GUBI og UNICEF hjælper børn i verdens katastrofer
I en ny kampagne, der hedder ‘Young Hopes’, lancerer GUBI en særlig udgave af den ikoniske Pacha Lounge Chair til fordel for UNICEF. Hele overskuddet går til børn i konflikt- og katastroferamte områder.
Den danske designvirksomhed GUBI og FN’s børneorganisation UNICEF er gået sammen for at hjælpe børn i verdens konflikt- og katastroferamte områder.
Hele overskuddet fra Young Hopes-kampagnen går ubeskåret til UNICEFs indsatser i de områder, som ikke har verdens og mediernes fulde opmærksomhed – men hvor børn lige nu har akut behov for humanitær hjælp og støtte. Fx i lande som Myanmar, Sudan og Burkina Faso.
Pacha Lounge Chair er designet af den franske designer Pierre Paulin, der med sin sky-formede og legende form er blandt GUBIs mest populære produkter. Til Young Hopes har GUBI dedikeret 100 stole i tre eksklusive farver, der er fremstillet i premium tekstiler: Lupo Special Diagonal Bouclé 007, Harp 102 og Mumble 02.
”Som internationalt design-brand ønsker GUBI at samarbejde med en organisation, hvor vi kan gøre en forskel på globalt niveau. UNICEFs indsatser hjælper børn i lande over hele verden. Og for ikke blot at vælge den mest åbenlyse eller mest aktuelle katastrofe, har vi sammen med UNICEF nøje vurderet, hvordan vi kunne gøre den største forskel. Samtidig er GUBI stolte af at kunne bidrage med vores netværk, kreativitet og fundraising-potentiale.Og med sin legende, drømmende form –næsten som en børnetegning af en sky– føles Pacha som det perfekte valg til denne sag, der kommer til at hjælpe børns uddannelse og sundhed i ofte oversete regioner.” – Marie Kristine Schmidt, Chief Brand Officer, GUBI.
I Københavns Nordhavn er det ikke kun GUBI, som har kontor og showroom. Ikke langt derfra ligger UNICEFs Verdenslager – et af verdens største humanitære forsyningscentre. Herfra sender UNICEF store dele af de livreddende og humanitære forsyninger ud til hele verden.
Men i tider hvor globale konflikter og katastrofer nærmest har afløst hinanden på stribe, ender nogle katastrofer let med at overskygge andre, hvilket har konsekvenser for UNICEFs indsatser. Young Hopes kampagnen har derfor fokus på at hjælpe børn i verdens mere marginaliserede regioner og områder.
”Jeg er stolt og glad over GUBIs unikke engagement og generøse støtte. De seneste års kriser og katastrofer har skabt rekordstore behov for humanitær hjælp. Men desværre oplever vi, at nogle kriser overskygges og risikerer at ende i mediernes og offentlighedens glemmebog. Derfor er jeg særlig taknemmelig for, at GUBI støtter UNICEFs muligheder for at fordele nødhjælpen mere retfærdigt og hjælpe børn, uanset hvor i verden de befinder sig.” – Susanne Dahl, generalsekretær, UNICEF Danmark.
SÅDAN GØR ’YOUNG HOPES’ FORSKEL
Over hele verden har konflikter og katastrofer lige nu efterladt millioner af børn med akut behov for humanitær hjælp. Overskuddet fra GUBIs Young Hopes-kampagne går direkte til UNICEFs indsatser for at hjælpe og støtte børn og familier verden over. Her er eksempler på den forskel, som UNICEF kan gøre med overskuddet fra en enkelt Pacha Lounge Chair:
SIKKER FØDSEL – UNICEF leverer jordemoderudstyr, der indeholder alt fra medicin til steriliserings- og genoplivningsudstyr, som er afgørende for at hjælpe nyfødte babyer sikkert til verden. Med overskuddet fra en Pacha Lounge Chair kan UNICEF sørge for jordemoderudstyr til 200 fødsler.
RENT VAND – ved at levere vandrensningstabletter hjælper UNICEF med at forhindre underernæring, infektioner og spredning af vandbårne sygdomme. Med overskuddet fra en Pacha Lounge Chair kan UNICEF hjælpe næsten 35.000 børn med rent drikkevand i en måned.
UDDANNELSE – UNICEF sikrer mulighed for at opretholde skole og uddannelse, hvor de forsyner lærere og børn med alt fra bøger til sikre undervisningsmiljøer med adgang til vand og sanitet. Overskuddet af en Pacha Lounge Chair hjælper med nødundervisning for op til 475 børn.
HVOR KAN MAN KØBE OG STØTTE
GUBIs unikke Pacha Lounge Chair til fordel for UNICEF kan bestilles via GUBI.com fra den 12. juni og vil blive udstillet i GUBIs showroom i Nordhavn under designfestivalen 3daysofdesign, 12-14 juni 2024.
PRISER
Pacha Lounge Chair i Harp 102: 2.799 EUR / 3.499 USD / 19.999 DKK
Pacha Lounge Chair i Mumble 02: 2.799 EUR / 3.499 USD / 19.999 DKK
Pacha Lounge Chair i Lupo Special Diagonal Bouclé 007: 2.999 EUR / 3.999 USD / 22.999 DKK
Alt overskud fra kampagnen vil blive doneret til UNICEF.
Kontakter
Morten Bredal
Partnership Communications Manager
UNICEF Danmark
+45 2148 1883
mbredal@unicef.dk
Pernille Ehlert Flort
Head of PR & Communications
GUBI
pef@gubi.com
+45 2159 8063
Billeder
Følg pressemeddelelser fra UNICEF Danmark
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra UNICEF Danmark
UNICEFs årlige appel: Verdens børn oplever hidtil uset kombination af kriser5.12.2024 04:00:00 CET | Pressemeddelelse
UNICEF lancerer i dag sin årlige appel om finansiering af nødhjælpsindsatser for 2025. Med en samlet appel på 70 milliarder kroner er målet at levere livsvigtig hjælp til 109 millioner børn, der er ramt af krige, konflikter og de voksende konsekvenser af klimaforandringer.
Netværket af Ungdomsråd modtager UNICEFs Børnepris 202420.11.2024 15:32:28 CET | Pressemeddelelse
For 10. gang er UNICEFs Børnepris nu uddelt og går i år til Netværket af Ungdomsråd, der er foreningen af ungdomsråd- og huse i hele landet
UNICEF: Tre megatrends udfordrer børn frem mod 205020.11.2024 07:07:00 CET | Pressemeddelelse
Klimakriser, demografiske forandringer og den teknologiske udvikling forventes at blive de mest afgørende faktorer, der vil forme børns liv globalt i de næste 25 år. Det viser ny rapport, som UNICEF offentliggør i dag på Børnenes Dag.
Bareen vil hjælpe endnu flere børn med ny kampagne15.11.2024 08:30:00 CET | Pressemeddelelse
Bareen følger op på succesen fra 2023, og er klar med ny kollektion og kampagne til fordel for FN’s børneorganisation UNICEF.
UNICEF Danmarks delegation ved COP2911.11.2024 14:24:54 CET | Pressemeddelelse
Når det internationale klimatopmøde COP29 i dag starter i Baku i Aserbajdsjan, er UNICEF repræsenteret med to unge klimafortalere fra Danmark og Grønland; Selma de Montgomery og Maya-Natuk Rohmann Fleischer.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum