Pulje på 2 millioner kroner til it-frivillige åbner igen for ansøgere
Frivillige foreninger og organisationer kan nu søge tilskud til projekter, der kan understøtte eller uddanne frivillige, som hjælper borgere med det digitale.
De mange it-frivilliges indsats i Danmark er en vigtig hjælp for de mennesker, som har brug for støtte for at kunne begå sig i vores digitale samfund.
Det er samtidig et vigtigt supplement til den hjælp, man kan få hos fx Borgerservice, og derfor har digitaliseringsminister Marie Bjerre etableret en pulje til at understøtte de frivillige, der yder it-hjælp, som i dag åbner for anden ansøgningsrunde.
”De it-frivillige gør en stor og vigtig indsats for de danskere, der har brug hjælp, når de skal klare de digitale gøremål. Jeg sætter stor pris på, at så mange it-frivillige har lyst til at hjælpe andre, og derfor fortjener deres gode arbejde at blive anerkendt. Jeg håber derfor, at puljen kan være med til at gøre det frivillige arbejde både sjovere og bedre,” siger digitaliseringsminister Marie Bjerre.
I første ansøgningsrunde fik fire projekter støtte for i alt 1 mio. kr., som skal bruges til at uddanne nye frivillige og opkvalificere eksisterende.
Den anden ansøgningsrunde åbner den 12. juni og løber frem til den 15. september 2024. Her kan frivillige foreninger og organisationer igen søge om tilskud til projekter, hvis primære fokus er at øge de frivilliges kompetencer inden for offentlig, borgerrettet digitalisering eller digital sikkerhed.
Der er 2 mio. kroner i puljen, og det er sidste ansøgningsrunde.
Interesserede organisationer inviteres til webinar om puljen den 21. juni kl. 11.00.
Læs mere om puljen, webinaret og hvordan man søger her.
Baggrund for puljenDen 27. juni 2023 indgik et bredt politisk flertal en aftale om indsatser for digital inklusion, herunder en tilskudspulje til frivilligindsatser med it-hjælp. Frivillige over hele landet yder en stor og vigtig indsats for digitaliseringen i Danmark. Puljen skal gøre det mere attraktivt at være it-frivillig ved at gøre det nemmere at tilegne sig nye kompetencer og aktuel viden om offentlige digitale løsninger. Puljen skal dermed bidrage til at fremme et mere inkluderende digitalt velfærdssamfund for alle. I første runde blev der uddelt 1 mio. kr. til fire projekter. Læs mere om de fire projekter her. Der er 2 mio. kr. i puljen til anden ansøgningsrunde. |
Kontakter
Michael Højgaard BangPresserådgiver
Tlf:+45 72 28 24 16mihb@digmin.dkFølg pressemeddelelser fra Digitaliseringsministeriet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Digitaliseringsministeriet
Ny rapport: Techgiganter viste sidste år reklamer til danske børn og unge for 327 millioner kroner16.12.2025 09:10:30 CET | Pressemeddelelse
Techgiganterne har indtægter for store beløb ved at have børn og unge klistret til deres platforme. Ny rapport viser, hvordan danske børn og unges skærmtid omsættes til flere hundreder millioner kroner i årlige reklameindtægter.
Aftale om tre storskalaprojekter med kunstig intelligens i den offentlige sektor16.12.2025 08:17:23 CET | Pressemeddelelse
Kunstig intelligens i den offentlige sektor kan styrke opgaveløsningen, gøre mødet med det offentlige bedre og frigøre mere tid til det vigtige. Regeringen, KL og Danske Regioner har derfor indgået en aftale om storskalaprojekter med kunstig intelligens, som skal udrulles i den offentlige sektor fra 2026.
Bredbåndspuljen sikrer hurtigt internet til småøer11.12.2025 10:05:01 CET | Pressemeddelelse
851 adresser får tilskud til etableringen af bredbånd, og især småøerne kan nu se frem til hurtigt internet.
Ny rapport giver indblik i techgiganternes maskinrum: Tid, tanker og følelser er råstof i jagten på profit11.12.2025 09:01:54 CET | Pressemeddelelse
Ny rapport viser, hvordan sociale medier systematisk fastholder brugerne gennem design, data og algoritmer. De mest fastholdte unge i undersøgelsen ser i gennemsnit 895 TikTok-videoer om dagen, hvor hvert klik, ophold og bevægelse registreres og bruges til at fastholde dem.
Ny app til digitale beviser skal hedde AltID28.11.2025 13:00:00 CET | Pressemeddelelse
Til foråret lanceres en ny app fra det offentlige, der vil have et legitimationsbevis og et aldersbevis. På sigt vil appen kunne anvendes i hele EU og indeholde alverdens digitale beviser.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum