Gylle.dk

Hist hvor vejen slår en bugt er naturen trængt

Del

Den danske natur er presset af flere grunde. En af de store trusler er tilførslen af for meget næringsstof. Det er ikke kun det meget omtalte havmiljø, der af den grund først bliver for grønt, for siden at blive plumret, brunt, artsfattigt og til sidst dødt. Noget lignende sker også på land, hvor et saftigt grønt landskab ofte signalerer ringe biodiversitet. Den trængte vejkantsnatur er et manende eksempel på denne fattigdom.

Sådan ser de fleste vejkanter ud – som ensformige grønne autoværn af få, høje græsarter med deres lyse toppe – indtil vejmyndighedernes slagleklippere har været forbi og efterlader yderligere næring fra høet. Naturindholdet bliver stadigt ringere. Foto: Ian Heilmann
Sådan ser de fleste vejkanter ud – som ensformige grønne autoværn af få, høje græsarter med deres lyse toppe – indtil vejmyndighedernes slagleklippere har været forbi og efterlader yderligere næring fra høet. Naturindholdet bliver stadigt ringere. Foto: Ian Heilmann

De ca. 75.000 kilometer vejkanter landet over repræsenterer den mere upåagtede og hverdagsagtige natur. Vejkanterne, populært kaldet grøftekanterne, er jævnt hen for frodigt grønne, domineret af arter som brændenælder, tidsler og højtvoksende græsser: Det er få og store arter, som nyder godt af næringstilførslen, og som dermed bortskygger og kvæler de mange små og nøjsomme blomsterarter og skævvrider de naturlige balancer. Vejkanterne ligner ofte meterhøje, viftende grønne autoværn af draphavre og hundegræs. Når der tilmed bliver slået på de forkerte tidspunkter, og det efterladte hø ligger og rådner og formulder, er det et ræs mod bunden, hvad angår naturindhold.

Men der er opløftende undtagelser hist og her, også i Lejre kommune med det grønne ry. For eksempel er en sydvestvendt skrænt langs vejen mellem Kisserup og Lejre ikke videre grøn, men mere afdæmpet grågrøn og sandfarvet. Små pletter af blåt, rødt, gult og hvidt afslører blomster, som den soleksponerede skråning med næringsfattig mineraljord tæt ved overfladen favoriserer over for høje græsser. Med rigelighed af blomster følger diverse insekter og anden smådyrsfauna og mere til – sommerfugle ikke mindst.

Højsommerarten Almindelig knopurt blomstrer nu på skrænten med sine smukt mørkviolette kurvblomster. For nylig sad en Okkergul pletvinge og solede sig og tankede knopurtnektar. Den lille sommerfugls overvinge har fint, sort fiskenetmønster på orangebrun bund og en underside med skakagtige felter i hvidt og okkergult med sorte konturer. Arten er knyttet til åbent land og gået stærkt tilbage overalt, som følge af manglen på blomsterrige levesteder. Okkergul pletvinge er ikke midtsjællandsk hverdagskost.

Der er meget andet at se på skrænten, f.eks. den slanke Slangehoved med sin klase af himmelblå blomster, med støvdragere der rager frem som gifttunger ud af et slangegab. Der er bestande af Nikkende limurt, en nellike-art, med let klæbrig stængel og en top af nikkende, velduftende hvide blomster. Og en sjældenhed har indfundet sig: Småblomstret salvie med en aksformet blomsterstand af blå læbeblomster med store, rødviolette støtteblade. Blomstens dybblå overlæbe med små hvide prikker har på toppen en særegen lille, tvetunget fane. Arten er som andre læbeblomster en god insektmagnet.

Vejkanter udgør en rest af en naturtype, som førhen var vidt udbredt i Danmark, nemlig såkaldt åbent græsland. Det udgjorde en integreret del af det ekstensive og mangesidigt drevne bondeland, en kulturnatur med et forbløffende stort naturindhold. Nutidens klatter af tilbageværende græsland er afhængige af naturpleje af forskellig art, mens vejkanterne ligger som et vidtstrakt, men spindelvævstyndt netværk af græsland, typisk ubeskyttet og i klemme mellem asfalt og intensivt dyrkede marker. De er fra begge sider påvirket af miljøfremmed kemi i skikkelse af kvælstofforbindelser, pesticider, gummistøv og udstødningsgasser. Vejkanterne snapper efter vejret og har brug for bedre pleje. Vi skal have flere artsrige vejkanter af flere grunde, bl.a. også fordi de kan agere som spredningskorridorer og forbindelseslinjer mellem kultursteppens indbyrdes isolerede arealer med værdifuldt naturindhold.

Kontakter

Billeder

Småblomstret salvie har iøjnefaldende og særegne blomster. Den er oprindeligt indført eller indslæbt. Foto: Ian Heilmann
Småblomstret salvie har iøjnefaldende og særegne blomster. Den er oprindeligt indført eller indslæbt. Foto: Ian Heilmann
Download
Slangehoved i nærbillede. Sammen med f.eks. den dybblå Oksetunge hører den til rubladfamilien. Stængel og blade er ru og behårede, en tilpasning der nedsætter fordampningen og øger tørkeresistensen. I tørre somre har de fleste blomsterurter fordel over for de højtvoksende græsser. Det er godt for insekter og øvrig fauna. Foto: Ian Heilmann
Slangehoved i nærbillede. Sammen med f.eks. den dybblå Oksetunge hører den til rubladfamilien. Stængel og blade er ru og behårede, en tilpasning der nedsætter fordampningen og øger tørkeresistensen. I tørre somre har de fleste blomsterurter fordel over for de højtvoksende græsser. Det er godt for insekter og øvrig fauna. Foto: Ian Heilmann
Download
Okkergul pletvinge viser her sin vingeunderside i gult, hvidt og sort, i smuk kontrast til knopurtens violette blomst. Denne ualmindelige sommerfugl kræver blomsterrigt og næringsfattigt miljø. Foto: Ian Heilmann
Okkergul pletvinge viser her sin vingeunderside i gult, hvidt og sort, i smuk kontrast til knopurtens violette blomst. Denne ualmindelige sommerfugl kræver blomsterrigt og næringsfattigt miljø. Foto: Ian Heilmann
Download
Sådan ser de fleste vejkanter ud – som ensformige grønne autoværn af få, høje græsarter med deres lyse toppe – indtil vejmyndighedernes slagleklippere har været forbi og efterlader yderligere næring fra høet. Naturindholdet bliver stadigt ringere. Foto: Ian Heilmann
Sådan ser de fleste vejkanter ud – som ensformige grønne autoværn af få, høje græsarter med deres lyse toppe – indtil vejmyndighedernes slagleklippere har været forbi og efterlader yderligere næring fra høet. Naturindholdet bliver stadigt ringere. Foto: Ian Heilmann
Download
Vejskrænt vest for Lejre. Skrænter, især soleksponerede, er tørre og som regel næringsfattige, da førne og muld har svært ved at blive liggende. Grundfarven er grågrøn og lysebrun, der er grus tæt på overfladen, og en lang række nøjsomhedsarter har gode kår, som her: Hvid okseøje, Alm. kongepen, Slangehoved, Salvie, Kællingetand og mere til. Med dem følger insekter som bier, sommerfugle, køllesværmere mm. Foto: Ian Heilmann
Vejskrænt vest for Lejre. Skrænter, især soleksponerede, er tørre og som regel næringsfattige, da førne og muld har svært ved at blive liggende. Grundfarven er grågrøn og lysebrun, der er grus tæt på overfladen, og en lang række nøjsomhedsarter har gode kår, som her: Hvid okseøje, Alm. kongepen, Slangehoved, Salvie, Kællingetand og mere til. Med dem følger insekter som bier, sommerfugle, køllesværmere mm. Foto: Ian Heilmann
Download

Om Gylle.dk

Foreningen GYLLE.DK er en nonprofit, uafhængig sammenslutning, der udgiver et journalistisk nyhedsmedie med kritisk journalistik om natur, klima og landbrug. Mediet bringer nyheder, baggrundsartikler og analyser, der tilbyder engagerede borgere, beslutningstagere, lobbyister og andre indsigt med et præcist fokus på emner og årsagssammenhænge, der sjældent eller aldrig publiceres af traditionelle medier.

Publiceringen følger den amerikanske metode: "Tell the Facts, Name the Names".

Da agroproduktion beslaglægger 63 procent af det yndige land, undgås det næppe, at der af og til vil optræde indlæg, som beskæftiger sig med den omdiskuterede industri og dens stadig færre udøvere. Sådan er det bare!

GYLLE.dk anbefaler, at du abonnerer på bloggens RSS-feed, så du løbende orienteres om nye indlæg.

Velkommen til en verden af viden om alt det, der betyder noget for livet omkring os!

Følg pressemeddelelser fra Gylle.dk

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Gylle.dk

Danmarks mest almindelige orkidé lokker hvepse til med en pubcrawl12.7.2024 05:55:00 CEST | Pressemeddelelse

Fordi dens nektar er alkoholholdig, flyver hvepsene lidt mere slingrende op i blomsten, og det øger chancen for, at de ramler hovedet ind i de gule støvkøller, som sidder lige over "bardisken". Så flyver hvepsene videre med et par fluffy horn i panden og højt humør og afleverer lidt støv i den næste blomsts støvfang. Det er som en pubcrawl for hvepse, der besøger Skov-hullæbe i disse uger.

Fedtemøgets fader har sagt undskyld – men vil ikke stoppe forureningen11.7.2024 05:55:00 CEST | Aktuelt

Da Lars Løkke Rasmussen var statsminister i 2015, gav han velvilligt landbruget grønt lys til at slippe mere kvælstof ud, selvom en lang række eksperter sagde, det ville gå helt galt. Og nu ser vi resultatet her om sommeren, hvor der ligger stinkende bunker af alger overalt langs kysterne i de indre farvande. Men Løkke har ingen planer om at trække tilladelsen tilbage. Faktisk hjalp han selv Landbrug & Fødevarer med at tilkæmpe sig mere kvælstof til erhvervet!

Holstebro Kommune bør bidrage til EU's ambitiøse naturgenopretningsmål9.7.2024 05:55:00 CEST | Pressemeddelelse

Næppe noget sted i landet vil det være nemmere og mere oplagt at genoprette naturen end i vestjyske Græm Kær, for der er ingen huse eller anden menneskeskabt infrastruktur – der er blot et dræningssystem, som skal fjernes, og så vil vådområdet genopstå mere eller mindre af sig selv. Ovenikøbet ligger Græm Kær lige op ad den kommende Naturnationalpark Husby Klitplantage, så hvorfor tøver Holstebro Kommune?

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye