Miljøstyrelsen skifter kurs – dropper dispensation til farlig kartoffelgift

Ifølge Landbrug & Fødevarers faglige arm SEGES har Miljøstyrelsen (14.6) afvist brancheorganisationen Danske Kartoflers krav om endnu en dispensation til at bruge kartoffelgiften Reglone.

Afvisningen begrundes med mangelfuld sikkerhed. Ganske vist viser Miljøstyrelsens risikovurdering sikker anvendelse for landbrugets sprøjteførere, men ikke for beboere og forbipasserende til sprøjtede marker. Der er tale om en helt ny risikovurdering med et ganske andet resultat end ved de forudgående fire års dispensationer.

Voksende kritik

Miljøstyrelsens dispensationer til brug af forbudte sprøjtegifte er blevet kritiseret med stigende styrke i de senere år. På EU-plan har Pesticid Action Network (PAN) placeret Danmark på en tredjeplads blandt de 28 EU-stater, hvad angår villigheden til at udstede dispensationer i årene 2019-2022.

Herhjemme har Danwatch-mediet kulegravet Reglone-dispensationerne i flere omgange, men især Danmarks Naturfredningsforening har konfronteret Miljøstyrelsens politik i stadig stærkere vendinger. Landbrugspolitisk DN-medarbejder Rikke Lundsgaard har gentagne gange direkte anklaget Miljøstyrelsen for at overtræder EU-reglerne, når styrelsens embedsfolk tillader den diquat-baserede Reglone.

I december 2023 offentliggjorde naturfredningsforeningen et juridisk notat fra to advokater, der nåede frem til, at styrelsen handler ”formentlig ulovligt” ved at udstede de samme dispensationer år efter år til brug af Reglone.

 »Konkluderende er det vores vurdering, at det er sandsynligt, at Miljøstyrelsens dispensationspraksis er i strid med EU-retten,« skrev Nikolaj Nielsen og Marc Malmbak Stounberg fra Kontra Advokater i notatet.

Nervegift der kan give Parkinsons Sygdom

Reglone er baseret på sprøjtegiften diquat, som blev forbudt i alle EU-lande i 2019. Det skyldes, at diquat optræder som en nervegift, der kan skader luftvejene og forårsage hjerneskader, bl.a. Parkinsons Sygdom. Kartoffelbranchen insisterer alligevel på at kunne bruge sprøjtegiften til kemisk at nedvisne kartoffelplanterne for derigennem at opnå en bedre kvalitet af læggekartofler. Alternativet er en mindre billig, mekanisk aftopning af planterne.

Undersøgelser viser imidlertid, at folk, der arbejder i landbrug og gartnerier, hvor der anvendes diquat-midler, har to en halv gange så stor risiko for at få Parkinsons Sygdom som befolkningen som helhed. Det tyske arbejds- og socialministerium har i april 2024 sat pesticidforårsaget Parkinson på listen over anerkendte erhvervssygdomme, der udløser erstatning fra det offentlige.

Herhjemme har Parkinsonforeningen lagt et stigende pres på Miljøstyrelsen. Foreningen har gjort gældende, at flere videnskabelige undersøgelser har påpeget en sammenhæng mellem Reglone-giften diquat og udvikling af Parkinsons sygdom, og at diquat desuden er identificeret som ét af ti aktive stoffer, der har en direkte giftvirkning på dopaminproducerende celler i hjernen. Det er de celler, der er involveret i Parkinsons Sygdom.

I foråret 2024 har foreningen sendt to breve til Miljøstyrelsen, hvor man udtrykte stor bekymring for, at styrelsen fortsat giver danske landmænd dispensation til at bruge Reglone.

Nej til en ud af otte

Styrelsen har behandlet otte ansøgninger i foråret 2024 om dispensation til brug af EU-forbudte sprøjtegifte. Kartoffelgiften Reglone er den eneste, der har fået afslag.

Blandt de øvrige syv dispensationer befinder sig sprøjteproduktet Asulox, der anvendes til at bekæmpe ukrudt i spinatmarker. Produktet er baseret på giften asulam, der aldrig har opnået godkendelse i EU, men alligevel har Miljøstyrelsen siden 2008 hvert år givet dispensation til brugen, senest 3. april i år.

Asulam er hormonforstyrrende og kan få menneskets skjoldbruskkirtel til at vokse, og bl.a. af den grund har midlet aldrig opnået godkendelse i EU trods flere forsøg. Senest blev en ansøgning afvist i februar i år, men to måneder senere gav Miljøstyrelsen alligevel dispensation.

I den seneste planperiode blev Asulox anvendt af agroproducenter i halvdelen (47) af landets kommuner, hvor de dyrker spinatfrø.

Det er de seneste 17 års gentagne dispensationer til at bruge Asulox, der er genstand for den omtalte stævning mod Miljøstyrelsen for at overtræde EU-lovgivningen. Bag stævningen står foreningerne Frie Bønder – Levende Land, Landsforeningen Praktisk Økologi, Netværket for økologisk folkeoplysning og praksis og Foreningen Gylle.dk