En chatbot kan få unge til at spise sundere
17.6.2024 09:16:54 CEST | Statens Serum Institut | Pressemeddelelse
Daglige beskeder på mobilen om sundhed kan måske ændre unges kostvaner, viser et nyt studie fra Statens Serum Institut.

Hvor meget vand skal man drikke i løbet af en dag? Hvilken frugt indeholder flest fibre? Hvorfor er mælk sundt?
Vil man have unge til at spise sundere, kan daglige beskeder på mobilen med information om sund kost være et billigt og effektivt redskab. Det viser et stort studie fra Statens Serum Institut (SSI), der er lavet i samarbejde med forskere fra Harvard University.
”Det er et vigtigt studie. Tidligere forskning har peget i denne retning, men nu har vi endelig kunnet afprøve det på en relativt stor gruppe, og det ser ud til at virke”, siger Sjurdur Frodi Olsen, der er professor på SSI og har ledet studiet, der netop er blevet publiceret i det anerkendte tidsskrift PLOS Medicine.
De unge, der deltog i studiet, fik forbedret deres kostvaner i seks måneder efter programmets start, og tog også mindre på i vægt i samme periode. Halvandet år efter havde virkningen dog aftaget.
Billigt og effektivt værktøj
Studiet bygger på data fra flere end 3300 unge mellem 14 og 15 år, der blev tilmeldt et sms-baseret læringsprogram, og gennem enten fire eller 12 uger modtog daglige sms-beskeder med fakta om sunde kostvaner kombineret med quizzer.
Forskernes overordnede formål var at finde en måde til at forbedre de 14-15-åriges kostvaner, særligt i forhold til at mindske indtaget af drikkevarer med sukker og øge indtaget af frugt, grønt og fisk
”Selvom resultaterne er nye, så er selve studiet gennemført for mange år siden, og dengang var det oplagt at sende sms’er. I dag kunne det laves som push beskeder eller som en app”, forklarer Sjurdur Frodi Olsen.
”Men studiet peger på, at et relativt simpelt tiltag som et læringsprogram på mobilen kan virke. Det er en billig og effektiv måde at ramme et stort antal unge på eller til brug i en fedmeepidemi sammenlignet med eksempelvis behandling gennem en diætist”, siger han. Forskerne ønsker nu at undersøge, om der ses effekt på de unges motionsvaner; der indgik nemlig også oplysninger om Sundhedsstyrelsens anbefalinger om motionsvaner i læringsprogrammet.
Projektet er støttet af Nordea-fonden.
Nøgleord
Kontakter
Sjurdur Frodi OlsenStatens Serum Institut
Tlf:22289568Om Statens Serum Institut
Statens Serum Institut (SSI) er et institut under Indenrigs- og Sundhedsministeriet. Vi forebygger og bekæmper infektionssygdomme og medfødte sygdomme gennem forskning, overvågning, diagnostik og rådgivning.
Vi stræber mod at være en internationalt førende forsknings- og beredskabsorganisation, der styrker menneskers og dyrs sundhed.
Vi er cirka 1.000 medarbejdere på SSI, og vi spænder vidt, hvad angår faggrupper. Vi beskæftiger blandt andet læger, dyrlæger, ingeniører, epidemiologer, statistikere, laboranter, og økonomer.
Følg pressemeddelelser fra Statens Serum Institut
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Statens Serum Institut
Nyt studie: Ældre fik oftere covid-19, når deres børnebørn havde fødselsdag16.7.2026 11:40:39 CEST | Pressemeddelelse
Et landsdækkende dansk studie peger på, at små familiebegivenheder udgjorde en skjult men målbar smittevej for SARS-CoV-2 til ældre under coronapandemien.
Høj sommervarme giver flere havbakterier, men de fleste kan trygt bade i havet13.7.2026 08:45:42 CEST | Pressemeddelelse
En opgørelse fra Statens Serum Institut (SSI) viser, at der i perioden 2020–2025 blev registreret 934 laboratoriebekræftede infektioner med havbakterier i Danmark. Langt de fleste kan trygt bade i havet, men personer med åbne sår bør være forsigtige, når badevandet bliver varmt. Især hvis de har et svækket immunforsvar eller en alvorlig kronisk sygdom.
Anbefalingerne om TBE-vaccination er uændrede i flåtsæsonen9.7.2026 11:49:50 CEST | Pressemeddelelse
Statens Serum Institut (SSI) overvåger løbende TBE. Hvis sygdommen spreder sig til nye områder i Danmark og ændrer risikobilledet, vil anbefalingerne om vaccination blive opdateret. Risikoen for de fleste danskere er fortsat meget lav.
Evaluering af RSV-vaccination til gravide viser markant effekt2.7.2026 10:31:11 CEST | Pressemeddelelse
Den første evaluering af effekten af det nationale vaccinationsprogram mod RS-virus (RSV) viser, at vaccination af gravide gav en høj beskyttelse mod RSV-relaterede indlæggelser hos spædbørn.
Ny rapport: Det biologiske trusselsbillede er i forandring30.6.2026 11:08:57 CEST | Pressemeddelelse
Bioteknologien udvikler sig hurtigere end nogensinde, samtidigt med at den sikkerhedspolitiske situation bliver mere kompleks. Det beskriver en ny rapport fra Center for Biosikring og Bioberedskab ved Statens Serum Institut om det biologiske trusselsbillede.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum