Har du styr på, hvad det blå sygesikringskort dækker?
De fleste danskere kan snart se frem til sommerferie og måske endda en ferie i Europa. Men det er langt fra alle, der er klar over, hvordan de er dækket med det blå EU sygesikringskort, hvis de skulle blive syge eller få brug for lægehjælp. Det viser en ny medlemsundersøgelse, lavet af Danmarks største medlemsejede forsikringsselskab, LB Forsikring.

Pakkelisten, kufferten og sommerdrømmene er klar i mange familier. Spørgsmålet er, om der også er styr på rejseforsikringen og det blå sygesikringskort forud for sommerferien.
En ny medlemsundersøgelse blandt LB Forsikrings medlemmer tegner et billede af, at det ikke helt er tilfældet.
”Mange har selv en oplevelse af, at de har en viden om, hvad det blå sygesikringskort dækker i Europa, men når vi spørger ind til konkrete scenarier, kan vi se, at mange alligevel ikke ved, hvordan de er dækket med kortet,” siger Trine Bechmann Henningsen, skadechef i LB Forsikring.
LB Forsikring har spurgt til forskellige scenarier, der kan opstå under ferien.
Direkte adspurgt, om det blå kort dækker hjemrejse ved tilskadekomst under ferien, svarer 46 procent af medlemspanelet ja til, at kortet dækker. Det korrekte svar er nej.
LB Forsikring har også spurgt til, om det blå kort dækker behandling på private lægeklinikker eller privathospitaler under ferien. Her svarer næsten halvdelen enten ja eller ved ikke. 19 procent svarer således ja, mens 26 procent siger 'ved ikke'. Svaret er igen nej.
Og så har LB Forsikring spurgt, om det blå kort dækker hjemrejse, hvis der opstår sygdom hos nærmeste familie hjemme i Danmark under afholdelse af ferie. Her svarer 17 procent ja, 29 procent svarer ved ikke, mens de resterende 54 procent har ret, når de svarer nej.
”Vi vil rigtigt gerne sikre os, at vores medlemmer og andre er oplyste om, hvordan de er dækket af det blå kort på ferien, så de ikke skal opleve frustrationer og ærgrelse, hvis uheldet er ude. Det vigtigste råd til alle er derfor, at de husker at have det blå sygesikringskort med på ferie i Europa. Det er nødvendigt for at få behandling på offentlige sygehuse og offentlige lægeklinikker. Men de skal samtidigt huske at tegne en god rejseforsikring, hvis de gerne vil have en dækning, der går ud over det blå kort,” siger skadechef Trine Bechmann Henningsen.
Fakta om det blå kort:
Det blå EU-sygesikringskort kan give dig adgang til nødvendig offentlig behandling, mens du opholder dig midlertidigt i et EU-land, EØS-land (Norge, Island, Liechtenstein), Schweiz og Storbritannien. Du har ret til at få behandlingen på de samme vilkår, som gælder for en borger, der er offentligt sygesikret i det land.
Fakta om en rejseforsikring:
En rejseforsikring har en dækning, der går ud over det blå kort. Det vil fx sige behandling på private klinikker, hjemtransport i tilfælde af sygdom eller tilskadekomst, ødelagte feriedage etc. Husk at tjekke, hvordan dækningen er i dit forsikringsselskab.
Fakta om LB Forsikrings medlemsundersøgelse:
Medlemsundersøgelsen er foretaget i maj 2024 i LB Forsikrings medlemspanel, der er rekrutteret blandt LB Forsikrings over 440.000 medlemmer.
1316 medlemmer, der alle er over 18 år, har deltaget i undersøgelsen.
LB Forsikrings medlemspanel er et panel af medlemmer på tværs af forsikringsgrupperne Lærerstandens Brandforsikring, Bauta Forsikring og Runa Forsikring, der frivilligt har meldt sig.
For yderligere oplysninger om undersøgelsen kontakt pressechef i LB Forsikring, Line Ernlund, tlf. 31772465, lier@lb.dk
Om LB Forsikring
LB Forsikring er Danmarks største medlemsejet forsikringsselskab, og består af forsikringsgrupperne Lærerstandens Brandforsikring, Runa Forsikring og Bauta Forsikring.
LB Forsikring har lige over 440.000 medlemmer fordelt i hele landet.
Følg pressemeddelelser fra LB Forsikring
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra LB Forsikring
Ny millionpulje skal styrke demokratiet i Region Syddanmark12.2.2025 09:59:18 CET | Pressemeddelelse
LB Foreningen i Region Syddanmark vil i 2025 uddele en mio. kroner til lokale indsatser for demokratiet. Midlerne skal gå til projekter, som skaber begejstring for demokratiet og plads til den demokratiske samtale lokalt.
Millionbevilling fra LB Foreningen skal udforske skoleskak som hjælp til inklusion i grundskolen7.2.2025 12:46:36 CET | Pressemeddelelse
Når 16-årige Anton i dag går på gangene på Bjergmarkskolen er det med en anden selvtillid end tidligere. Før gik han nemlig i en specialklasse, men med skoleskak tog han turen tilbage til en almindelig folkeskoleklasse og går nu i maritim 10. klasse i Holbæk. En bevilling på 4,25 mio. kr. fra LB Foreningen til Dansk Skoleskak skal nu udforske Anton-effekten med et pilotprogram på 5 skoler.
LB Forsikring finder ny HR chef internt3.2.2025 13:47:32 CET | Pressemeddelelse
Sune Bille Larsen tiltræder per 1. februar stillingen som Chief People & Communication Officer, han har været i LB Forsikring i otte år.
Husker du skitræningen forud for ferien?29.1.2025 08:00:00 CET | Pressemeddelelse
Det er de færreste, der forbereder sig til skiferien med skitræning. Det viser en ny medlemsundersøgelse, foretaget af LB Forsikring, der er Danmarks største medlemsejede privatforsikringsselskab.
LB Forsikring kåret som Bedst i Test på husforsikringen24.1.2025 13:41:35 CET | Pressemeddelelse
LB Forsikring fik også stemplet ’Bedst i Test’ i 2022 og genvinder dermed prisen.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum