Klimaforandringer i Tibet ændrer plantevæksten
Ny forskning viser, at klimaforandringer påvirker plantevæksten på det Tibetanske Højland. Resultaterne viser, at forholdet i biomasse over og under jorden har ændret sig og varierer markant afhængigt af, om der er tale om tørre eller fugtige landskaber. Dette er afgørende for den fremtidge afgræsning og dermed livsvilkårene for både dyr og mennesker.

Over de sidste 30 år har den globale opvarmning på det Tibetanske Højland ændret måden, planter vokser. Den dominerende vegetationstype kan bedst karakteriseres som slette, og planterne har her tilpasset sig klimaforandringerne ved at øge biomassen primært under jorden (rødderne) på bekostning af den overjordiske biomasse (blade og stilke). Den øget biomasse under jorden hjælper planterne, så det er nemmere at få vand ved udtørring. På en mindre del af højlandet findes egentlige fugtige områder, der kan karakteriseres som vådområder. Her er der ikke mangel på vand i vækstsæsonen, og her vokser de overjordiske dele af planten, uden at de underjordiske dele øges tilsvarende.
Et nyt internationalt studie med forskere fra laboratoriet Key Laboratory of Cryospheric Science and Frozen Soil Engineering, Northwest Institute of Eco-Environment and Resources, Chinese Academy of Sciences i Kina og Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning på Københavns Universitet har årligt indsamlet plante- og jordprøver og analyseret disse i forhold til klimadata over en periode fra 1995 til 2021 fra 3 forskellige vegetationstyper på otte lokaliteter på tværs af det Tibetanske Højland.
Resultaterne viser, at planterne i våde områder har haft en tydeligere vækst over jorden, mens planter på de tørre sletter har fokuseret mere på vækst under jorden. De nye konklusioner fra studiet er vigtige, fordi plantevæksten over jorden er vigtig for både vilde dyr og tamdyr - ikke mindst yakoksen, som er helt afgørende for den tibetanske befolkning. Men også fordi ændringer i forholdet mellem plantevækst over og under jorden er central for at kunne bestemme ændringer i kulstofbalancen.
Ph.d.-studerende og førsteforfatter Hanbo Yun forklarer, at disse mønstre især skyldes ændringer i jordtemperaturen og vandindholdet og fortsætter: ”det viser sig, at ingen af fire anerkendte økosystemmodeller har kunne reproducere observationerne på tilfredsstillende måde, og at der er en generel manglende forståelse for, hvordan man kan forudsige de enkelte plantearters vækst i et fremtidigt klima og dermed både potentialet for afgræsning og betydningen for kulstofbalancen.
Link til artikel:
Hanbo Yun, Philippe Ciais, Qing Zhu and Bo Elberling: Changes in above- versus belowground biomass distribution in permafrost regions in response to climate warming.
https://doi.org/10.1073/pnas.2314036121

Nøgleord
Kontakter
Hanbo Yun, ph.d.-studerendeKøbenhavns Universitet - Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning
hanbo.yun@ign.ku.dkBo Elberling, professorKøbenhavns Universitet - Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning
Tlf:+45 23 63 84 53be@ign.ku.dkKent PørksenKøbenhavns Universitet - Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning
kp@ign.ku.dkLinks
Om Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning
Vores forskning og uddannelse er med til at løse de store udfordringer vi står overfor, med markante klimaforandringer og et øget pres på naturressourcerne.
Følg pressemeddelelser fra Københavns Universitet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Københavns Universitet
Fra Stevns til Månen: Dansk-ledet rummission skal kortlægge Månens overflade17.12.2025 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
Københavns Universitet skal stå i spidsen for den første danske månemission. Missionen skal kortlægge Månens overflade i hidtil uset detaljegrad, som skal gøre det sikkert at lande og etablere baser på Månen i fremtiden.
Your Christmas decorations may be hiding a tiny bit of badger and toad16.12.2025 09:27:05 CET | Press release
Researchers at the University of Copenhagen have discovered that moss acts as a natural trap for environmental DNA. This discovery opens the door to using moss as a simple, gentle and inexpensive method of monitoring biodiversity – from birds and mammals to fungi, insects and microbes.
Din juledekoration gemmer måske på en lillebitte smule grævling og skrubtudse16.12.2025 09:17:58 CET | Pressemeddelelse
Forskere fra Københavns Universitet har opdaget, at mos fungerer som en DNA-fælde i naturen. Og den opdagelse åbner for mos som en enkel, billig og skånsom metode til at holde øje med biodiversiteten – fra fugle og pattedyr til svampe, insekter og mikrober.
Forskere genopliver gamle ærtesorter i enorm frøsamling: ”Et uudnyttet guldkammer til fremtiden”15.12.2025 10:29:09 CET | Pressemeddelelse
Med en ny AI-metode har forskere fra Københavns Universitet genopdaget 51 gamle ærtesorter, som ikke længere bruges i landbruget, men som kan vise sig lovende til produktion af plantebaserede fødevarer. Metoden er en genvej til at finde nye ressourcer i de grønne skatkamre, som genbankers enorme frøsamlinger udgør.
Fermentering gør havets grøntsager mere spiselige5.12.2025 06:18:59 CET | Pressemeddelelse
Tang har længe været hyldet som en bæredygtig superingrediens – men dens “fiskede” smag er en barriere for mange vestlige forbrugere. Nu viser et nyt studie fra Københavns Universitet, at fermentering med mælkesyrebakterier kan være nøglen til at få tangen til at glide ned.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum