Hjernens ’skraldemænd’ går i stå ved dødelig sygdom

En sjælden og dødelig hjernesygdom, der ikke kan behandles eller kureres. Som angriber nervesystemet, balancen og evnen til at bevæge sig.

Det er virkeligheden for de patienter, som har multipel system atrofi (MSA) – en sygdom, der på mange måder minder om Parkinsons sygdom, men som rammer tidligere og udvikler sig mere aggressivt.

I et nyt studie har forskere fra Københavns Universitet og Bispebjerg og Frederiksberg Hospital undersøgt hjernevæv fra MSA-patienter for at blive klogere på, hvorfor sygdommen udvikler sig så hurtigt.

Hjernens immunceller, de såkaldte mikroglia, ser ud til at spille en vigtig rolle.

”Vi forventede at se et meget aktivt immunforsvar i hjernen hos patienter med MSA, fordi sygdommen er så aggressiv. Det ser man også hos patienter med Parkinsons. Men vi fandt det modsatte. Det ser ud til, at hjernens immunceller er sløve eller udmattede, som om de har mistet evnen til at reagere – i hvert fald til sidst i sygdommen,” siger Konstantin Khodosevich, professor ved Biotech Research and Innovation Centre (BRIC) på Københavns Universitet.

Immuncellerne fungerer ellers som en slags skraldemænd, der rydder op i hjernens affaldsstoffer som ophobede proteiner og døende celler. Men hvis immuncellerne ikke gør deres arbejde, kan det forårsage sygdomme som Parkinsons og MSA.

”Vi ved fra andre studier, at immunsystemet er meget aktivt i begyndelsen af sygdommen. Derfor har vi en teori om, at immunsystemet måske har været overaktiveret, og at immuncellerne derfor er blevet udmattede. Og hvis immuncellerne ikke er på arbejde, så har sygdommen nemt ved at udvikle sig,” siger Susana Aznar, forskningsleder ved Bispebjerg og Frederiksberg Hospital, som også står bag det nye studie.

Forskerne understreger, at der er behov for flere studier for at klarlægge, om et overaktivt immunsystem kan udmatte immuncellerne.

Analyserede tusindvis af celler

I studiet analyserede forskerne hjernevæv doneret af tre grupper patienter med henholdsvis MSA, Parkinsons sygdom og uden neurologiske sygdomme.

Forskerne brugte en avanceret metode kaldet RNA-sekventering til at analysere de enkelte celler. Metoden gør det muligt at kortlægge generne i hver celle, selvom prøverne kommer fra afdøde patienter.

”Vi tager et meget lille stykke hjernevæv på størrelse med en fingernegl og opløser det i tusindvis af individuelle cellekerner, som vi analyserer én for én. På den måde kan vi se præcis, hvad der foregår i hver enkelt celletype. Det giver os et øjebliksbillede af, hvad der er sket i hjernen til sidst i sygdomsforløbet,” forklarer studiets førsteforfatter, Rasmus Rydbirk, tidligere postdoc hos BRIC, nu bioinformatiker hos SDU.

I alt har forskerne analyseret mere end 117.000 celler og flere tusinde gener per celle. På den måde kunne forskerne skabe et detaljeret ”kort” over hjernens celletyper og deres tilstand hos de forskellige patientgrupper.

Det var sådan, forskerne blev opmærksomme på immuncellerne, der så ud til at opføre sig anderledes blandt patienterne med MSA.

En fremtidig behandling?

Endnu er det for tidligt at kunne bruge fundene klinisk, men resultaterne giver os et fingerpeg om, hvor man skal kigge hen for at finde en potentiel behandling mod MSA.

”MSA er en sygdom, vi ved meget lidt om, men vores studie viser, at det er interessant at forske mere i mikroglias rolle, for at se om det er et potentielt mål for fremtidig medicinsk behandling,” siger Susana Aznar.

Hos Landsforeningen Multipel System Atrofi er man begejstrede for den nye forskning:

”Det er voldsomt at få en dødelig sygdom, der ikke findes behandlinger mod. Derfor er det utrolig vigtigt, at der bliver forsket i MSA, så vi kan blive klogere på, hvorfor sygdommen opstår. Da der mange steder er fuld gang i forskningen, giver det håb om, at man i fremtiden kan finde frem en behandling eller en kur,” siger formand Inge Vium.

Læs studiet ”Single-nucleus brain transcriptomics reveals microglia dysfunction in multiple system atrophy”.

***

FAKTA: MSA

Multipel system atrofi (MSA) er en sjælden hjernesygdom, der på mange måder ligner Parkinsons sygdom.

MSA angriber det autonome nervesystem og kan påvirke balancen, evnen til at bevæge sig og problemer med vandladning, potens og blodtryk.

Sygdommen er kronisk, og der findes ingen behandling eller kur mod sygdommen. Gennemsnitsalderen, for hvornår symptomer opstår, er 55-60 år.

Der findes omkring 300 patienter diagnosticeret med MSA i Danmark.

Kilder: Susana Aznar, Landsforeningen Multipel System Atrofi, Parkinsonforeningen

***

FAKTA: Sådan gjorde forskerne

I studiet analyserede forskerne vævsprøver fra syv patienter med MSA, 12 med Parkinsons sygdom og ti uden neurologiske sygdomme. MSA er en sjælden sygdom, og antallet af tilgængelige hjerneprøver er derfor begrænset. Det reducerer den statistiske styrke, selv om dataopløsningen er høj.

Prøverne er taget fra striatum, der er et område af hjernen, som er vigtig for vores evne til at bevæge os, og som påvirkes hos patienter med MSA og Parkinsons.

Forskerne analyserede vævsprøverne med såkaldt RNA-sekventering af enkeltceller, som gør det muligt at se, hvilke gener, der er aktive i de enkelte celler i prøverne – også selvom de stammer fra afdøde patienter.

Ved at sammenligne de forskellige patientgrupper kunne forskerne se, hvad der skilte sig ud: Immunceller i hjernen kaldet mikroglia så ud til at være mere inaktive hos MSA-patienterne end hos dem med Parkinsons. Studiet fastslår dog ikke årsag og virkning.

Da hjernevævet er doneret efter døden, giver analysen ikke et billede af hele sygdomsforløbet hos patienter med MSA, men til gengæld har forskerne et detaljeret øjebliksbillede af, hvad der sker i hjernen sent i sygdommen.