Vi aner ikke, om nye biologiske løsninger skader miljøet
Biologi erstatter i stigende grad kemi i bekæmpelsen af ukrudt og skadedyr, men vi ved for lidt om, hvordan nye biologiske løsninger påvirker miljøet. Det skal et nyt forskningsprojekt lave om på.

I årtier har landbruget, industrien og det offentlige brugt kemiske løsninger til at fjerne ukrudt, bekæmpe skadedyr og gøde jorden.
De seneste knap ti år er der dog sket et skifte. I stigende grad byttes kemiske produkter ud med nye, grønne, biobaserede løsninger. Løsninger, som kan indeholde levende mikroorganismer, der er udviklet til at klare en bestemt opgave.
Skiftet sker for at skåne naturen, men vi ved for lidt om, hvilken effekt de biologiske løsninger har på miljøet og økosystemerne, forklarer professor Carsten Suhr Jacobsen fra Institut for Miljøvidenskab på Aarhus Universitet.
- Det er enormt positivt, at der kommer masser af nye biologiske midler på markedet i disse år, for formålet er jo at passe på naturen. I vores iver efter at håndtere klima- og biodiversitetskrisen skal vi dog være sikre på, at de nye løsninger ikke har uforudsete bivirkninger, siger han og fortsætter:
- Derfor er vi meget glade for, at Novo Nordisk Fonden har givet 60 millioner kroner til, at vi sammen med forskere fra andre danske universiteter kan udvikle bedre og mere effektive metoder til at undersøge disse nye biologiske virkemidler.
Bag om projektet |
Forskningsprojektet har fået navnet EMBARQ (Evaluating Microbiome Based Applications for Risk Quantification). Københavns Universitet er leder af projektet og har fået den største bevilling på 24 millioner kroner. Institut for Miljøvidenskab på Aarhus Universitet har fået 18 millioner kroner, Aalborg Universitet og Statens Serum Institut har begge fået 9 millioner kroner. I alt 60 millioner kroner. Hvert år adresserer Novo Nordisk Fonden tre store samfundsmæssige og globale udfordringer gennem deres Challenge-program.EMBARQ har fået penge fra programmet inden for temaet: ‘Integration af sikkerheds- og miljømæssige bæredygtighedsvirkninger af biobaserede løsninger’. Forskningsprojektet løber over seks år. |
Computermodel skal forudsige effekten
En af ambitionerne med det nye forskningsprojekt er at udvikle en avanceret computermodel, der kan vurdere, hvilken effekt et biologisk virkemiddel vil have på et økosystem. Håbet er, at forskerne kan få en præcis vurdering ved blot at fodre computeren med genomisk data om de mikroorganismer, der er i produktet.
- Forskningsprojektet er et stort tværfagligt samarbejde mellem Aarhus Universitet, Københavns Universitet, Aalborg Universitet og Statens Serum Institut. Det gør, at vi forhåbentlig kan levere nogle resultater såsom computermodellen – som vi ikke ville kunne udvikle alene, siger Carsten Suhr Jakobsen.
Når projektet er slut, er håbet, at industri og lovgivere har fået ny viden, der kan danne grundlag for at udvikle lettilgængelige og hurtige risikovurderingsmetoder til enten at godkende eller afvise nye biologiske løsninger.
- I EU er det desværre sådan, at bureaukrati og regulering gør det både dyrt og meget tidskrævende at få godkendt nye løsninger. Med projektet her håber vi, at vi kan give nogle effektive værktøjer til de myndigheder, der skal behandle nye løsninger, så vi hurtigt kan få mere skånsomme biologiske midler i brug, siger han.
Kontakter
Carsten Suhr JacobsenProfessor og institutlederInstitut for Miljøvidenskab på Aarhus Universitet
Tlf:25 37 76 67csj@envs.au.dkJeppe Kyhne KnudsenJournalist og videnskabsformidler Faculty of Technical Sciences
Tlf:93508148jkk@au.dkLinks
Følg pressemeddelelser fra Aarhus Universitet Technical Sciences
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Aarhus Universitet Technical Sciences
Flere vil uddanne sig til ingeniør på Aarhus Universitet5.7.2025 16:27:39 CEST | Pressemeddelelse
Ingeniøruddannelserne oplever en stigning i antallet af kvote-1-ansøgere på seks procent. På de akademiske landbrugsuddannelser er der både fremgang og tilbagegang.
Positiv dyrevelfærd: AU-forsker er med til at sætte retningen på nyt forskningsområde4.7.2025 09:35:22 CEST | Pressemeddelelse
Tidligere i år udgav en række førende forskere fra hele verden en banebrydende artikel, der definerer begrebet positiv dyrevelfærd. En af forskerne er professor ved Institut for Husdyr- og Veterinærvidenskab, Margit Bak Jensen.
Dine gener afslører om angstmedicin virker på dig eller ej1.7.2025 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Næsten halvdelen af alle patienter med angst eller depression oplever ingen virkning af den medicin, de først får udskrevet. Ny forskning viser, at vores gener kan forudsige, hvilke præparater der virker.
Forskere sætter hvepse ind i kampen mod skadedyr på kål27.6.2025 05:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Du er garanteret også skide irriteret over hvepse, der går i din marmelademad eller din øl, når du sidder og nyder sommeren. Nu undersøger forskere, om man kan spinde guld på det lille ’møjdyr’, ved at bruge hvepse til en mere bæredygtig produktion af kål og andre afgrøder, der plages af sommerfuglelarver.
Din shampoo, balsam og sæbe kan være giftig for smådyr i vandet26.6.2025 11:46:58 CEST | Pressemeddelelse
Stofferne i plejeprodukterne er indtil nu fløjet under myndighedernes radar. Det har nemlig ikke været lovpligtigt at teste dem.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum