig dokumentation. Men det er aldrig acceptabelt at "låse problemet inde" som reaktion på frustration. I stedet kræver det flere ressourcer og mere faglighed.
  2. Velfærdsteknologi: Det er positivt, at der er kommet flere muligheder for anvendelse af velfærdsteknologi, som mange nu er mindre bekymrede for at benytte.
  3. Ressourcer til faglig udvikling: Der bør tilføres flere midler til kompetenceudvikling og supervision for fagfolk på området.
  4. Styrket socialtilsyn: Socialtilsynene skal styrkes med flere ressourcer og øgede krav til faglighed i kvalitetsmodellen, samt større muligheder for økonomisk kontrol.
  5. Regionernes ansvar for specialiserede tilbud: Ansvar for de mest specialiserede tilbud bør overgå til regionerne med økonomisk rammebevilling direkte i regionernes økonomiaftale. Dette vil tillade kommunerne at fokusere på borgere med lettere udviklingshandicap eller midlertidige behov for hjælp.
  6. Ny handicaplov: Vi bør arbejde mod en enkel og forståelig lovgivning i en ny lov om borgere med handicap. På linje med ældreloven og Barnets Lov, er det tid til en lov, der refererer til FN’s handicapkonvention.
  7. Styrket rolle for socialrådgivere: Socialrådgivere skal have plads til at udfolde deres faglighed og hjælpe borgerne og deres familier med at håndtere livets udfordringer.
  8. Forebyggelse og tidlig indsats: Kommunerne skal styrkes i deres muligheder for at forebygge udviklingen af diagnoser fra børnehave til skoleliv. Det kræver ressourcer, så familierne får hjælp til tiden.
  9. Specialundervisning og inklusion: Vi skal sikre ordentlig specialundervisning og opgive tanken om fuld inklusion, så alle børn får den nødvendige hjælp, læring og dannelse i deres tidlige skoleår.

Overordnet ønsker vi at skabe en frigørelse i den kommunale indsats, så der er plads til en familievenlig og human handicappolitik. Lige nu går udviklingen desværre i den forkerte retning.

Nøgleord

Kontakter

Om KristenDemokraterne

KristenDemokraterne i Danmark er et borgerligt parti, som fokuserer på samfundet gennem familien. Vi har et stort hjerte for naturen, miljøet, klimaet, de mest sårbare i samfundet og mener, at Danmark skal være et positivt bidrag til de svageste - også udenfor vores grænser. Vi bliver kaldt social-konservative og røde-borgerlige, men vi er baseret på en stærk og helt egen kristendemokratisk ideologi. Vi er medlemmer af EPP, som er den største gruppe i Europa-parlamentet.

Følg pressemeddelelser fra Kristendemokraterne

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Kristendemokraterne

Klimamål i 2035 - ambitioner og ansvar, for hele Danmark29.11.2024 12:22:04 CET | Pressemeddelelse

KristenDemokraterne bifalder Klimarådets vision om op til 90 % CO2-reduktion inden 2035, men savner konkrete løsninger, der inkluderer hele Danmark. Grøn omstilling skal ikke kun være for byerne – den skal være retfærdig, ærlig og tilgængelig for alle. Samtidig mener vi, at Danmarks reelle udledninger, herunder biomasse og forbrug, bør medregnes for at sikre et ærligt klimaregnskab og ægte fremskridt.

Forbyd pengespilsreklamer for at beskytte unge21.10.2024 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse

KristenDemokraterne og KristenDemokratisk Ungdom kræver et totalt forbud mod pengespilsreklamer i både traditionelle og digitale medier. Med en alarmerende stigning i antallet af unge med spilleproblemer og massiv påvirkning fra aggressiv markedsføring, opfordrer de politikerne til at handle nu for at beskytte de mest sårbare i samfundet. "Vi vil ikke se til, mens spilindustrien udnytter vores generation," udtaler Magnus Rothmann, landsformand for KristenDemokratisk Ungdom.

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye