Hist hvor vejen slår en bugt er naturen trængt

De ca. 75.000 kilometer vejkanter landet over repræsenterer den mere upåagtede og hverdagsagtige natur. Vejkanterne, populært kaldet grøftekanterne, er jævnt hen for frodigt grønne, domineret af arter som brændenælder, tidsler og højtvoksende græsser: Det er få og store arter, som nyder godt af næringstilførslen, og som dermed bortskygger og kvæler de mange små og nøjsomme blomsterarter og skævvrider de naturlige balancer. Vejkanterne ligner ofte meterhøje, viftende grønne autoværn af draphavre og hundegræs. Når der tilmed bliver slået på de forkerte tidspunkter, og det efterladte hø ligger og rådner og formulder, er det et ræs mod bunden, hvad angår naturindhold.

Men der er opløftende undtagelser hist og her, også i Lejre kommune med det grønne ry. For eksempel er en sydvestvendt skrænt langs vejen mellem Kisserup og Lejre ikke videre grøn, men mere afdæmpet grågrøn og sandfarvet. Små pletter af blåt, rødt, gult og hvidt afslører blomster, som den soleksponerede skråning med næringsfattig mineraljord tæt ved overfladen favoriserer over for høje græsser. Med rigelighed af blomster følger diverse insekter og anden smådyrsfauna og mere til – sommerfugle ikke mindst.

Højsommerarten Almindelig knopurt blomstrer nu på skrænten med sine smukt mørkviolette kurvblomster. For nylig sad en Okkergul pletvinge og solede sig og tankede knopurtnektar. Den lille sommerfugls overvinge har fint, sort fiskenetmønster på orangebrun bund og en underside med skakagtige felter i hvidt og okkergult med sorte konturer. Arten er knyttet til åbent land og gået stærkt tilbage overalt, som følge af manglen på blomsterrige levesteder. Okkergul pletvinge er ikke midtsjællandsk hverdagskost.

Der er meget andet at se på skrænten, f.eks. den slanke Slangehoved med sin klase af himmelblå blomster, med støvdragere der rager frem som gifttunger ud af et slangegab. Der er bestande af Nikkende limurt, en nellike-art, med let klæbrig stængel og en top af nikkende, velduftende hvide blomster. Og en sjældenhed har indfundet sig: Småblomstret salvie med en aksformet blomsterstand af blå læbeblomster med store, rødviolette støtteblade. Blomstens dybblå overlæbe med små hvide prikker har på toppen en særegen lille, tvetunget fane. Arten er som andre læbeblomster en god insektmagnet.

Vejkanter udgør en rest af en naturtype, som førhen var vidt udbredt i Danmark, nemlig såkaldt åbent græsland. Det udgjorde en integreret del af det ekstensive og mangesidigt drevne bondeland, en kulturnatur med et forbløffende stort naturindhold. Nutidens klatter af tilbageværende græsland er afhængige af naturpleje af forskellig art, mens vejkanterne ligger som et vidtstrakt, men spindelvævstyndt netværk af græsland, typisk ubeskyttet og i klemme mellem asfalt og intensivt dyrkede marker. De er fra begge sider påvirket af miljøfremmed kemi i skikkelse af kvælstofforbindelser, pesticider, gummistøv og udstødningsgasser. Vejkanterne snapper efter vejret og har brug for bedre pleje. Vi skal have flere artsrige vejkanter af flere grunde, bl.a. også fordi de kan agere som spredningskorridorer og forbindelseslinjer mellem kultursteppens indbyrdes isolerede arealer med værdifuldt naturindhold.