Aarhus Festuge sætter fokus på børn og unges mentale trivsel med Ovartaci-inspireret kunstprojekt
19.6.2024 07:45:00 CEST | Aarhus Festuge | Pressemeddelelse
Et ny stort fællesskabt værk til årets Festuge giver børn og unge mulighed for at være kreative i kunstneren Ovartacis ånd og skal samtidig være afsæt for samtaler om normalitet, mangfoldighed og mental trivsel.

'Udenfor normen' er titlen på årets undertema til Aarhus Festuge. Og er der nogen, som passer ind i den betegnelse, er det den ikoniske aarhusianske kunstner Ovartaci. I et samarbejde mellem Aarhus Festuge, Museum Ovartaci og det mobile værksted Det Finurlige Flyselskab bliver kunstneren og personen Ovartaci til årets Festuge inspirationskilde for et værk – skabt af børn og unge.
Fra lørdag den 31. august til torsdag den 5. september 2024 kan interesserede børn og deres familier deltage i åbne workshops i Festugens Bypark. Her kan de sammen med Det Finurlige Flyselskab lave deres egne små kunstværker, der til sidst bliver en del af det større fælles værk ‘FRI’ – en stor flyvende sardindåse –, som udstilles efter Festugen foran Museum Ovartaci.
Kunstnerisk og mentalt frirum for børn og unge
Ovartaci (f. Louis Marcussen, 1894-1985) var kendt for at skabe sin kunst ud af de materialer, han havde til rådighed, hvad end det var lagner, pap, ugeblade eller sardindåser. I Ovartacis ånd og med blik for at arbejde miljømæssigt bæredygtigt arbejder Det Finurlige Flyselskab bevidst med, at hovedparten af værket realiseres ved hjælp af genbrugs- og restmaterialer.
Det Finurlige Flyselskab vil ikke kun fremme kreativ frihed, men også skabe et rum for refleksion med samtaler om mental trivsel, om hvad normer betyder for os og hvorfor man kan føle sig forkert og udenfor.
“I Det Finurlige Flyselskab arbejder vi for at give børn og unge en stemme gennem kunstneriske aktiviteter. Gennem kunst kan vi udtrykke os om svære emner og sætte vores tanker fri - lade dem flyve afsted uden fordomme og frygt for at falde uden for normerne i samfundet,” fortæller Astrid Stegeager fra Det Finurlige Selskab, hvor hun går under titlen Kaptajn Holm Overstewardesse Stegeager.

En normbryder og inspirationskilde for fremtidige generationer
Ovartaci var indlagt i 56 år som patient på Psykiatrisk Hospital i Risskov. Men gennem sin kunst fandt han en meningsfyldt og frigørende udtryksform. Han skabte sit eget særlige univers befolket af hybridvæsner, besjælet natur og fantasimaskiner, som danner inspiration for værket til Festugen. I dag er Ovartacis kunst kendt over hele verden.
Hvor man taler om "at falde uden for normen", var Ovartaci på mange måder flyvende og forud for sin tid. Han spiste havregryn til morgenmad, elskede sprog og fremmede kulturer, dyrkede yoga og buddhisme og identificerede sig i mange år som et andet køn end sit biologiske.
“Alle har fantasi! Ovartaci brugte fantasien til at sprænge rammerne for tid og sted. Han overgav sig til fantasien og skabte en magisk verden i sine værker. En verden vi i dag kan gå på opdagelse i og lade os inspirere af. En verden sat fri – fuld af muligheder,” siger formidler Elaine Jackson fra Museum Ovartaci.
Efter Festugen udstilles det fællesskabte værk foran Museum Ovartaci i Kulturhus Bunkeren. Her kan børn og voksne besøge værket og museet og dykke dybere ned i Ovartacis fantastiske univers.
Generel info
- Værket 'FRI' bliver skabt i det kreative telt Slaraffenland, som er en del af Festugens Bypark (Musikhusparken) i dagene 31. august - 5. september 2024.
- Efter Festugen udstilles værket foran Museum Ovartaci i Kulturhus Bunkeren.
- Workshoppen er særligt henvendt til børn og unge, men alle kan frit deltage.
- Aarhus Festuge 2024 finder sted 30. august - 8. september. 2024.
Om Det Finurlige Flyselskab
Det Finurlige Flyselskab er et mobilt og miljøvenligt værksted, som er skabt ud fra ønsket om, at alle børn og unge - uanset alder, oprindelse, status og funktionsniveau - skal have lige adgang til kunst- og kulturaktiviteter. I deres praksis arbejder de hovedsagligt med genbrugsmaterialer.
Nøgleord
Kontakter
Lau LehrmannKommunikationsansvarlig, Aarhus Festuge
Tlf:29 20 94 86lau@aarhusfestuge.dkBilleder
Links
Om Aarhus Festuge
Med 1000 arrangementer på 10 dage er Aarhus Festuge en af Nordeuropas største kulturbegivenheder, med internationale kunstnere, lokale artister, samt oplevelser for både børn og voksne. Her kan man opleve kunst og kultur på højeste niveau, når hele Aarhus summer af musik, teater, arkitektur, gastronomi, kunst, debatter og alt derimellem.
Følg pressemeddelelser fra Aarhus Festuge
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Aarhus Festuge
Aarhus Festuge begynder med musik, fylder byen med liv og slutter under stjernerne25.8.2026 07:55:00 CEST | Pressemeddelelse
Fredag 28. august begynder Aarhus Festuge. I ti dage bliver byen fyldt med kunst, musik, scenekunst og fællesskaber – fra internationale gadeteaterforestillinger og koncerter til kunstoplevelser under jorden, i parker og på byens pladser. Og når Festugen slutter, slukker Aarhus lyset og tænder for stjernerne.
Få presseakkreditering til Aarhus Festuge20.8.2026 09:29:28 CEST | Presseinvitation
Det er nu muligt at ønske pressebilletter til Aarhus Festuge 2026. Kære presse Årets Festuge står for døren med ti dage fra den 28. august til 6. september, fyldt med fantastisk liv og en masse gratis kulturarrangementer i hele Aarhus. Se årets highlights Enkelte af vores arrangementer kræver imidlertid akkreditering – og vi vil selvfølgelig gerne sikre, at I får mulighed for at dække arrangementerne. Derfor følger her information om anmelderbilletter og fotoakkreditering til Aarhus Festuge 2026.
Hele Aarhus Fejrer – én dag hvor Aarhus midtby bliver til et fælles festområde11.8.2026 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Lørdag den 5. september inviterer Aarhus Festuge hele byen med til en dag fyldt med fællesskab og aktiviteter under overskriften Hele Aarhus Fejrer. Midtbyens gader, torve og pladser fyldes med parader og pop up-aktiviteter skabt af lokale foreninger, kulturaktører og ildsjæle.
Aarhus Festuge skruer markant op for gadeteater i 20267.8.2026 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Med et ambitiøst program af internationale kompagnier, danske kunstnere og lokale aktører danner Aarhus rammen om alt fra luftakrobatik og nycirkus til publikumsinvolverende forestillinger og overraskende oplevelser i byrummet under Aarhus Festuge 2026.
Aarhus slukker lyset og tænder for stjernerne30.6.2026 08:15:00 CEST | Pressemeddelelse
Internationalt kunstværk samler byen under nattehimlen i Aarhus Festuge 2026 Søndag den 6. september 2026 kulminerer Aarhus Festuge med en spektakulær og poetisk fællesoplevelse, når tusindvis af aarhusianere samles om kunstværket Seeing Stars af den internationalt anerkendte hollandske kunstner Daan Roosegaarde.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum



