Gylle.dk

Forbrugerkrav: Fortæl, hvilke sprøjtegifte I bruger på vores fødevarer

Del

Utrygheden ved sprøjtede fødevarer breder sig i takt med det voksende kendskab til de sundhedsfarlige virkninger af landbrugskemikalier som Porpulse SE 250, Asulox, Reglone og Roundup. Lovpligtig forbrugeroplysning fra producenternes side om anvendte sprøjtegifte kan være vejen frem på samme måde som pligten til at oplyse om farve- og tilsætningsstoffer (de såkaldte E-numre). Hverken COOP og Forbrugerrådet stiller sig afvisende, hvorimod Salling-koncernen ikke ønsker at forholde sig til forslaget

I den seneste planperiode 2021-22 sprøjtede Brdr. Kjeldahl I/S deres 140 hektar spisekartofler med 18 forskellige sprøjtegifte ifølge oplysninger fra Miljøstyrelsen. Det er væsentligt flere end gennemsnittet, hvor det ’normale’ antal ligger på 13 sprøjtninger. Det er Brdr. Kjeldahl I/S, der leverer stort set alt frugt og grønt til Netto, men koncernen ønsker ikke at oplyse om anvendelsen af sprøjtegifte. Skærmbillede
I den seneste planperiode 2021-22 sprøjtede Brdr. Kjeldahl I/S deres 140 hektar spisekartofler med 18 forskellige sprøjtegifte ifølge oplysninger fra Miljøstyrelsen. Det er væsentligt flere end gennemsnittet, hvor det ’normale’ antal ligger på 13 sprøjtninger. Det er Brdr. Kjeldahl I/S, der leverer stort set alt frugt og grønt til Netto, men koncernen ønsker ikke at oplyse om anvendelsen af sprøjtegifte. Skærmbillede

Få forbrugere er klar over, at der kan påvises rester af sprøjtegifte i mange af de fødevarer, som supermarkedet udbyder til salg. Endnu færre er klar over, hvor sundheds- og miljøskadelige de kan være. Det er ganske logisk, at sådan må det være, fordi agroproducenterne, der leverer dine kartofler, jordbær, æbler og pærer og alt det andet ’sunde’ grønt, ikke er forpligtigede til at oplyse forbrugerne om, hvilke gifte de sprøjter med.

 Det betyder for eksempel,  at handler du i Salling-koncernens Netto-butikker og lader dig friste til at købe de nye kartofler fra Samsø, så er der ingen, der oplyser dig om, at i den seneste planperiode 2021-22 sprøjtede Brdr. Kjeldahl I/S deres 140 hektar spisekartofler med 18 forskellige sprøjtegifte ifølge oplysninger fra Miljøstyrelsen. Det er væsentligt flere end gennemsnittet, hvor det ’normale’ antal ligger på 13 sprøjtninger. Det er Brdr. Kjeldahl I/S, der leverer stort set alt frugt og grønt til Netto.

Positiv indstilling hos COOP

Men hvad siger detailhandlen til en obligatorisk mærkning af alle fødevarer, der er produceret ved hjælp af sprøjtegifte? Vi har spurgt Thomas Roland, der er chef for Vareansvarlighed og Kvalitet hos Coop. Her kommer svaret:

”Det er en interessant tanke, hvis det var muligt at gøre på en simpel måde. Transparens i fødevareproduktionen er en nødvendighed for at bevare tilliden til fødevarerne.

I praksis vil det dog ikke umiddelbart være muligt at mærke det på deklarationerne i dag, fordi vi ganske enkelt ikke har systemer til det. Samme etiket og samme varenummer bruges jo over hele sæsonen med varer fra vidt forskellige producenter, klimatiske forhold, sorter etc. Hvis vejret er varmt og fugtigt bruges nogle pesticider, hvis det er tørrere og senere på sæsonen bruges andre etc.

Så det vil kræve opbygning af en form for fælles europæisk system så den type af information er tilgængelig for ethvert lotnummer eller batch af frugt og grønt. Det vil også enten kræve at etiketter ændres eller at kunder, som du antyder i dit spørgsmål, selv kan finde den relevante information på en hjemmeside, hvor man eksempelvis kan indtaste oplysninger, som kan identificere afgrøden.

I Coop har vi derfor i stedet valgt at stille større krav til anvendelsen af pesticider og til indholdet af pesticidrester, end det som ellers gælder på markedet. Vi har halveret de gældende grænseværdier. Vi har sat en øvre grænse for antallet af aktivstoffer, vi tillader i hver enkelt vare (maks 3 for grøntsager og max 5 for blødskallede fugter). Vi har en forbudsliste med ca. 70 stoffer, som vi ikke tillader vores leverandører at bruge. Og vi har vores eget risikobaserede stikprøveprogram. Vi har ansat en landbrugskonsulent på vores kontor i Valencia, som rådgiver vores avlere i at nedbringe anvendelsen af stoffer. Og endelig har vi faste aftaler med vores leverandører. Disse leverer over 90% af de varer, vi sælger. ”

Dit spørgsmål rører dog ved et andet væsentligt dilemma: Skal vi mærke varerne for det, som er i dem, eller også med det, som er anvendt et eller andet sted i produktionen, men som ikke nødvendigvis er i det salgsklare produkt? Her er vi generelt tilhængere af mærkning med det, som er i varen og ikke hjælpestoffer eller potentielle forureninger. Vi mærker heller ikke for veterinærlægemidler eller for hvilken forædlingsteknologi, som har været anvendt. Vi mærker heller ikke andre tekniske hjælpestoffer (fx osteløbe eller visse enzymer). Vi har derfor heller ikke umiddelbart planer om at mærke for pesticider.

Men vi deklarerer tilsætningsstoffer, som jo netop er i varen, når den sælges. Derfor mærker vi også for pesticider, når de er anvendt til overfladekonservering efter høst – så sidestiller vi dem med et tilsætningsstof, fordi de med sikkerhed er i varen.

 Men som sagt indledningsvis: Jeg synes, tanken er spændende, og hvis man kan opbygge et system, som gør det muligt og overkommeligt i praksis, vil jeg ikke afvise ideen.

Hvad siger forbrugernes vagthund

Vi har også spurgt Forbrugerrådet Tænk, hvor Maja Effersøe Khan, der er politisk medarbejder med ansvar for fødevarer og bæredygtigt forbrug, har sendt os dette svar:

”Tak for at give os muligheden for at kommentere på dit forslag. I Forbrugerrådet Tænk er vi naturligvis meget optaget af forbrugerbeskyttelse, herunder at forbrugere og miljøet ikke udsættes for risici fra pesticider. Vi mener dog, at det skal være sådan, at forbrugere bør kunne forvente, at fødevarerne er sikre, hvorfor man som forbrugere ikke bør være nødt til at skulle forholde sig til informationer om fare på mærkningen af sine fødevarer. Derfor vil vi ikke umiddelbart arbejde for dit forslag.

Til gengæld advokerer vi bl.a. for, at man i EU bør tage højde for cocktaileffekten af forskellige kemikalier, som vi udsættes for, når man laver risikovurderinger af kemikalier, i stedet for kun at se på det enkelte aktivstof – også på pesticidområdet.

Hvis man på sigt laver QR-koder på fødevarer, hvilket giver den særligt interesserede forbruger samt aftagere af fødevarer mulighed for at tilgå supplerende informationer om fødevaren og fødevareproduktionen, vil man godt kunne forestille sig et system, hvor det giver mening at tilkoble informationer fra landbruget, fx om pesticidanvendelsen.”

Endelig spurgte vi Salling-gruppens pressekontakt vedrørende Netto, Bilka og Føtex om koncernens syn på en udvidet lovpligtig varedeklaration, hvor der på frugt og grønt m.v. skal deklareres, hvilke aktivstoffer der har været benyttet i sprøjtningen af produktet. Trods høflig påmindelse vendte pressekontakten aldrig tilbage.

Kontakter

Billeder

I den seneste planperiode 2021-22 sprøjtede Brdr. Kjeldahl I/S deres 140 hektar spisekartofler på Samsø med 18 forskellige sprøjtegifte ifølge oplysninger fra Miljøstyrelsen. Det er væsentligt flere end gennemsnittet, hvor det ’normale’ antal ligger på 13 sprøjtninger. Det er Brdr. Kjeldahl I/S, der leverer stort set alt frugt og grønt til Netto, men koncernen ønsker ikke at oplyse om anvendelsen af sprøjtegifte. Skærmbillede
I den seneste planperiode 2021-22 sprøjtede Brdr. Kjeldahl I/S deres 140 hektar spisekartofler på Samsø med 18 forskellige sprøjtegifte ifølge oplysninger fra Miljøstyrelsen. Det er væsentligt flere end gennemsnittet, hvor det ’normale’ antal ligger på 13 sprøjtninger. Det er Brdr. Kjeldahl I/S, der leverer stort set alt frugt og grønt til Netto, men koncernen ønsker ikke at oplyse om anvendelsen af sprøjtegifte. Skærmbillede
Download
Selv med masser af Dannebrogsflag kan COOP ikke skjule, at deres nye kartofler fra Strandlyst I/S på Lammefjorden er sprøjtet et betydeligt antal gange, før de når ud til forbrugerne. Det 'normale' antal sprøjtninger ligger på 13. Skærmbillede
Selv med masser af Dannebrogsflag kan COOP ikke skjule, at deres nye kartofler fra Strandlyst I/S på Lammefjorden er sprøjtet et betydeligt antal gange, før de når ud til forbrugerne. Det 'normale' antal sprøjtninger ligger på 13. Skærmbillede
Download

Om Gylle.dk

Foreningen GYLLE.DK er en nonprofit, uafhængig sammenslutning, der udgiver et journalistisk nyhedsmedie med kritisk journalistik om natur, klima og landbrug. Mediet bringer nyheder, baggrundsartikler og analyser, der tilbyder engagerede borgere, beslutningstagere, lobbyister og andre indsigt med et præcist fokus på emner og årsagssammenhænge, der sjældent eller aldrig publiceres af traditionelle medier.

Publiceringen følger den amerikanske metode: "Tell the Facts, Name the Names".

Da agroproduktion beslaglægger 63 procent af det yndige land, undgås det næppe, at der af og til vil optræde indlæg, som beskæftiger sig med den omdiskuterede industri og dens stadig færre udøvere. Sådan er det bare!

GYLLE.dk anbefaler, at du abonnerer på bloggens RSS-feed, så du løbende orienteres om nye indlæg.

Velkommen til en verden af viden om alt det, der betyder noget for livet omkring os!

Følg pressemeddelelser fra Gylle.dk

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Gylle.dk

Danmarks mest almindelige orkidé lokker hvepse til med en pubcrawl12.7.2024 05:55:00 CEST | Pressemeddelelse

Fordi dens nektar er alkoholholdig, flyver hvepsene lidt mere slingrende op i blomsten, og det øger chancen for, at de ramler hovedet ind i de gule støvkøller, som sidder lige over "bardisken". Så flyver hvepsene videre med et par fluffy horn i panden og højt humør og afleverer lidt støv i den næste blomsts støvfang. Det er som en pubcrawl for hvepse, der besøger Skov-hullæbe i disse uger.

Fedtemøgets fader har sagt undskyld – men vil ikke stoppe forureningen11.7.2024 05:55:00 CEST | Aktuelt

Da Lars Løkke Rasmussen var statsminister i 2015, gav han velvilligt landbruget grønt lys til at slippe mere kvælstof ud, selvom en lang række eksperter sagde, det ville gå helt galt. Og nu ser vi resultatet her om sommeren, hvor der ligger stinkende bunker af alger overalt langs kysterne i de indre farvande. Men Løkke har ingen planer om at trække tilladelsen tilbage. Faktisk hjalp han selv Landbrug & Fødevarer med at tilkæmpe sig mere kvælstof til erhvervet!

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye